Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1513-1514 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bülow ... - Ordbøgerne: E - échopper ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bülow, Bernhard von, fyrste af (1849—), t.
statsmand, studerede jus og statsvidenskab, deltog i krigen
1870—71, fik 1874 ansættelse i det preus.
udenrigsministerium, gjorde tjeneste ved legationerne i Rom,
Petersburg, Paris og Athen, 1893 gesandt i Rom, 1897
statssekretær i udenrigsministeriet. Som saadan virkede han
for den nye tyske kolonialpolitik; da han 1899 havde
afsluttet traktaten med Spanien om overdragelsen af
Marianerne og Ladronerne til det Tyske rige, blev han
ophøiet i grevestanden. 1900 blev B. ministerpræsident
og udenrigsminister og fyrst Hohenlohes efterfølger som
rigskansler. Som rigskansler har B. stedse været keiseren
en villig tjener, 1902 drev han gjennem trods de
frisindedes og socialisternes modstand vedtagelsen af en ny
toldlov, der forhøiede tolden paa de vigtigste levnetsmidler.
B. haabede herved at vinde agrarerne for kanallovforslaget
og forhøiede bevilgninger til flaaden. Det er dog ikke gaaet
saa glat med at faa disse bevilgninger, som B. havde haabet;
derimod har han 1905 faaet rigsdagens samtykke til
afslutning af vigtige handelstraktater. Samme aar blev B.
fyrste. 1906 beredte opstanden i tysk Sydvestafrika
regjeringen store vanskeligheder. Da rigsdagen fordrede, at
det af kolonidirektør Dernburg forlangte minimum af tropper
skulde reduceres yderligere og negtede at bevilge de
forlangte beløb, svarede B. med at opløse rigsdagen
(december 1906). De nye valg, jan. 1907, blev en seier
for B. og regjeringen.

Bernhard von Bülow.

Bülow, Bernhard Ernst von (1815—79), d. og t.
diplomat, ansattes 1851 som d. forbundsgesandt i
Frankfurt, var senere flere gange i Berlin og Wien for at
underhandle om det d. monarkis ordning efter treaarskrigen.
Da han misbilligede Halls Eider-politik, tog han
1862 sin afsked af dansk tjeneste, blev derefter
statsminister i Mecklenburg-Strelitz, blev 1873 paa Bismarcks
anbefaling preus. statssekretær og 1876 statsminister.

Bülow, Frederik Rubeck Henrik von (1791—1858),
d. general, gjorde sig allerede bemerket under
Kjøbenhavns beleiring 1807 og spillede en fremskudt
rolle i 1848, og træffende blev det sagt: «naar Læssø
var arméens sjæl, var B. i ikke mindre grad dens sverd».
B. udnævntes i 1849 til overgeneral, og det faldt i hans
lod at føre den danske hær til seieren ved Fredericia,
hvorved felttogets skjæbne blev afgjort. Til belønning
for denne bedrift udnævntes han til generalløitnant.

Bülow, Friedrich Wilhelm von, friherre, greve
af Dennewitz (1755—1816), preus. general, deltog 1813 i
slaget ved Möckene, stormede Halle, seirede over
Oudinot ved Lückau, og stillet under kronprinsen af Sveriges
overbefaling leverede han mod dennes vilje slagene ved
Grossbeeren og Dennewitz, deltog i slaget ved Leipzig,
trængte over Holland og Belgien ind i Frankrige og
forenede sig med Blücher. 1815 førte han i slaget ved
Waterloo 4 preus. armékorps og fuldendte i forening
med Blücher Napoleons nederlag.

Bülow, Hans von (1830—94), t. pianist, dirigent
og komponist og forfatter, elev af Liszt, med hvis datter
han var gift, og af Wagner, som senere giftede sig med
hende, æresdoktor fra Jena, kapelmester og dirigent rundt
omkring i Europa, dels fast, dels forbigaaende, en tid
hof kapelmester hos kong Ludvig II i München, hvor
han satte op de wagnerske musikdramaer, hofkapelmester
i Meiningen, hvor han arrangerede mønsterkoncerter, vidt
bekjendt ved sin begeistring, aandfulde opfatning,
glimrende hukommelse og store energi under indstuderingen,
samtidig selvraadig og inspirerende. Som pianist havde
han et plastisk foredrag og udformede selv de mindste
enkeltheder. Hans kompositioner er «Des Sängers Fluch»
og «Nirwana» for orkester, sange og klaverstykker.
Udmerkede kritiske udgaver af de store komponisters verker.
Flittig skribent med stor viden, bidende og paradoksal
sarkasme; besøgte Kra. 1882.

Byneset, herred i Søndre Trondhjems amt, 78 km.²
med 1878 indb; 24.2 pr. km.²; svarer til B. prestegjeld og
sogn. Herredet, der ligger vest (og sydvest) for
Trondhjem, bestaar af den vestlige del af halvøen mellem
Trondhjemsfjorden (Flakfjorden) og Gulosen. Den
vestlige del af herredet bestaar af en forholdsvis flad, tildels
myrlændt (Røstadmyren), af smaabække gjennemfuret
terrasse (ca. 100 m. o. h.), der i veldyrkede bakker skraaner
mod kysten; den østlige del er et sterkt kuperet,
skogdækket aasparti med høider op til 564 m. (Graakallen
paa grænsen mod Trondhjems bymark er 556 m.). Af
arealet er 18.8 km.² aker og eng, 20 km.² skog, 39.2 km.²
udmark m. m. (ferskvand ialt 0.4 km.²). Jordbunden er
grund og skogen lidet veksterlig. Jordbrug (melkeproduktion)
er den vigtigste næringsvei. Der findes flere
meierier; desuden nogle sag-og møllebrug. B. sparebank
oprettet 1865. Antagen indtægt (1906) 281010 kr.,
formue 1659900 kr.

Byng [biŋ].

1. George B,, viscount Torrington
(1663—1733), eng. admiral, deltog som kontreadmiral i
Gibraltars erobring, blev 1707 admiral og chef for eskadren
i Nordsjøen, hvor han slog franskmændene ved Firth.
1717—21 chef for middelhavsflaaden, vandt en stor seier
over spanierne ved Kap Passaro; til belønning baron af
Southill og viscount af Torrington. Fra 1725 til sin
død første admiralitetslord. —

2. John B. (1704—57), eng.
admiral, søn af forann., blev 1855 chef for en flaade,
der skulde undsætte Minorca. Da han efter en uheldig
kamp med den franske flaade opgav at naa Minorca,
blev han ved hjemkomsten stillet for krigsret og skudt.

Byret. Medens underretten i alm. beklædes af en
enkeltdommer (sorenskriver, byfogd), er den i Kristiania
ved 1. 17 mars 1866 og i Bergen ved 1. 19 decbr. 1898
organiseret som en kollegial ret (flermandsdomstol), der
foruden justitiarius bestaar af henholdsvis 16 og 3
assessorer (1907). Fra b. sker paaanke lige til høiesteret.

Byrette er et apparat, der særlig finder anvendelse
i titreranalysen (s. d.) til nøiagtig at afmaale rumfanget
af de vædskemængder, der tilsættes under analysens gang.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>