Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bähr ... - Ordbøgerne: E - efterfølgelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
efterkommer—eftermæle
strenge og ekskretionsorganer, som staar i forbindelse
med naboleddenes. — Naar de ældste leds kjønsveie er
fulde af eg, løsner de fra hovedkjeden, enten ét for ét el.
nogle sammen, og udtømmes med «vertens» ekskrementer
(hos den brede b. kan ogsaa enkelte eg udtømmes).
Kommet ud i det fri, kryber leddene en tid omkring,
men gaar saa tilgrunde. De i leddene indesluttede talrige
eg (man har beregnet, at et modent led skal kunne
indeholde op til 50 000 stykker) bliver nu fri. Da de
er omgivet af et sterkt skal, er de meget
modstands-dj^gtige saavel mod indtørring som mod kulde og hede.
Forat disse eg skal kunne udvikle sig videre, maa de
som regel optages i tarmen, ikke af den «vert», som
huser b. selv, men af et andet slags dyr, en saakaldt
«mellemvert». Sker dette, opløses egskallet af
vedkommende dyrs mavesaft, og den lille b.-larve, som skallet
har omsluttet, bliver fri og kommer fra maven ind i
tarmen. Den er forsynet med tre par bevægelige, skarpe
haker, hvormed den borer sig gjennem tarmvæggen,
kommer ind i blodstrømmen og sætter sig fast i en
muskels eller andet organs bindevæv. De nu overflødige
haker kastes af, og larven vokser ud til en blære, den
saakaldte blæreorm, tinte el. finne. Fra blærens
væg vokser der ind en hul tap, og i bunden af denne
dannes sugeskaalene og, hvor saadanne er tilstede hos
den voksne b., bakerne. Videre gaar ikke udviklingen,
saalænge blæreormen er indesluttet i mellemvertens
organer. Den kan dog bevare sin levedygtighed i aarevis.
Forat blæreormen skal kunne udvikle sig til en ny b.,
maa den sammen med den legemsdel, hvori den befinder
sig, blive spist af et individ af den art, i hvis tarmkanal
den udvoksede b. lever. Sker dette, opløses blæren af
mavesaften, og hultappen, som nu bliver fri, krænger
sig ud og bliver til et b.-hoved, som fæster sig paa et
passende sted i tarmvæggen, hvorpaa udviklingen af led
ved afsnøring af hovedets bagre del begynder, og der
dannes en ny b. — De hos pattedyr og fugle
forekommende b. hører for største delen til slegterne tænia og
hothriocephaliis, hos fiskene flere andre slegter. — Hos
slegten tænia er hovedet forsynet med fire sugeskaale,
som sidder i en kreds; mellem disse, paa en
fremspringende forhøining, hos flere arter en hakekrans.
Egbe-holderen blindt endende, forgrenet. Kjønsaabningen som
regel paa leddenes side. Hertil hører bl. a.: t saginata
el. mediocanellata, lever i menneskets tyndtarm, den
almindeligste b. hos os. Hovedet knappenaalshovedstort
med kraftige sugeskaale, men uden haker. Længde op til
7 m. Leddenes antal op til over 1 000. De kjønsmodne
led 18—20 mm. lange og 5—7 mm. brede, kjendes let
ved egbeholderens form: fra en stamme udgaar op til
20 fine, gjerne to-delte grene til hver side. Blæreormen
lever i kvægets muskulatur, og mennesket faar denne
b. ved at spise utilstrækkelig kogt eller stegt oksekjød.
T. soliiim er mindre end foregaaende art, op til 3—3.5 m.
lang, leddenes antal op til 8—900. De kjønsmodne led
omkr. 10 mm. lange, 6—7 mm. brede, egbeholderen kun
med omkr. 8 plumpe grene paa hver side. Hovedet bærer
foruden sugeskaale tillige en dobbelt hakekrans. B.
lever i menneskets tyndtarm, dens blæreorm (cysticercus
cellulosæ) hovedsagelig i det intermuskulære bindevæv
hos det tamme svin. Eiendommelig for denne b. er,
Bændeltang
12
at blæreormen ogsaa kan udvikle sig i forskjellige indre
organer hos mennesket. Hos os er t. solium sjelden,
forekommer derimod hyppig saavel i Tyskland som i
Sverige. Mennesket faar denne b. ved at nyde
utilstrækkelig ophedet svinekjød. Sjeldnere findes i menneskets
tarm t. cuciimerina, 15—35 cm. lang, som er almindelig
hos hunden og katten, samt t. naiia, som kun er 10—20
mm. lang, men bestaar af optil 150 led. To meget
farlige b. lever i tarmen hos hunden. Den ene, /.
