Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Böcklin ... - Ordbøgerne: E - eftertid ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Bøckmann—Bøffel
20
«g—egen
aarsager» (1882), var et betydeligt arbeide; B. tildeltes
som student Skjelderups guldmedalje for et arbeide om
tonsillerne.
Bockmann, Frans (1669—1741), kjøbmand i
Flensborg, som under Stenbocks indfald i Holsten og Slesvig
1713 ydede den danske regjering og sin by store tjenester.
Med stor dristighed udspeidede han Stenbocks marsch,
med list frelste han Flensborg fra at blive brandskattet,
og han var den første, som bragte efterretning om, at
Stenbock vilde kaste sig ind i Tonningen, og som indsaa,
at den hertugelige regjering stod i ledtog med ham.
Boclerus, se Boeclerus.
Bødalsbræen, vakker isbræ, der fra Jostedalsbræens
nordende kommer ned i Bødalen paa østsiden af
Loen-vandet i en høide over havet af ca. 600 m.
Bøddel (skarpretter) er et nedertysk ord, svarende
til høitysk Buttet, retsbetjent.
Bøder anvendes i straffesystemerne som straf
saa-vel for forbrydelser som for forseelser. I første
tilfælde kan de efter norsk ret idømmes fra 3 til 10 000
kr., i sidste tilfælde fra 1 til 5 000 kr. Ved
fastsættelse af bodens størrelse bør der tages særligt
hensyn til den dømtes formuesforhold, og hvad han efter
sine livsforhold antages at kunne udrede. Boden
tilfalder statskassen. Den kan tilstedes betalt
afdrags-vis eller optjent i statens eller kommunens tjeneste.
Hvis den ikke betales eller optjenes, bliver den at
inddrive, medmindre domfældtes formuesomstændigheder
eller livserhverv derved findes at ville lide føleligt skaar.
I dommen skal fastsættes en fængselsstraf fra 1 dag
til 3 maaneder eller i visse tilfælde 4V2 maaned, der
indtræder, saafremt boden ikke erlægges paa nogen af
de nævnte maader (straffeloven 22 mai 1902 §§ 27—28).
Bodiker, Tonio (1843—), t. forsikringsmatematiker,
blev 1881 ansat i Preussens indenrigsministerium, hvor
han fik det hverv at føre den 1884 vedtagne
ulykkesforsikringslov ud i livet, hvad han gjorde med stor
dygtighed. 1897 tog B. afsked og blev generaldirektør i
firmaet «Siemens & Halske». B. har skrevet adskilligt
om forsikringsvæsenet, bl. a. «Die Unfallgesetzgebung der
europ. Staaten» (1884) og «Die Arbeiterversicherung in
den europ. Staaten» (1895).
Bødker, en haandverker, som arbeider tønder og kar
af træstave sammenholdt af baand (gjorder) af ener, pil
eller jern. B. er et gammelt haandverk, som, knyttet
til vore fiskerier, særlig i kystbyerne har havt talrige
udøvere. I Bergen var i 1559 alene paa Tyskebryggen
sysselsat saa mange b., at Valkendorf i sin relation,
hvori han giver opgave over Kontorets haandverkere
(fif Amten), udtaler, «at af b. er saa mange baade i
tjeneste og i dagløn, at jeg ikke med al den flid, jeg lagde
mig derefter, kunde faa sandhed derom at vide». B. var
blandt de fag, som tidligst oprettede laug, antagelig
allerede før 1682; de var ogsaa blandt de 16 haandverk,
som i Bergen havde bevaret sit laug, indtil de
gjenværende laug ved loven af 1839 efterhaanden bortfaldt.
B. vedblev at være en talrig haandverksstand, kun
skomagerne overgik dem i antal. I den senere tid er
b.-mesternes antal formindsket, idet bryggerier, salterier
o. 1. har etableret sine egne til bedrifterne knyttede
verksteder. Desuden har vel ogsaa blikembalagefabrikerne
for en del fortrængt tøndeembalagen og derved reduceret
b.s produktion. For nærværende er der 171 b. i
landets byer og vistnok desuden enkelte i landdistrikterne
(fiskeridistrikterne).
Bødtcher, Ludvig Adolph (1793—1874), d. digter,
tilbragte en stor del af sit liv i Italien, nydende i fulde drag
det skjønne lands natur og folkeliv og i intim omgang
med skandinaviske kunstnere, navnlig Thorvaldsen;
det skyldtes i væsentlig grad B., at denne skjænkede
sine verker til fædrelandet. Først 1856 debuterede han
med en liden samling «Digte, ældre og nyere», der
tillige med de faa «Sidste digte», der udgaves lige efter
hans død, udgjør hele hans produktion. — B. er i sin
udtryksmaade afdæmpet, hans billeder er plastiske og
klare, hans farver er rene, sarte og uden nogen glød.
