Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1485-1486 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buskerud ... - Ordbøgerne: D - Durst ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Størstedelen gaar til tilvirkning af træmasse,
cellulose m. v. ved de i disse distrikter liggende store
fabriker. Ialt blev gjennem hovedvasdraget (1905)
fremdrevet 427757 tylvter slibe- og cellulosetømmer og 120288
tylvter skurtømmer m. m. Ogsaa bergverksdriften har
adskillig betydning; særlig nævnes Kongsberg sølvverk.
Forøvrigt er der flere mineral- og metalforekomster, hvoraf dog
ingen for tiden har særlig betydning. Havebruget har en
voksende betydning (særlig i Lierdalen), og jordbruget
gaar i det hele frem. Af landbefolkningen opgives (1900)
962 mænd og 477 kvinder at være svenske, 13 og 4
danske, 26 og 10 tyskere. Antal skyldsatte eiendomme
er 166552 med en samlet matrikulskyld af 36101
skyldmark; skyldmarkens gjennemsnitsværdi er 2247 kr.,
altsaa samlet jordværdi 81118947 kr. Der fandtes i
1906 16 sparebanker. Bergensbanen gaar i sin største
længde (fra Haugastøl under Hallingskarvet til Hønefoss)
gjennem dette amt. Retslig er amtet delt i 3
politimesterdistrikter (tidligere 4 fogderier), 5 sorenskriverier,
22 herreder og 26 lensmandsdistrikter. I geistlig
henseende hører amtet under Kristiania stift, og det
omfatter 3 provstier og dele af et fjerde med tilsammen
22 prestegjeld. Militært er amtet distrikt for Numedals
og Hallingdals bataljoner under anden akershusske
brigade med eksercerpladsen Helgelandsmoen, nær Hønefoss.
Fra amtets landdistrikter vælges 4 stortingsmænd.
Amtets navn, der skriver sig fra gaarden B., er af den af
kirkedepartementet i 1902 nedsatte navnekomite under
dissens foreslaaet forandret til Drammens syssel. —

Bygdemaal. Dialekterne i det forhenværende B.
fogderi har i det hele de for de vikske maal karakteristiske
hovedtræk (se Norsk sprog: dialekter); kun i Sigdal
er der endel vigtige afvigelser, hvorved maalføret nærmer
sig fjeldbygdsmaalene, især i bøining. Denne er andre
steder noget vaklende mellem den i Jarlsberg og den
omkring Kristianiafjordens bund. Helt nede ved fjorden
har man gjerne f. eks. ubestemt flertal hester, bestemt
hestane og præs. kaster, impf, kasta, men tildels
findes ogsaa mere oplandske former. Et a i endelsen er
gjerne her mindre ligt æ end i Jarlsberg. Oldn. hv
bliver øverst til gv, nedover aftager eksemplernes tal.
I Modums dialekt udtaltes før aa som ao; nu er det
gammeldags. I Sigdal udtales gjerne y som i.

Buskerud, stor gaard i nærheden af Aamot
jernbanestation, Modum herred. Gaarden, der omtales allerede
langt tilbage i tiden, blev i ældre dage skrevet
Biscopsrud, hvilket betyder Biskopsrydningen.

Buskgjellede, se Naalefiske.

Buskmænd (San), lavtstaaende stamme i Syd-Afrikas
indre, sedvanlig betragtet som landets urindvaanere.
B. er smaa, næsten dvergagtige af vekst og magre, men
smidige og overordentlig udholdende; huden er lys
gulbrun og bliver tidlig finrynket, haaret er sort og uldent.
De lever i faatallige horder, der befinder sig paa stadig
vandring i ørkenstrækningerne mellem hottentotternes
og betschuanstammernes gebeter og ernærer sig som
samlere og jægere. De gaar i alm. næsten nøgne, søger
om natten ly i huler, naar de ikke (sjeldnere) bygger
tarvelige hytter af græs. Deres sprog, der falder i flere
dialekter, staar paa et gammelt udviklingstrin;
karakteristiske er smæklydene, som de dog har fælles med

Kvinde af buskmændstammen.

hottentotterne. En vis grad af naturlig kunstnerisk
opfattelsesevne viser b.s helleristninger og farvelagte
tegninger af dyr, der findes spredt i huler og paa
fjeldvægge over den største del af Brit. Syd-Afrika s. f.
Ngami. Som det ogsaa fremgaar af disse tegninger, var b.
tidligere, ved den hollandske kolonisations begyndelse,
udbredt mod syd over det nordl. Kapland, men dødelig
hadet af naboerne for sine kvægtyverier og forfulgt
gjennem aarhundreder af hottentotter, kaffere og
betschuanere uden forskjel har de maattet trække sig tilbage,
altid længere mod nord, og gaar i vor tid med sterke
skridt sin undergang imøde. (Jfr. pl. Folkeracer I).

Buskskvætte, se Skvætteslegten.

Buslett, Ole Amundson (1855—), n.-amer. farmer,
journalist og forfatter, f. i Østre Gausdal, udvandrede
i 1868 til Amerika. Gik paa folkeskolen og arbeidede
i skog og mark til 1878. Har udgivet «Fram», en
fortælling, «Øistein og Nora», digt, «De to veivisere»,
dramatisk digt, «Et dødens døgn», tragedie, «Snip, snap
snude», komedie, «Det femtende regiment Wisconsin
frivillige», et større historisk verk, og mange artikler
og digte i n.-amer. blade og tidsskrifter. Han er
postmester i Northland, Wis.

Busley, Karl (1850—), t. ingeniør, 1879 lærer ved
marineakademiet, har forfattet en række verker om
skibsmaskinen og moderne dampskibsvæsen («Die
Schiffmaskine», 3 opl., Kiel 1891, «Die jüngsten Erfolge und
Bestrebungen des deutschen Schiffbaues», Berlin 1895).

Busolt, Georg (1850—), t. historiker, 1881 professor
i Kiel, fra 1897 i Göttingen, har reist i Italien og
Grækenland og leveret værdifulde bidrag til Grækenlands historie,
har bl. a. skrevet «Griechische Geschichte bis zur Schlacht
bei Chaironeia» (3 bd. 1885—97).

Busoni, Feruccio (1866—), ital. pianist, bosat i
Tyskland, med glimrende teknik og improvisationskunst,
har paa sine omfattende koncertreiser besøgt Kra. i 1895
og i 1896. Har komponeret strygekvartetter, symfonisk
digtning, orkestersuite, pianoverker m. v.

Busott, sygdom paa kreaturerne. Ifølge traditionen
læges b., naar lidt mel af busteinen (s. d.) skrabes ned i
drikkebøtten.

Buss, Anders, se Bussæus, Andreas.

Bussa, Vest-Afrika, befæstet by ved Nigers høire bred i
brit. Nord-Nigeria. Tidligere hovedstad i negerriget Borgu.

Busse, Karl (1872—), t. forfatter, har vist sig som
formsikker lyriker, «Gedichte», «Neue Gedichte», desuden
skrevet noveller og romaner samt litteraturhist. arbeider.

Busserul (bluse) er forvansket af d. busserunne,
busseronne, der gjennem nedertysk stammer fra fr. bergeron.

Bussesundet, et trangt sund (paa det smaleste 1400 m.),
der adskiller Vardøen med Vardø by og Vardøhus
fæstning fra fastlandet, Vardø herred. Finmarkens amt.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>