- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
1475-1476

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burgunder ... - Ordbøgerne: D - du(g)e ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skulde udforske det indre. Han drog ud fra Melbourne,
og ved hjælp af kameler, ført over fra Afrika, lykkedes
det ham at komme gjennem ørkenen til Karpentariabugten
i n. Men paa tilbageveien omkom han af sult
i Syd-Australiens ørken. Efter ham kaldes landet s. f.
Karpentariabugten for B.s land.

Burkne.

1. Norsk navn paa bregne.

2. I vore floraer er b. brugt som særnavn for slegten asplenium,
hvoraf der hos os findes syv arter. De almindeligste af
disse er sort-b. (a. trichomanes), en liden bregne med
smale enkeltfinnede blade med sortagtig midtnerve,
grøn-b. (a. irride), meget lig foregaaende, men med
grøn midtnerve, og olavsskjeg (a. septentrionale) med
meget smal, stilklignende, 2—3-delt bladskive paa langt
skaft. Skog-b. regnes nu til slegten athyrium, se art.
Skogburkne.

Burla (à la burla), i musik., spøgefuld, burlesk.

Burlaker, rus. bønder, hvis levevei er at slæbe
pramme mod strømmen opover elvene. Bruges ogsaa i
i sin almindelighed om omstreifere.

Burleigh [bə’li], William Cecil, lord (1520—98),
eng. statsmand, tjente under Henrik VIII, blev
statssekretær og 1572 under Elisabeth storskatmester og lord.
B., der var ivrig protestant, havde stor indflydelse paa
Elisabeth. Hun forstod selv, at hun maatte søge sin
støtte hos den protestantiske del af folket, og B.
tilskyndede hende til at gjøre skridtet fuldt ud; paa hans raad
støttede hun skotterne mod Maria Stuart; han fik hende
til at holde Maria fængslet, da hun søgte tilflugt i
England, og efter opdagelsen af Babingtons sammensvergelse
bevægede han Elisabeth til at underskrive Marias
dødsdom. B. har stor fortjeneste af Englands indre
udvikling under Elisabeth. Fra B.s søn Thomas nedstammer
markierne af Exeter, fra hans søn Robert markierne
af Salisbury.

Burlesk (ital. hurla, spøg), spøgefuld, latterlig, med
bibetydning af det grovkornede, f. eks. karrikerende
overdrivelse af ydre el. indre misdannelser.

Burletta (ital.), lidet lystspil, burleske.

Burlingame [bə’liŋgem], Anson (1822—70), amer,
statsmand, virkede som medlem af kongressen for
slaveriets ophør og var ivrig for Lincolns valg. 1861
blev han gesandt i Wien, samme aar forflyttet til Kina,
hvor han vandt den kinesiske regjerings agtelse ved sin
retfærdighed. 1868 afsluttede han en vigtig traktat
mellem Kina og Nordamerika, gik derefter i kinesisk
statstjeneste og blev af regjeringen sendt til Europa for
at afslutte traktater med stormagterne. Paa denne reise
døde B. i St. Petersburg.

Burlington [bə’liŋtn], 3 byer i de Forenede stater.

1. B. i Vermont ved Champlainsjøen, nær grænsen af
Kanada, 18640 indb. (1900), med Vermonts statsuniversitet.
Stor handel med kanadisk tømmer og megen industri.

2. B. i Iowa, ved Mississippi, 23201 indb. (1900),
med et baptistisk college. Vigtigt jernbaneknudepunkt,
bro over elven, stor handel med landbrugsprodukter.

3. B. i New Jersey, ved elven Delaware, 7392 indb.,
skofabriker; en af de ældste byer i de Forenede stater,
anlagt 1667.

4. By i England, se Bridlington.

Burlus el. Burlos (i oldt. lacus Buto), den midterste
af Nil-deltaets 4 strandsjøer, en grund, fiskerig lagune
mellem Nilens 2 hovedarme, 63 km. lang, 20 km. bred.
Dens forbindelse med havet kaldtes i oldt. den
sebennytiske Nilmunding. Her et fort og byen B.

Burma [bə’mə], se Birma.

Burmann.

