- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
1517-1518

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Byron ... - Bützow - Ordbøgerne: E - écoulement ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

her en rastløs virksomhed og en stor klogskab i
ordningen af forsvaret. Men midt under sit arbeide blev
han febersyg og døde. Den græske regjering paabød
landesorg over ham og lod hans hjerte opbevare i
Grækenland, medens hans legeme blev bisat i Newstead Abbey,
da man ikke vilde indrømme ham plads i Westminsterabbediet,
hvor saa mange af Englands store mænd hviler.
«Don Juan» er oversat af Drachmann (Kbh. 1891—1902,
2 bd.). [Litt.: Biografier af Moore, Jeaffreson, Nichol,
Elze og Weddigen, «Byron’s Einfluss».]

Byron [bai’rən], Henry James (1834—84), eng.
skuespiller og forfatter af omkring 150 farcer og komedier,
nf hvilke flere som «Fra Diavolo» (1858), «Cyrill’s succes»
(1868) og «Our boys» (1876) gjorde stor lykke.

Byron [bai’rən], John (1723—86), eng. admiral,
forelog 1764—66 en verdensomseiling, under hvilken han
bl. a. tog Falklandsøerne i besiddelse. Hans reiser gav
stødet til Cooks berømte opdagelsesreiser. B. var
bedstefader af den berømte digter af samme navn.

Byrsonima, planteslegt af familien malpighiaceæ
med ca. 90 arter, mest trær og buske. Af næsten alle
arter kan frugterne spises og benyttes i stor maalestok
i egnene fra Mexico til Bolivia og Sydbrasilien.

Bürstenbinder, Elisabeth (1838—), t. forfatterinde,
pseudonymet E. Werner, har skrevet en række meget
læste og afholdte underholdningsromaner: «Ein Held
der Feder», «Am Altar», «Vineta», «Um hohen Preis»,
«Ein Gottesurteil», «Die Blume des Glückes» o. fl.

Büsch, Johann Georg (1728—1800), t. økon. forf.
B.s virksomhed var stedse knyttet til fristaden Hamburg,
hvor han blev ophavsmand til en række institutioner,
saaledes 1767 byens handelsakademi, hvis ledelse han
mønstergyldig forestod fra 1771—1800. Hans (ikke helt
fuldstændige) «Scämmtliche Schriften» omf. 16 bd. (Wien
1813—18). B. regnes som en af Hamburgs store mænd.

Büsching, Anton Friedrich (1724—93), t. geograf.
Hans hovedverk er hans «Neue Erdbeschreibung», 10 dele,
fortsat efter hans død af andre. Det er det første
videnskabelige geografiske verk i Tyskland og det første, som
indeholdt meddelelser om fladeindhold og folkemængde.

Byskriver er i Norge den embedsmand, som udfører
retsskriverforretningerne ved byernes underretter, d. v. s.
udføre det ved retten forefaldende skriveri og bestyrer
pante- og tinglæsningsvæsenet. Som regel er b.s
forretninger tillagt byfogden (s. d.). I Kristiansand og
Trondhjem er de dog tillagt særskilte b., medens de
i Kristiania og Bergen er delt mellem en justitssekretær
og i Bergen én, i Kristiania to b., hvoraf b. er
overdraget pante- og tinglæsningsvæsenet. Denne del af b.s
forretninger udføres i Stavanger af skifteforvalteren.

Bysse el. kabysse, sjøudtr., komfyr i kjøkkenet
ombord; ogsaa om kjøkkenet selv.

Byssus, en bundt sterke silke- el. hornagtige traade,
som hos en række muslinger (f. eks. blaaskjællet)
udskilles fra den ved grunden af foden liggende b.-kjertel.
B. tjener hos de fleste til at forankre dyrene for kortere
eller længere tid til stene o. l. Enkelte tyndskallede
muslinger opbygger ved hjælp af b. samt forskj. smaadele
som stene o. s. v. hylstrer, hvori de kan trække sig tilbage.

Byström, Johan Niklas (1783—1848), sv.
billedhugger. Studerede ved Stockholms akademi og fra 1809
i Rom, hvor han opholdt sig mere end i Sverige. Hans
kunst tilhører den antikiserende retning. Han arbeidede
mere efter antiken end efter naturen. Hans verker har
en abstrakt formskjønhed og en ydre, dekorativ virkning.
Han er bedre i gjengivelsen af kvindelig ynde og barnsligt
skjelmeri end af mandlig karakter.

Büsum, badested i Tyskland, Slesvig, ved
Nordsjøen, 2717 indb. (1905). Skibsfart og fiskeri.

Byting er i Norge navnet paa de retsmøder, som i
byerne holdes af den alm. underret, se Byfogd, Byret.

