Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1497-1498 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygdemaal ... - Ordbøgerne: D - dæmre ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bygdemaal, se Norsk sprog: Dialekter.

Bygdemagasinfondet. Ved kgl. res. af 28 mai 1788
bestemtes den ved salget af en statsalmenning udbragte
kjøbesum afsat til et fond til bygdemagasiners indretning
og andet almennyttigt brug. Fondet, der senere er øget
ved renter og ved gaver fra et par privatmænd, eiede
1 jan. 1907 kr. 594503.47. Midlerne udlaanes til
kommuner for at afhjælpe korntrang eller, forsaavidt de
ikke anvendes paa denne maade, til kommuner eller
private mod kommunegaranti til næringsveienes fremme
i landdistrikterne. Fondet bestyres af
landbrugsdepartementet.

Bygdetønde el. hjemtønde brugtes før mangesteds
som maaleenhed ved kjøb, salg o. l. indenbygds. Ifølge
gammel sedvane var den gjerne større end det
lovbestemte tøndemaal, f. eks. 20 settinger à 9 potter
(= 10 skjepper, Hallingdal, Hadeland) eller 24 settinger
à 7 potter (Valdres).

Bygdin, indsjø (1062 m. o. h., 47 km.² og 215 m.
dyb) i den sydlige del af Jotunheimen, har afløb
gjennem Vinstervandene til Vinstra og Gudbrandsdalslaagen.

Bygdø (Ladegaardsøen), en forholdsvis flad, skogklædt
halvø vest for Kra. med frodig vegetation.

(Fot. af O. Væring.) Bygdø kongsgaard.

Fra middelalderen af tilhørende krongodset; udgjorde saaledes en
del af dronning Eufemias livgeding. Her ligger Norsk
folkemuseum og Oscar II’s samlinger, B. kongsgaard, der
benyttes til sommeropholdssted af kongefamilien, og
endvidere det lille slot Oscarshal samt flere bad og
forlystelsessteder og mange villaer. Ved den smale
landtunge, der forbinder B. med fastlandet, ligger Skøien
(før kaldt B.) jernbanestation, 3 km. fra Kra.

Byge. I meteorologisk forstand kortvarige fænomener,
tildels med udpræget styrke. Regn-b., sne-b., hagel-b.,
vind-b., storm-b., orkan-b., torden-b.

Bygelhorn, se Buglehorn.

Bygflue, se Kornfluer.

Bygge (hildre, skrolle) siges om land (og øer), naar
de i visse slags veir viser sig høiere end de virkelig er
(«flyder» ovenpaa vandet).

Byggeforeninger, se Arbeiderboliger.

Bygherre, den person eller i tilfælde ogsaa den
autoritet eller det selskab, der eier eller repræsenterer
eierne af et under opførelse værende bygverk.

Bygkorn, kveise paa randen af øielaaget (hordeolum).

Bygland, herred i Nedenes amt, 1357 km.² med
2149 indb.; 1.7 pr. km.²; svarer til B. prestegjeld med
B., Sandnes, Austad og Aardal sogne. Herredet omfatter
den sydlige del af Sætersdalen omkring Byglandsfjorden
og Araksfjorden med vidtstrakte heistrækninger i øst og
især i vest for dalen. Dalen er trang med steile sider;
omkring de store vande Araks- og B.-fjorden er
bredderne noget slakere og bedre opdyrket. Ved sydenden
af B.-fjord er jernbanestationen af samme navn,
endestation for Sætersdalsbanen. Af arealet er 6.9 km.²
aker og eng, 280 km.² skog (væsentlig furu), 1 070 km.²
udmark, snaufjeld, myr og indsjøer (ferskvand ialt 124
km.², deraf falder ca. 37 km.² paa B.- og Araksfjorden).
Paa heierne, der er opfyldt af gode fiskevande, er
udmerkede beiter og fjeldslaatter. Fjeldene (heierne) naar
op i 1070 m. Jordbrug, især fædrift, er den vigtigste
næringsvei. Desuden drives en del skogbrug, og der
findes flere sagbrug, hvoriblandt A/S. Byglandsfjord
dampsag og høvleri, oprettet 1898, kapital 105000 kr.
Opefter dalen er flere hoteller, hvoriblandt Sætersdalens
sommerhjem ved hovedkirken; paa Vestheierne er
Gaukheien turisthytte, hvorfra fjeldovergange til Sirdal,
Aaseral og Lyse. Herredet har egen sparebank, opr. 1868.
Antagen indtægt 1906 275651 kr., formue 2043940 kr.

Byglandsfjorden, se Aardalsfjorden.

Bygmester. Ordet b. betegnede tidligere nærmest
den kunstneriske leder af et bygverk; nu betegner det i
almindelighed den haandverksmester, der forestaar
opførelsen af bygninger.

Bygningsinspektør.

1. I de forskjellige bygningslove er det dels paabudt,
dels tilladt magistrat og formandskab at ansætte en eller
flere b. til at bistaa bygningskommissionen med at føre
kontrol med byggearbeider.

2. B. for statens bygninger i og ved Kra.
(«statens b.») beskikkes af kongen uden bestalling som
embedsmand. Han er tillige konsulent for regjeringens
departementer i byggesager.

Bygningskunst. De første bygninger, som mennesket
lærte sig at opføre, var primitive boliger til beskyttelse
mod veiret. Saalænge boligen bare opfyldte de
allernødvendigste betingelser for et saadant vern, var
opførelsen et haandverk, ingen kunst. Men fra den tid,
da mennesket giver sin bolig en bestemt form, hvori
dens opgave er klart udtrykt, og mennesket samtidig
finder en glæde ved og en trang til at forskjønne dette
sine hænders arbeide, glider byggehaandverket over i
b., den kunst at opføre bygninger i overensstemmelse
med love for proportion og symmetri, saa bygverket
i konstruktion og udsmykning fremstaar som et
organisk hele. De første opgaver for b. blev at skabe boliger,
større og skjønnere end de vanlige, til brug for høvdinger
og til brug for gudsdyrkelsen. Løsningen af disse
opgaver, at skabe slot og tempel, er det første trin i b.s
store udviklingshistorie. I de forskjellige verdensstrøg,
hvor mennesket skridtvis naar frem til det kulturtrin,
at en b. opstaar, vil klimatiske eiendommeligheder
sammen med arten af det lettest tilgjængelige byggemateriale

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>