- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
17-18

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Böcklin ... - Ordbøgerne: E - eftertid ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

17

Bo^cklin—Bøckmann

18

skjellige nye praktiske metoder og gav den som
videnskab en dyberegaaende behandling. Hans bureau blev
verdens ypperste i sit slags og fik forbilledlig indflydelse
.for udviklingen af den moderne kommunestatistik.

Bo’cklin, Arnold (1827—1901), schweiz.-t. maler.
Studerede først under den klassicistisk-romantiske
Schir-mer i Diisseldorf, paavirkedes i Paris af Poussins og
Corots idealiserende kunst, hvorefter en reise til Italien
i 1850 yderligere udviklede hans interesse for den ideale
landskabskunst. B. er det modsatte af en naturalistisk
maler. Tyngdepunktet i hans kunst ligger i hans
mægtige skabende fantasi, i dens urkraftige oprindelighed og
mytedannende evne. Ved ikke at arbeide direkte efter

Arnold Bockliii (selvportræt).

naturen, men med opsamlede indtryk, ved forenkling og
kontrastvirkninger stræber han efter i koncentreret form
at gjengive et landskabs karakter og stemning og opnaar
derved ogsaa den intenseste virkning. Sine landskaber
befolker han med mytiske naturvæsener: fauner, nymfer,
tritoner, najader o. s. v., der i kraft af hans
mytedannende fantasi bliver troværdige levende
naturpersonifikationer. Malerisk staar hans tidlige naturstudier, hvor
de smaa figurer nærmer sig staffagen, høiere end hans
senere billeder, hvor farven ofte (særlig fra ca. 1870)
bliver haard, glat og glasagtig, samtidig med at
behandlingen bliver bredere dekorativ. B. er i sine billeder

eftertid-eg

ujevn; «han har liden sans for linjeskjønhed og form i
det hele og tilstræber at give en sterkt betonet dekorativ
farveharmoni». Han opholdt sig ligesaa meget i Italien
som nord for Alperne. Hans kunst fandt længe kun
paaskjønnelse hos et mindretal, f. eks.
miinchener-mæcenen grev Schack. Denne og Baseler-galleriet har
de største samlinger af B.s billeder. Først som
gammel mand slog han igjennem i den offentlige mening,
hvad der skyldtes tidens hele omslag fra naturalisme
til idealisme. I 1890-aarene indtraadte i Tyskland en
formelig B.-kultus, . som siden er blevet fulgt af en
reaktion (se f. eks. Meier-Gråfes bog «Der Fall B.»,
1905). Til hans mest yndede og karakteristiske billeder
hører hans mange idyller fra havfolkets, tritonernes og
najadernes verden; desuden «Villa am Meer» (1864;
Schack; i to ekspl., det ene med aften-, det andet med
dagbelysning) og «Toteninsel» (1880; i Leipzig; findes
ogsaa i fire andre forskjellige ekspl.). Meget populære
er fremdeles «Gefilde der Seligen» (1878; Berlin) og
«Helliger Hain» (1883; Hamburg). Hans religiøse
billeder har paa grund af den noget skjødesløse behandling
af figurerne ikke gjort saa megen lykke. B. var en ivrig
eksperimentator, der selv tilberedte sine farver.
Indblik i hans kunstanskuelser faar man af B. Schick,
«Tagebuchaufzeichnungen 1866, 68, 69 iiber A. B.» (1901)
og G. Floerke, «Zehn Jahre mit B.» (1901). Afbildninger
af hans verker i fotogravure og fortegnelse over dem i
det store «Bocklinwerk» (4 bd. 1892—1901).

Bøckman, Marius Frimann Dahl (1846—), n.
læge. Embedseksamen med «indstilling» 1871. Bosat i
Trondhjem, hvor han paa grund af sine usedvanlige
egenskaber som læge og administrator indtager en
fremskudt stilling. Han har beklædt en række kommunale
hverv og var fra 1892—94 stortingsrepræsentant for
Trondhjems by; siden 1890 har han været stadsfysikus
og siden 1895 formand i kontrolkommissionen for
kri-minalasylet. Som lægevidenskabelig forfatter har han
optraadt med en del tidsskriftsartikler. I 1880-aarenes
kamptid skrev han et par politiske brochurer, i hvilke
han traadte i skranken for strengt konservative
anskuelser.

Bøckman, Markus Olaus (1849—), n.-amer. prest,
f. i Langesund, professor ved Luthersk presteskole i
Northfield, Minn., 1886—90, ved Augsburg seminar,
Minneapolis, 1890—93, senere bestyrer for den Forenede
kirkes presteskole i St. Anthony Park, Minn. Var
medredaktør af «Lutherske vidnesbyrd», organ for det
«Anti-missouriske broderskab».

Bøckman, Peter Wilhelm Kreydahl (1851—),
n. biskop, blev efter at have taget teologisk
embedseksamen 1873 bestyrer af Voldens lærerskole. 1877
stiftskapellan i Bergens stift, 1879 sogneprest til
Skaane-vik, 1890 stiftsprovst i Tromsø og valgtes 1893 til biskop
i Tromsø stift. B. har leveret vegtige bidrag til dagens
diskussion i den kirkelige presse og har som skattet
prædikant ogsaa udgivet en prækensamling («Tolv
prækener», 1891).

Bøckmann, Edvard (1849—), n.-amer. læge, bosat
i Bergen 1874—86, senere i Nordamerika (St. Paul), hvor
han nyder stor anseelse som øienlæge og kirurg. Hans
doktorafhandling, «Om hornhindelidelsernes væsen og

eftertid - ® Folge f - ©
after times, ages — ® postérité f.
Se ogs. fremtid,

eftertragte se tragte,
eftertryk - (t) Nachdruck m
— (e) emphasis, stress; (optryk)
piracy — (f) accent m; force,
éner-gie f; emphase f; poids m;
(optryk) reproduction f; (ulovlig)
con-tre-facon f.

eftertrykkelig - (t)
nachdriick-lich - (e) emphatic(al), forcible
-(^ fort, énergique; vigom-eux;
em-phatique.

eftertælle - ® nachzåhlen
-© recount — (f) (re)compter.

eftertænksom — (t)
nach-denklich, bedachtsam — ©
thought-ful — (f) réfléchi, pensif.

efterveer — (^ Nachwelien pl

— © after-pains; (flg.) after-cost

— (D ressentiment m,
ressouve-nirs m pl; (tristes) suites f pl.

efterverdenen — ® die
Nach-welt f - © posterity, after-ages —
(f) postérité f.

eftervirkning - (t)
Nachwirk-ung f — © after-(secondary) effect

— (D efifet ultérieur; contre-coup;
ressentiment m.

eg - (t) Ei n - © egg - (D
æuf m. eggeglas — ®
Eier-becher m, -nåpfchen n — ©
egg-cup — (h coquetier m. eggehvide
— ® Eiweiss n — © white of an
egg, ovalbumen, glair - (f) blanc
(m) d’æuf; glaire f.
eggehvide-holdig — (t) eiweisshaltig — ©
albuminous - (f) albumineux,
al-buminoide. eggehvidestof — (t)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free