Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Buzen ...
- Ordbøgerne: D
- dyrke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor han studerede filosofi. Blev 1836 privatdocent ved
universitetet i Zürich. Foruden politiske flyveskrifter
har B. skrevet det dramatiske digt «Dantons død» og
oversat et par af Victor Hugos dramaer.
Büchner, Louise (1821—77), t. forkjæmperinde for
kvindens rettigheder, eftern. Ludwig B.s søster. Udgav
«Die Frauen und ihr Beruf» (1855) og efter opdrag af
det preussiske undervisningsministerium «Praktische
Versuche zur Lösung der Frauenfrage». Ogsaa som
romanforfatterinde og essayist var hun meget skattet.
Büchner, Ludwig (1824—99), t. filosof og læge,
var en ivrig forfægter af den materialistiske
verdensopfatning. Hans berømteste verk, «Kraft und Stoff»,
udkom 1855 og naaede 1902 sit 20 opl. B. hævder, at
det aandelige kun er en egenskab ved materien. Den
fysiske organisme frembringer de virkninger, vi kalder
sjælelige, ligesom en dampmaskine fremkalder bevægelse;
psykisk virksomhed er ikke andet end udstraaling af
bevægelse mellem hjernebarkens celler. I en række
skrifter udtaler han sig, ofte sterkt polemisk, om natur
og aand, om gudsbegrebet, det kommende liv,
darwinismen og menneskets stilling i naturen.
Bückeburg, by i Tyskland, hovedstad i fyrstendømmet
Schaumburg Lippe, 45 km. s.v. f. Hannover, 5683 indb.
(1905). En vakker liden by med stort slot, gymnasium,
lærerseminar o. s. v.
Büdinger, Max (1828—1902), t. historiker, 1861
professor i Zürich, 1872—99 i Wien, har bl. a. skrevet
«Österreichische Geschichte bis zum Ausgang des 13
Jahrb.», «Die Königinhofer Handschrift und ihr neuester
Verteidiger».
Byfjorden kaldes fjorden udenfor Bergen, indenfor
Askøen. Den staar gjennem Herløfjorden nordenfor og
Hjeltefjorden søndenfor den nævnte ø i forbindelse med
havet. B.s største bugter er Puddefjorden og Vaagen,
begge at betragte som havn for Bergens by. B. kaldes
ogsaa indløbet til Stavanger fra Tungenes fyr.
Byfogd er en i de fleste (25) kjøbstæder i Norge
ansat embedsmand. Han er i 19 af disse byer
underdommer, skifteforvalter, auktionsforvalter, byskriver,
notarius publicus, eksekutionsmyndighed samt statens
oppebørsels- og kassebetjent. I de øvrige 6 byer
(Kristiania, Drammen, Kristiansand, Stavanger, Bergen og
Trond-hjem) er en eller flere af disse forretninger lagt under
andre embedsmænd. I Kristiania er b. saaledes alene
eksekutionsmyndighed og notarius publicus. I 13 af de
førstnævnte 19 byer er b. tillige magistrat, i 6 af dem
ogsaa politimester.
Byfred, se Borgfred.
Byg (hordeum), slegt af græsfamilien, af hvis arter
den dyrkede med sine forskjellige former har særlig
interesse. B.-akset har siddende smaaaks, som sidder
i knipper paa tre i to rader paa aksstilken, hvorved
denne faar seks rader af smaaaks. I hvert af
smaaaksene er der én blomst, hvis nederste inderagne bærer
et langt ru snerp. B.-kornet er vokset fast til
inderagnerne. Der er et stort antal b.-sorter, som dog kan
henføres til to grundformer: toradet b. og seksradet b.
Det toradede b. (h. distichum) har de største korn; hos
dette er det kun den midterste blomst i hvert knippe,
som frembringer korn, medens hos det seksradede b.
(h. polystichum) alle blomster sætter frugt. —
 |
| Byg. |
B. er en gammel kulturplante. At det har
været dyrket allerede i stenalderen, viser
pælebygningerne i Schweiz, og i Ægypten er der
fundet b.-korn i den antagelig fra det 4
aartusen f. Kr. stammende Dashurpyramide.
I Norden er b. dyrket i den yngre stenalder.
Stamplanten for b. kjendes ikke med
sikkerhed; man antager dog, at det toradede b.
nedstammer fra h. spontaneum, en art, som nu
vokser vild i det nordøstlige Afrika og
nærliggende egne i Asien. — I vore dage dyrkes
b. over store dele af jorden, saavel paa den
nordlige som sydlige halvkugle, i vort land er
b. den kornsort, som dyrkes længst mod nord,
nemlig til noget over den 70de breddegrad. 1
Europa er Rusland, Tyskland, Østerrig-Ungarn,
England og Frankrige de lande, hvor der
dyrkes mest b. B.s anvendelse er foruden som
brødkorn og til gryn og kreaturfoder især til
malt ved ølbrygningen.
