Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burritt ... - Ordbøgerne: D - dünkelhaft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
professor ved universitetet i Cambridge, har særlig ydet
bidrag til den senere keisertids historie, bl. a. skrevet
«History of the later Roman empire trom Arcadius to
Irene» (1889) og «History of the Roman empire» (1893).
Bury [bə’ri], by i England, Lancashire, 16 km. n.v. f.
Manchester, 58028 indb. Det var engang et centrum
for uldvarefabrikation, men har nu storartet
bomuldsindustri; i omegnen findes kulgruber og stenbrud.
Mindesmerke over Robert Peel, f. 1788 i nærh. af byen.
Bury St. Edmunds [bə’ri sent e’dmənz], gammel by
i England, Suffolk, 30. km. ø. f. Cambridge, 16255 indb.
Den skal være romernes Villa Faustina, men dens
nuværende navn kommer af. at den myrdede og senere
kanoniserede kong Edmund er begravet her (870). Dens
mange gamle kirker stammer fra 1000—1200. Den har
en mangfoldig industri og stor handel med korn og kvæg.
Buræter, se Burjæter.
Bu-Saada, Nord-Afrika, by i Algerie ved en wadi af
samme navn paa den nordlige skraaning af Sahara-Atlas,
190 km. s.ø. f. Alger.
Bus (sjøudtr.), rundingen, som vinden frembringer i
et seil, naar den fylder det.
Busbecq [bysbæ’k], Augier Ghislain de (1522—92),
lærd statsmand, f. i Flandern, 1556—62 keiser
Ferdinand I’s gesandt i Konstantinopel; her samlede
han haandskrifter, fandt i Angora «Monumentum
ancyranum», studerede dyre- og planteverdenen, skrev derfra
sin «Legationis Turcicæ epistolæ IV» o. s. v. Hans
samlede verker udkom i Leiden 1633 og i Basel 1740.
Busch, Julius Hermann Moritz (1821—99), t.
forfatter. Efter et besøg i Amerika reiste han i Orienten,
besøgte Slesvig og Holsten, men fik saa ansættelse i det
preus. udenrigsministeriums pressebureau og fulgte 1870
Bismarck til Frankrige. 1878 udgav han den bog, der
gjorde ham berømt: «Graf Bismarck und seine Leute
während des Krieges mit Frankreich. Nach
Tagebuchsblättern». Senere fulgte en række andre bøger om
Bismarck; kort før sin død udgav han «Tagebuchsblätter»,
hvori han sammenfatter alt, hvad han har at sige om sit
forhold til Bismarck og om dennes indre og ydre politik.
Busch, Wilhelm (1832—), t. karrikaturtegner; tegnede
fra 1850 for «Fliegende Blätter». Han har ogsaa forfattet
en række versificerede humoristiske historier, undertiden
af politisk-satirisk indhold, ledsaget af humoristiske
billeder (samlet i «Wilhelm Busch-Album», 1884 ff.).
Buscheir, Buschir, se Abuschehr.
Busemand (fra plattysk busemann, sv. buse, eg. den
fremstormende) kaldes i den germanske folketro et
hemmelighedsfuldt væsen, som bruges til at skræmme
børn med. B. var vistnok oprindelig en ond husaand.
Busgat (sjøudtr.), et rundt, metalforet hul i
skanseklædningen, som en fortøiningstrosse kan stikkes
igjennem; eg. et hul (gat), som er foret («busset», se Bussing).
Bushel [búšəl], maal for tørre varer i England = 8
imp. gallons = 36.3487 liter. Den ældre Winchester b.
= 35.2381 liter bruges endnu som kornmaal i de
Forenede stater, hvor man regner 1 b. hvede = 60 eng.
pund = 27.22 kg.
Busi, liden ø i Adriaterhavet v. f. øen Lissa; tilhører
Østerrige (Dalmatien). Har en mængde grotter, hvoraf
én, den blaa grotte, ligner den tilsvarende paa Capri.
Busiris, i græ. sagn en mystisk konge i Ægypten,
der lod alle fremmede dræbe, men tilsidst selv dræbtes
af Herakles.