Høiest naar han i sine digte over italienske emner.
Bødtker, Adam Fredrik Trampe (1866—), n.
filolog. Har sammen med Sigurd Høst udgivet lærebøger
i fransk. Har skrevet afhandlinger af sprogligt og
litterært indhold, hvoraf særlig kan nævnes hans arbeide for
doktorgraden «Parténopeus de Blois. Étude comparative
des versions islandaise et danoise» (1904).
Bødtker, Bernt Anker (1831—), n. og sv.
konsulatembedsmand, f. i Bergen, blev 1857 konsulatsekretær og
1863 chancelier i Konstantinopel, 1871 generalkonsul i
Alexandria, 1882 konsul i Leight og var 1891—1905
generalkonsul i Hamburg, men fratraadte ved unionens
opløsning. Under sin virksomhed i Konstantinopel og
Alexandria var han medlem af flere internationale
kommissioner til ordning af skibsfartsforhold,
sundhedsvæsen og jurisdiktion i Orienten. Af B.s talrige
konsulære rapporter og studier foreligger endel trykt, deriblandt
som brochure den i sin tid meget diskuterede betænkning
om «Vore næringsveie og midlerne til deres fremme»
(2 opl. Kra. 1891).
Bødtker, Eyvind (1867—), n. kemiker, amanuensis
ved universitetets kemiske laboratorium siden 1892.
Elev af Wislicenus. Har udført mange kemiske og
fysiologisk-kemiske arbeider, hvoriblandt fremhæves en
prisbelønnet afhandling om eggehvidestoffenes af bygning
i organismen. B. har ved sin lærervirksomhed bidraget
meget her hjemme til udbredelsen og forstaaelsen af de
nyere teorier i kemien.
Bødtker, Sigurd (1866—), n. kritiker, juridisk
kandidat 1891, optraadte først med digtsamlingen «Elskov»,
har senere virket som teaterkritiker (S. B.) og har som
saadan lagt for dagen en skarp kritisk evne,
selvstændighed og paagaaenhed og særlig udmerket sig ved en
fængslende, pointrig stil.
Bøe, Frants Diderik (1820—91), n. maler.
Uddannet i Kjøbenhavn og Paris. Malte stilleben,
blomster og dyrebilleder, deriblandt fuglebilleder fra Lofoten.
I Kunstmuseet tre billeder af ham.
Bøffel (buhalus), fællesbetegnelse for en gruppe
oksearter, som adskiller sig fra det tamme kvæg ved sin
plumpere legemsbygning, sin stive, som regel tynde
haar-beklædning, sin brede pande og sine kraftige, ved roden
fladtrykte, mod spidsen afrundede horn. Alle b. lever
helst i sumpige egne og er udmerkede svømmere; de
græsser helst om natten, medens de om dagen holder
sig skjult i skogens skygge eller i timevis ligger i vandet.
Eiweissstoff m — (e) albumen — (?)
albumine f. eggeplomme — ®
Dotter, Eidotter n (m) — @ yolk
of an egg - ® jaune (m) d’æuf.
eggeskal — (|) Eierschale f — ©
egg-shell - (D coqu(ill)e (f) d’æuf.
eggestok — ® Eierstock m —
© ovary - (f) ovaire m.
eg (skarp kant) - ® Schneide,
Schårfe f - © edge - (f) tranehant,
tailiant, coupant; (sverds-) fil m.
egad © for pokker,
egal (t) ligegyldig,
égal (D lig(e stor); ligegyldig;
jevn, glat; m, ligemand.
égaler (f) gjøre lige; være lig
(maale sig) med.
égaliser (f) gjøre lige (stor),
ud-jevne, glatte.
égalité (f) f, lighed; jevnhed;
ensformighed.
égard (?) m (sedv. pl), hensyn,
henseende,
égarement (?) m, forvirring,
sindsforstyrrelse; vildfarelse;
ud-skeielse, égarer forvilde; føre
bort, miste.
égayer (?) opmuntre, oplive.
S’é. sur gjøre sig lystig over.
ege (i hjul) — (t) Speiche,
Rad-speiche f - © spoke - (f) rayon,
rai m.
Egel ® m, igle; leverikte.
egen — (t) eigen(tumlich);
son-derbar — © (of one’s) own,
proper, (eiendommelig) peculiar,
(særegen) particular — (?) propre;
méme; å moi; (særegen) ogs.
propre; pai’ticulier; caractéristique;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