echiiio-coccus el. den treleddede b., er kun 0.5 cm. lang og
bestaar af 3—4 led. Den kan findes i store mængder i
hundens tyndtarm, uden at hunden derved generes det
mindste. Af langt større betydning er denne b.s
blæreorm, den saakaldte vandblære, som kan findes hos
forskjellige pattedyr samt hos mennesket, særlig i leveren,
og som kan opnaa et barnehoveds størrelse. Fra
blærernes vægge dannes saakaldte y n g 1 e k a p s 1 e r, og i
disse vokser der frem talrige b.-hoveder, saaledes at der af
ét eg kan udvikles flere tusen dyr. Den af
vandblærerne fremkaldte leversj-ge forekommer særlig blandt
hyrdefolk, som lever sammen med sine hunde; meget
almindelig paa Island. Den anden b. fra hundens tarm
er t. coenurus, kvæse-b., som bliver indtil 1 m. lang.
Dens tinte, kvæsen (coenurus cerebralis), lever i
drøvtyggernes, særlig faarets hjerne og fremkalder den
dødelig forløbende dreiesyge. Tinten bliver hønseegstor; fra
dens væg vokser der frem talrige b.-hoveder, som alle,
naar de kommer over i hundens tarmkanal, vokser ud
til b. — Slegten hothriocephaliis adskiller sig fra
tæni-erne ved, at hovedet er kølleformet, forsynet med en
dyb rende eller sugegrube paa hver side, altid uden
haker; egbeholderen et bugtet, uforgrenet rør, som munder
i midtlinjen paa bugsiden af leddene, som er korte og
brede. Herhen hører h. latus, den brede b., som lever
i tyndtarmen hos mennesket og hunden. Almindelig i
Finland, de russiske Østersjøprovinser og Schweiz, sjelden
hos os. Tinten lever i kjødet af forskjellige
ferskvandsfiske, som gjedden, aborren, harren o. s. v., den er aflang,
uden blære. Hvordan fiskene faar tinten, er endnu ikke
opklaret. Eiendommeligt er, at denne b.s tilstedeværelse
i tarmen, skjønt den ikke er nogen blodsuger, kan
fremkalde betydelig nedsættelse af de røde blodlegemers
antal (se Anæmi).
Bændeltang (zosteraj, slegt af vandaksfamilien.
Salt-vandsplanter med krybende rodstok, som ved rødder er
fæstet i bundslammet; fra oversiden udgaar de
baand-formede blade, som ved grunden har en lang og lukket
skede, samt de blomstrende skud, der rager frit op i
vandet. Blomsterstanden er et fladt aks, omgivet af et
hylsterlignende blad; paa den ene side af akset, som
vender mod dette blads aabning, sidder blomsterne i to
længderækker og saaledes, at én støvvei og én støvbærer
staar lige overfor hinanden i samme høide; disse
opfattes som hørende sammen, saa at hver blomst kun
kommer til at bestaa af én støvbærer og én støvv^ei;
blomsterdække mangler. I Norge er der to arter, z.
marina, med indtil næsten 2 m. lange stængler og 1 m.
lange blade, alm. i havbugterne, og den lille z. nana,
i alle dele spædere end foregaaende; den er kun fundet
ved Brøndøen ved Kra. — B. har faaet anvendelse som
stopmateriale til madrasser etc.
efterkommer — ®
Nachkom-me m — @ descendant; (pi)
po-sterity - (f) descendant m, (pi)
postérité f.
efterkrav - ® Nachnahme f
— (e) after claim — (f)
rembourse-ment m (postal).
efterlade - ® hinter-, nach-,
zuriicklassen - © leave (behlnd),
remit - (f) laisser; omettre, négli-
ger. efterladen se forsømmelig,
efterladt: de efterladte - ®
die Hinterlassenen - © the
sur-vi vors — (f) les survivants,
efterladte skrifter — ® hinterlassene
Schriften - © posthumous works
— ® æuvres (f pi) posthumes.
efterligne — ® nachahmen,
-bilden - © imitate, copy - ®
imiter, copier.
efterligner - ® Nachahmer m
- © imitator, copier - (f)
imita-teur; copiste m.
efterligning — ® Nachahmung
f — © imitation, copy — (f)
imitation, copie f,
efterlyse - ® durch die
Zeit-ung suchen; steckbrieflich
verfol-gen - © advertise - (f) (faire)
crier; publier la perte de (qc), la
disparition de (q).
eftermand se efterfølger,
eftermiddag - ©Nachmittag m
- © afternoon - (f) aprés-midi m, f.
eftermæle - ® Andenken n,
Nachruf, -ruhm m - ©
posthumous farne, renown, name - ®
renom(mée) m (f), gloire (f)
posthume; mémoire f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