Busiris, græ. omdannelse af ægyp. Pe-Osiri, Osiris’ hus,
navn paa en Osiris helliget by ved den østlige Nilarm, nu
Abusir. I B. var et berømt tempel for Osiris, og
dyrkelsen af Osiris og Isis stammer muligens fra egnen om B.
Busk, Jens Andersen (1845—), d. politiker,
1876—1906 folketingsmand for Ribe amts tredje kreds.
Fra 1879 havde B. sæde i finansudvalget. B. tilhørte tingets
radikale gruppe og gik ved gruppens deling dec. 1893
med Hørup. Hans gode hoved, djervhed og vid gjorde
ham navnlig i agitationen til en betydelig kraft.
Busk er benævnelse for en egen veksttype i
planteriget. For at kaldes b. maa planten være fleraarig og
have forvedede, overjordiske stammer, som grener sig
straks ved grunden. Eksempel paa b.: vidjer, ener og
dvergbirk. Bliver stammen ugrenet som under gunstige
vilkaar hos de to førstnævnte, gaar b. over til træ.
Buskerud amt strækker sig fra Filtvet ved
Kristianiafjorden i s. til henimod Filefjeld i n.v.
Fladeindholdet er 14817 km.2, hvoraf 71 km.2 falder paa byerne.
Det samlede indbyggerantal (1900) er 112676, hvoraf
81500 falder paa landdistriktet og resten, 31243, paa
byerne (Drammen, Kongsberg, Hønefoss og Holmsbu).
Befolkningstæthed i landdistriktet er 5.5 pr. km.2 (amtets
tættest befolkede herred er Nedre Eker med 41.7 pr.
km.2 og det tyndest befolkede er Opdal med 0.72 pr.
km.2). Af arealet opgives 600 km.2 eller ca. 4 pct. at være
aker og eng, 4950 km.2 eller ca. 33 pct. skog og resten,
9200 km.2 eller ca. 63 pct., udmark, snaufjeld, myr,
indsjøer, is og sne (af ferskvand ialt 810 km.2). Den
nordvestlige (øvre) del af amtet bestaar af de store
paralleltløbende dalfører Hallingdal og Numedal med
Sigdal og Eggedal samt tilgrænsende vidtstrakte
fjeldstrækninger (Hemsedalsfjeldene og Hardangervidda).
Sydøst for disse er de forholdsvis veldyrkede strøg omkring
Krøderen, Sperillen og Tyrifjorden (Ringerike). Og
sydligst den lange skogdækkede halvø mellem Kristiania- og
Drammensfjorden (Hurumlandet). Som amtets natur
rummer store modsætninger, saa er og befolkningens
levesæt og livsvilkaar yderst forskjellige. Fra
Hallingskarvets (1960 m.) og Hemsedalsfjeldenes vilde partier til
Tyrifjordens smilende bredder, fra Hardangerviddas
ødemarker til Lierdalens frugthaver er overgangene
overordentlige i natur som levesæt for befolkningen. De
vigtigste næringsveie er jordbrug (fædrift), skogdrift og
fabrikvirksomhed. Opefter de store dalfører er fædrift
med hesteavl og skogdrift vigtigst; langs de store
vas-drag, særlig langs Dramselven og Begna, er der en livlig
fabrikvirksomhed med tilvirkning af træmasse, cellulose
og papir (Embretsfoss, Skotselven, Mjøndalen, Vestfossen
m. m. fl.). Af amtets mandlige befolkning over 15 aar
opgives (1900) 16171 at være beskjæftiget med
landbonæring (jordbrug og skogdrift), 4025 med bergverks- og
fabrikdrift, 98 med fiskeri og 232 i sjøfart. I hele amtet
fandtes (1905) 36 meierier, der. sysselsatte 94 personer
og modtog ca. 11 mill. kg. melk. Skogdriften har en
overordentlig betydning; skogen opgives at gaa tilbage i
Numedal og frem i Hallingdal. Der nedfløtedes (1905)
324399 tylvter tømmer, hvoraf 280896 i Drammensvasdraget.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