Omtr. fjerdeparten af det korn, som dyrkes
i Norge, er b. Men i enkelte bygder (særlig
fjeldbygderne) er b. omtr. det eneste korn, som
dyrkes; det kaldes her (ligesom i Sverige) ofte
kun «korn». Mest dyrkes h. vulgare, i mindre
udstrækning h. erecium eller en anden toradet
sort. B. vil have god jord, hverken udpræget sand- el.
ler- el. muldjord, men et jordsmon, hvor disse
jordbestanddele er tilstede i et passende blandingsforhold. Det
stiller ganske store krav til jordens bearbeidning og
gjødsling. Bearbeidningen maa gaa ud paa at finsmuldre
jorden uden at udtørke den formeget; gjødslingen
udføres helst med brændt dyregjødsel eller kunstgjødsel.
B.s bedste plads i omløbet er efter velgjødslede
rodvekster. Saafrøet tages af sidste eller næstsidste aars
avl, saamængden 25—35 l. pr. 10 ar.
Nedmuldningsdybden 5—6 cm. Veksttiden er 90—100 dage, kortest
for de seksradede sorter. B. høstes i gulmodningsstadiet
og tørkes helst paa stør. Almindelig avl er 2—300 kg.
kjerne og 3—400 kg. halm pr. 10 ar. Hektolitervegt
65—70 kg.
Bygaalen, se Anguillulider.
Bygbrand, se Brandsoppe.
Bygdeborg kaldes et befæstet sted, hvor bygdens
befolkning kunde søge tilflugt under et fiendtligt
overfald. Borgene blev lagt paa steder, som var saapas
vanskelig tilgjængelige, at de let lod sig forsvare, naar
adgangen blev sperret ved en mur. Undertiden
befæstedes naturlige huler, men som oftest valgtes dertil
en fjeldkolle med steile sider, men nogenlunde flad
ovenpaa. Indenfor borgens omkreds blev undertiden
bygget et eller flere huse, og var der ikke paa stedet
nogen kilde, blev en vandbeholder udgravet. Saadanne
borge findes overalt i Norge, hvor der har været fast
befolkning i forhistorisk tid; de omtales ikke i
sagalitteraturen, tilhører vistnok vikingetiden eller en endnu
fjernere fortid. Mange norske gaardsnavne paa Slot eller
Borg er knyttet til saadanne befæstninger. [O. Rygh,
«Gamle bygdeborge i Norge» i Aarsberetning 1882 fra
Foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring.]
[1]
[1]
dækblad — ⓣ Deck-, Wickelblatt n — ⓔ wrapper, outside — ⓕ bractée f; (paa cigar) robe f.
dække — ⓣ (be)decken: (d. over) überbreiten, -legen — ⓔ cover, (udgifter) ogs. meet; (bordet) lay; (mil.) back; (over) veil, palliate — ⓕ couvrir; cacher; (underskud) combler; (mil.) adosser.
dække: spille under d, (med) — ⓣ mit eim. unter einer Decke stecken — ⓔ collude — ⓕ être d’intelligence; s’entendre avec.
dækketøi — ⓣ Deckzeug n — ⓔ table linen — ⓕ linge (m) de table.
dækning — ⓣ Decken n, Deckung f — ⓔ cover(ing) — ⓕ couverture f, abri m; (i handelsspr.) remboursement, recouvrement m; (mil.) protection, escorte f.
dæmme (op for) — ⓣ dämmen — ⓔ dam — ⓕ élever (op-poser) une digue contre (à), couper le cours de.
dæmning — ⓣ Damm, Deich m — ⓔ dam, embankment — ⓕ digue(ment) f (m); (havne-) jetée f, quai m.
dæmon — ⓣ Dämon m — ⓔ demon — ⓕ démon m.
dæmonisk — ⓣ dämonisch — ⓔ demoniac(al) — ⓕ démoniaque, diabolique.
dæmpe — ⓣ dämpfen; mildern, besänftigen — ⓔ quench, quell muffle, deaden, (et instrument) mute, (ilden) subdue; suppress (a riot) — ⓕ modérer; (lyd) affaiblir; (lys) amortir; (ild) étouffer; (mus.) assourdir, adoucir; (farten) ralentir; (undertrykke) apaiser, réprimer; rabattre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0818.html
