Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buskerud ... - Ordbøgerne: D - Durst ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Størstedelen gaar til tilvirkning af træmasse,
cellulose m. v. ved de i disse distrikter liggende store
fabriker. Ialt blev gjennem hovedvasdraget (1905)
fremdrevet 427757 tylvter slibe- og cellulosetømmer og 120288
tylvter skurtømmer m. m. Ogsaa bergverksdriften har
adskillig betydning; særlig nævnes Kongsberg sølvverk.
Forøvrigt er der flere mineral- og metalforekomster, hvoraf dog
ingen for tiden har særlig betydning. Havebruget har en
voksende betydning (særlig i Lierdalen), og jordbruget
gaar i det hele frem. Af landbefolkningen opgives (1900)
962 mænd og 477 kvinder at være svenske, 13 og 4
danske, 26 og 10 tyskere. Antal skyldsatte eiendomme
er 166552 med en samlet matrikulskyld af 36101
skyldmark; skyldmarkens gjennemsnitsværdi er 2247 kr.,
altsaa samlet jordværdi 81118947 kr. Der fandtes i
1906 16 sparebanker. Bergensbanen gaar i sin største
længde (fra Haugastøl under Hallingskarvet til Hønefoss)
gjennem dette amt. Retslig er amtet delt i 3
politimesterdistrikter (tidligere 4 fogderier), 5 sorenskriverier,
22 herreder og 26 lensmandsdistrikter. I geistlig
henseende hører amtet under Kristiania stift, og det
omfatter 3 provstier og dele af et fjerde med tilsammen
22 prestegjeld. Militært er amtet distrikt for Numedals
og Hallingdals bataljoner under anden akershusske
brigade med eksercerpladsen Helgelandsmoen, nær Hønefoss.
Fra amtets landdistrikter vælges 4 stortingsmænd.
Amtets navn, der skriver sig fra gaarden B., er af den af
kirkedepartementet i 1902 nedsatte navnekomite under
dissens foreslaaet forandret til Drammens syssel. —
Bygdemaal. Dialekterne i det forhenværende B.
fogderi har i det hele de for de vikske maal karakteristiske
hovedtræk (se Norsk sprog: dialekter); kun i Sigdal
er der endel vigtige afvigelser, hvorved maalføret nærmer
sig fjeldbygdsmaalene, især i bøining. Denne er andre
steder noget vaklende mellem den i Jarlsberg og den
omkring Kristianiafjordens bund. Helt nede ved fjorden
har man gjerne f. eks. ubestemt flertal hester, bestemt
hestane og præs. kaster, impf, kasta, men tildels
findes ogsaa mere oplandske former. Et a i endelsen er
gjerne her mindre ligt æ end i Jarlsberg. Oldn. hv
bliver øverst til gv, nedover aftager eksemplernes tal.
I Modums dialekt udtaltes før aa som ao; nu er det
gammeldags. I Sigdal udtales gjerne y som i.
Buskerud, stor gaard i nærheden af Aamot
jernbanestation, Modum herred. Gaarden, der omtales allerede
langt tilbage i tiden, blev i ældre dage skrevet
Biscopsrud, hvilket betyder Biskopsrydningen.
Buskgjellede, se Naalefiske.
Buskmænd (San), lavtstaaende stamme i Syd-Afrikas
indre, sedvanlig betragtet som landets urindvaanere.
B. er smaa, næsten dvergagtige af vekst og magre, men
smidige og overordentlig udholdende; huden er lys
gulbrun og bliver tidlig finrynket, haaret er sort og uldent.
De lever i faatallige horder, der befinder sig paa stadig
vandring i ørkenstrækningerne mellem hottentotternes
og betschuanstammernes gebeter og ernærer sig som
samlere og jægere. De gaar i alm. næsten nøgne, søger
om natten ly i huler, naar de ikke (sjeldnere) bygger
tarvelige hytter af græs. Deres sprog, der falder i flere
dialekter, staar paa et gammelt udviklingstrin;
karakteristiske er smæklydene, som de dog har fælles med
Kvinde af buskmændstammen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>