Bütschli, Otto (1848—), t. naturforsker, professor i
zoologi ved universitetet i Heidelberg. Har dels
publiceret arbeider over de lavere dyrs, f. eks. insekters og
ormes udviklingshistorie og systematisk-anatomiske
forhold, dels behandlet saadanne spørsmaal som celledeling
og protoplasmaets beskaffenhed, der hører ind under den
alm. zoologi. Har ogsaa studeret bakteriers organisation.

Bytte (i socialøkonomien). Oprindelig har den
økonomiske virksomhed til formaal at frembringe alt, hvad
der tiltrænges for tilfredsstillelse af behovene, indenfor
den enkelte husholdning eller familie, saaledes inden
den antike tids «hus» eller paa den tidligere middelalders
landgods. Det er det trin i den økonomiske udvikling,
hvor den enkelte familie i dette ords ældre og videre
betydning er sig selv nok. Industrien er her husflid.
Saasnart produktionen begynder at tage sigte paa
omsætning af det frembragte produkt, eller den enkelte
husholdning maa og kan faa sig fornødenheder tilført
udenfra, opstaar b., først som udveksling af vare mod
vare, senere af vare mod penge. B. fremgaar af arbeidets
deling og er handelens moder, næringslivets grundlag.
B.-økonomien er resultatet af en forholdsvis fremskreden
kulturudvikling; det primitive menneske kan ikke tænke
sig at frembringe for andre, for markedet. Oprindelig
er b.-handlingen omgjærdet af særegne formaliteter, der
betegner dens retslige karakter. Ofte har b. formen af
en gave, saaledes langt frem i tiden hos de germanske
folk; den retsopfatning, som her kom til udtryk, var,
at gave krævede gjengave. Al handel skjuler et b., men
den oprindelige vurderen af gjenstand mod gjenstand
bliver blot stedse mindre haandgribelig, indtil den
egentlig til grund liggende økonomiske proces er saa at sige
forflygtiget for den umiddelbare iagttagelse i det moderne
internationale omsætningsliv, hvor varerne byttes mod
fordringsrepræsentativer (veksler, anvisninger, checks),
der afregnes gjennem banker og clearing-virksomhed.
B. af fast gods kaldes mageskifte (s. d.).

Bytte, se Krigsbytte.

Bytting (el. skifting, t. Wechselbalg) kaldes i den
nordiske folketro et underjordisk væsen i barneskikkelse,
som de underjordiske antages at lægge istedetfor det
nyfødte menneskebarn, de har bortsnappet. En b.
troedes at være styg, vantreven, graadig og dum.
Vanskabte eller idiotiske børn blev gjerne anseet for b.
For at hindre forbytning satte man et kors paa vuggen
eller lagde staal i den. Var et barn blevet forbyttet,
kunde man faa de underjordiske til at bringe det rette
tilbage ved at plage og true b. paa forskjellig vis (f. eks.
rise den paa møddingen hver torsdagskveld) eller ved at
narre den til at tale eller le.

Bützow, by i Tyskland, Mecklenburg, 30 km. s.v. f.

[1]


[1]
écoulement ⓕ m, udløb; afløbsrende; (varers) afsætning; (med.) udflod. s’écouler forløbe; løbe, dryppe ud.

écourter ⓕ afstumpe.

écoute ⓕ f, skjød (paa seil).

écouter ⓕ høre; lytte (til).

écoutille ⓕ f, skibsluge.

écoutoir ⓕ m, hørerør.

écran ⓕ m, skierm.

écraser ⓕ knuse; tilintetgjøre; trykke; overvælde.

écrémer ⓕ skumme.

écrêter ⓕ afstubbe; bortskyde (brystvern).

écrevisse ⓕ m, krebs; rødbrændt kalksten.

écrier ⓕ: s’é. udstøde skrig; udbryde.

écrîn ⓕ m, juvelskrin.

écrire ⓕ skrive, écrîtoire f, skrivestel. écriture f, skrivning; haandskrift, écrivailler smøre (sammen), écrivain m, forfatter.

écrou ⓕ m, møttrik.

écrouelles ⓕ fpl, kjertelsyge. écrouelleux skrofuløs.

écrouir ⓕ stivhamre.

écroulement ⓕ m, nedstyrtning; tilintetgjørelse.

écrouler ⓕ: s’é. styrte ned, synke sammen.

ecstasy ⓔ henrykkelse, ecstatic ekstatisk.

écu ⓕ m, skjold; daler.

écueil ⓕ m, skjær.

écuelle ⓕ f, skaal; (pl) kjørrel; (zool.) sugevorte; (tap)leie.

écume ⓕ f, skum; berme, udskud; slagger, é, de mer merskum. écumer (af)skumme, fraade; forfalske (terninger).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0843.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free