Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøgestrømmen ... - Ordbøgerne: E - egen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
Bøgestrømmen—Bøgh
22
egen
alene med næseborene og øinene over vandfladen. De
er kraftige dyr, som i sine horn har farlige vaaben.
Den indiske el. asiatiske b. (b. huffelus) udmerker
sig ved sin sterkt hvælvede pande og sine mægtige, indtil
2 m. lange horn. Skulderhøide indtil 1.9 m. Farven
sortgraa el. sort med brunligt anstrøg. Denne arts
forskjellige racer lever i vild, halvtæmmet og tæmmet
tilstand i det sydøstlige Asien og er herfra spredt som
husdyr over Arabien, Ægypten og det sydøstlige Europa;
fandtes tæmmet i Persien allerede paa Alexander den
stores tid. Godmodige og nøisomme dyr, fortrinlige som
trækdyr, leverer en fed melk og et fortrinligt smør,
kalvenes kjød meget velsmagende. I Afrika to vilde b.:
k a f f e r - b. (b. caffer) og r ø d - b. (b. pumiiiis), af disse
forekommer den første fra Kap til Abyssinien, den sidste
i det vestlige Afrika mellem begge vendekredse. Den
afrikanske b. skiller sig fra den indiske ved sin kortere
skalle og kortere horn, disse faar med alderen en saa
sterk udbredning ved roden, at de næsten møder
hinanden; de har desuden større, med haarfrynser
udstyrede ører. Den
første er den største,
1.5—1.8 m. høi,
sortagtig; lever
gjerne i flokke paa
’30—50 stykker,
hvor den lever i
fred for
menneskene, endog i
hjorder paa flere
hundreder. Den sidste
er noget mindre,
1.2—1.5 m. høi,
med svagere horn,
er gulagtig eller
rødbrun af farve.
Ingen af disse
arter kan tæmmes.
A n o a - b. (anoa
depressicornis) fra
Gelebes, den mest
opr. og
antilope-lignende okse, 1.3 m. høi med korte, lige opad rettede
horn; haarklædningen tynd, brunfarvet.
Bøgestrømmen, seilløb mellem halvøen Jungshoved
og øen Nyord, har efter at være uddybet afløst det
grunde Ulvshaleløb (mellem Nyord og halvøen Ulvshale
paa Møen) som indløb til Stege fra nord.
Bøgh, Carl Henrik (1827—93), d. dyremaler. Hans
motiver er hentet fra Nordens dyreliv, mest skildrer
han tæmmede eller halvtamme dyr.
Bøgh, Erik (1822—99), d. humoristisk forfatter. Efter
at have gjennemgaaet Jonstrup seminarium, blev B.
skolelærer, men opgav hurtig denne virksomhed for at søge
andre livsopgaver. Efter en næsten eventyrlig omflakken
(som skuespiller, portrættegner o. s. v.) navnlig i Sverige
kom han til Kristiania. Her opholdt han sig i 1848
—49 og skrev for teatret sin tryllefarce «Nytaarsaften»,
som gav anledning til en pibekoncert og en avisfeide.
Han reiste derpaa til Kjøbenhavn, blev direktør for
Kasinoteateret og senere redaktør af «Folkets avis».
Kaffer-bøffel (Inihalus caffer).
Han har skrevet en
mængde vaudeviller, som i sin
tid gjorde megen lykke,
føljetoner, udgivet senere
under titelen «Dit og dat»,
viser og en humoristisk
roman «Jonas Tværmoses
ærgrelser». B. digtede
ypperlige viser, som har
vundet stor udbredelse
ogsaa i Norge. I sine
livserindringer har han givet
fornøielige bidrag til
tidens karakteristik.
Bøgh, Johan Wallace
Hagelsteen (1848—), n.
kunstforfatter. Hans
interesse for kunsthistoriske
studier vaktes ved en
reise i Italien og
Tyskland i 1872. Tog efter
hjemkomsten initiativet
til den nationale scenes
gjenoprettelse i Bergen,
var efter dens
gjenaab-ning i 1875 formand i
direktionen og fra 1881
sceneinstruktør. Har
været redaktør og
medarbeider af forskjellige blade
(«Illustreret familieblad»
fra 1873, «Dagbladet»,
«Bergensposten» efter
1884) og som saadan
særlig skrevet talrige artikler
om kunst og litteratur.
Udgav i 1888 en
novellesamling «Fra
Bergens-kanten». Havde fra
begyndelsen af 1880-aarene
med opmerksomhed fulgt
den kunstindustrielle be-
(Fot. af Otto Borgen, Bergen.)
Johan Bøgh.
vægelse og tog initiativet til oprettelsen af «Vestlandske
kunstindustrimuseum» i Bergen, der aabnedes i 1889, og
hvis direktør han siden den tid har været (ny bygning
1897). Har i denne egenskab udgivet en række artikler og
skrifter om kunst og kunstindustri og med forkjærlighed
behandlet den bergenske haandverkshistorie (porcellæn.
Bergenske kandestøbere, Bergenske guldsmedmerker, om
rifler, alt i museets aarbøger). 1907 udgav han i bogform
«Oldtids kunst og nutids fund».
Bøgh, Nikolaj Seidelin (1843—1905), d. biografisk
forfatter, har skrevet en række biografier og afhandlinger
om danske litterære og kunstneriske personligheder (f.
eks. Ghr. Winther, Kaalund o. a.); her leverer han et
stort, noget uordnet, men ofte paa personligt kjendskab
bygget materiale, hvis betydning ingenlunde er ringe.
Bøgh, Vilhelm Frimann Ghristie (1817—88),
f. i Bergen; udrustet med meget af sin slegts og fødebys
humor og scenetalent kom han 1854 som stiftsarkivar
til Trond hjem, hvor han ogsaa blev instruktør for det
(sær) étrange, singulier, curieux,
drole; (chambre f) indépendant(e);
å part. egenhaand: paa e. —
(t) auf eigene Hand — © of one’s
own accord, at one’s own insk —
® de mon (propre) chef.
egenhændig - ® eigenhåndig — (e)
done (written) with one’s own hand,
in (one’s) own hand, writing;
autograph, holograph — (f) de ma
propre main; autographe.
egen-kjærlig — @ selbstsiichtig,
ego-istisch - @ selfish, egoistical —
(f) plein d’amom’-propre; égoiste.
egenkjærlighed — ®
Eigen-liebe, Selbstsucht f — §
selfish-ness, egotism — (f) amom’-propre;
égoisme m. egenmægtig — (t)
eigenmåchtig — (e) arbitrary,
ab-solute, despotic, high-handed - (f)
arbitraire, despotique; (adv) ogs.
de ma propre autorité.
egen-mægtighed — (^
Eigenmåchtig-keit f — © arbitrariness; arbitrary
(high-handed) proceeding — (f)
pou-voir (m) arbitraire; autorité (f)
privée. egennavn — ®
Eigen-name m — © proper name — (?)
nom (m) propre, egennytte —
(t) Eigennutz m — © self-interest,
-seeking, selfishness - ® intérét
personnel, egoisme m.
egennyttig - © eigenniitzig - ©
selfish, interested, self-seeking —
(f) intéressé; égoiste. egenraadig,
-sindig ~ ® eigenwillig, -sinnig
- © wilful, self-willed, arbitrary,
obstinate — (f) entété, obsUné,
opi-niåtre,tétu; capricieux;
((gjen)stri-dig) mutin; (dyr) indocile. egen-
(Fot. af W. Augnstinus, Kbh.)
Erik Bøgh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