1. Peter B., den ældre (1668 — 1741), nederlandsk filolog,
professor i historie, senere i græsk i Utrecht, senere
i Leiden. Udgav talrige, ukritiske udgaver af latinske
forfattere. —

2. Hans nevø Peter B., den yngre (1714—78), professor i
Amsterdam, traadte som filolog i sin onkels fodspor.

Burmeister, Hermann (1807—92), professor i zoologi
i Halle, medlem af frankfurterparlamentet 1848,
demokrat. — Foretog adskillige reiser til Brasilien, hvis
levende og uddøde dyreverden han studerede med stort
videnskabeligt udbytte. Af B.s talrige verker er de
entomologiske og navnlig hans «Handbuch der Entomologie»
vistnok mest benyttet.

Burmeister & Wain, d. firma, hvis virksomhed
omfatter fabrikation af maskiner, navnlig dampmaskiner
og separatorer, samt skibsbygning. Firmaet staar for
tiden som Nordens største industrielle foretagende med
et halvt snes udenlandske filialer. I 1906 var ialt omkr.
3200 mennesker beskjæftiget ved dets virksomhed.

Burmester, Willy (1869—), berømt t. violinmester
med glimrende teknik, kaldt Paganini redivivus. Paa
sine omfattende koncertreiser har han flere gange
optraadt i Kra., senest i 1903.

Burne-Jones [bən-džōnz], Sir Edward (1833—1900),
eng. maler. Under sit teologiske studium i Oxford
gjorde B.-J. Will. Morris’ bekjendtskab. Deres
romantiske kunstinteresser fik sin retning efter
udgivelsen af Ruskins «The nature of Gothic»
(i «Stones of Venice») og prærafaeliternes tidsskrift
«The Germ» (1850). Efter en studiereise i Nordfrankrige
1855 opgav B.-J. teologien for kunsten. I 1856 blev
han elev af Rossetti, hvis kunst særlig har paavirket
hans ungdomsbilleder. —

illustration placeholder
(Efter maleri af Watts.)

Sir Edward Burne-Jones.



Motiverne i B.-J.s sværmeriske og blodløse kunst
er mest hentet fra den middelalderske poesis
fantasiverden. Hans overdrevent slanke og æteriske
kvindetyper er i slegt med Botticellis og har bragt denne
kvindetype paa moden (se billede næste side). B.-J.s kunst
har mere værd ved sit eiendommelige poetiske stemningsindhold
end sine maleriske egenskaber. Den har dog
megen dekorativ holdning, der bestemmes af den sterke
betoning af lodrette linjer (paa gotisk vis), af de klare
farvers samklang, af den vel afveiede komposition i det
hele. og ved et blødt linjespil i de sarte legemer. B.-J.
deltog ogsaa i fornyelsen af det eng. kunsthaandverk
og samarbeidede heri med Morris, til hvis bøger han
leverede træsnit. Hans kartoner til kirkevinduer og

[1]


[1]
dug ⓔ patte.

dugge — ⓣ tauen; (tr.) netzen — ⓔ (tr.) bedew; (det dugger) the dew is falling — ⓕ (tr.) mouiller, humecter, ternir; (intr.) se couvrir (être humide) de rosée; (det dugger) la rosée tombe.

dugong ⓔ & ⓕ m, (zool.) sjøko.

duit ⓕ m, tverdam. duite f, islætstraad.

dukat — ⓣ Dukaten m — ⓔ & ⓕ ducat m.

duke ⓔ hertug; doge.

dukke sb — ⓣ Puppe f; (traad) Docke f — ⓔ doll; (marionet-) puppet; (traad) skein — ⓕ poupée f; marionnette f, fantoche m; (traad) écheveau m

dukke vb — ⓣ tauchen; (garn) docken — ⓔ duck, plunge; (intr.) dive; (d. frem) pop out; (d. op) emerge, turn up — ⓕ (se) plonger, (s’)enfoncer; (d. op) se montrer à la surface; (d. frem) apparaître, surgir; (garn) mettre en écheveaux.

dukkert — ⓣ Tauchen n — ⓔ header — ⓕ passade f, plongeon m.

duknakket — ⓣ gebeugt — ⓔ stooping, poke-neck — ⓕ courbé, voûté.

dulcet ⓔ sød, liflig.

dulcifier ⓕ, dulcify ⓔ forsøde.

dulcimer ⓔ (mus.) hakkebret.

dulcinée ⓕ f, (ens) hjertes dame.

dulden ⓣ taale. udholde, lide.

Dulder ⓣ m, martyr.

duldsam ⓣ overbærende, tolerant.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0808.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free