Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Böhmen ... - Ordbøgerne: E - egne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vandt slaverne flertal i B.s landdag, hvor de
gjennemførte sit sprogs ligeret med det tyske i de høiere skoler
(jan. 1866). Det venligsindede ministerium faldt
imidlertid 1867 efter krigen med Preussen, og Beust traadte
til. Den dualisme, som 1867 skilte monarkiet i to
halvdele, skuffede böhmernes haab, da det tyske element
blev aldeles overveiende i den østerr. halvdel, hvorunder
de hørte. Som svar indgav 1881 tsjekkiske medlemmer
af landdagen den saakaldte «deklaration» og forlod
forsamlingen. Regjeringen greb til tvangsforanstaltninger,
og 1868—69 var B. halvt i beleiringstilstand. 1870 kom
tsjekkerne efter en opløsning af landdagen i flertal.
Forgjæves søgte flere ministerier at skabe et forlig,
tsjekkernes krav («fundamentalsætninger») var for store.
Tsjekkerne holdt sig nu borte fra rigsraadet. 1873
vedtoges en ny, for slaverne uheldig valglov, og
nationalitetsstriden vedblev. Først 1878 tog tsjekkerne atter sæde
i landdag og rigsraad, 1880 vedtoges flere indrømmelser
til fordel for tsjekkisk, og 1882 deltes Prags universitet
i en tysk og en tsjekkisk halvdel. Det slaviske parti
var i sterk fremvekst, medens tyskerne forbitrede holdt
sig tilbage fra landdagen (1886). 1890 sluttedes endelig
et forlig med gjensidige indrømmelser, men dette gik
snart istykker. Ungtsjekkerne, der i 1890-aarene helt
havde vundet overhaand, agiterede derimod, og striden
begyndte paany. Nationalitetsspørsmaalet i B. venter
endnu paa sin endelige løsning.
Böhmer, Johann Friedrich (1795—1863), t.
historiker, sværmede for middelalderen, hadede Preussen
og protestantismen; har i Tysklands, Italiens,
Frankriges og Nederlandenes biblioteker og arkiver
gjennemsøgt kilderne til Tysklands historie i middelalderen og
udg. mange af disse. Blandt hans arbeider kan nævnes:
«Die Regenten des Kaiserreichs 1246—1313» (Stuttgart
1844); «Die Regenten des Kaiserreichs 1198—1254»
(Stuttgart 1847—49) og «Fontes rerum germanicarum»
(Stuttgart 1843—68).
Böhmert, Karl Victor (1829—), t. statistiker og
socialøkonom, blev 1866 professor i Zurich, 1875—95
direktør for Sachsens statistiske centralbureau og
professor ved den tekniske høiskole i Dresden. B. har i
utallige afhandlinger, hvoraf de fleste i det af ham siden
1873 ledede kvartalsskrift «Der Arbeiterfreund», og i
mange bøger givet fortræffelige bidrag til udredning af
alle samtidens sociale og filantropiske spørsmaal. Hans
hovedverk er det grundlæggende «Die Gewinnbeteiligung»
(2 bd., Leipzig 1878), der fik betydning for senere
reformer i lønningssystemerne. Betydningsfuld blev ogsaa
hans undersøgelse af «Das Armenwesen in 77 deutschen
Städten und einigen Landarmenverbänden» (3 bd. 1886
—88). B. tog (1857) initiativet til den liberale «Kongress
deutscher Volkswirte» og var den ledende kraft i
«Centralverein für das Wohl der arbeitenden Klassen».
Böhmerwald (d. e. Bøhmerskogen), fjeldkjede paa
grænsen af Böhmen og Bayern, strækker sig fra
Fichtelbjerget i n.v. til henimod Donau i s.ø. Den dannes af
granit og gneis og er dækket af mægtige skoge, mest
gran og bøk. Ved passet ved Furth deles den i to dele,
en nordlig lavere del, hvis høieste top er Cerkow (1039 m.)
og en sydlig høiere og vildere del med toppe optil 1500
m.; den høieste er Arber (i Bayern), 1457 m. V.f.B.
Böhmisch-Brod (tsjek, Ceský B.), by i Böhmen, 30
km. ø.f. Prag, 4233 indb. (1900). I 1434 stod her et
stort slag, som gjorde ende paa husiterkrigen. Et
mindesmerke herom reistes 1881.
Böhmisch Leipa (tsjek. Ceská Lipa), by i Böhmen,
ved elven Polzen (bielv til Elben), 30 km. fra den tyske
grænse, 9217 indb. (1900), mest tyskere. Stor industri,
især væverier og spinderier.
Böhmisk sprog og litteratur, se Tsjekkisk
sprog og litteratur.
Böhmiske brødre (Mähriske brødre) ej en böhmisk
sekt, som fremgik af den husitiske bevægelse.
Medlemmernes stræben gik ud paa at leve som den første
menighed i lydighed mod statens love, saavidt
samvittigheden tillod det, men forøvrigt uden forhold til staten
og den officielle kirke. Bjergprædikenen var deres
høieste lov, ed og krigstjeneste forkastedes, og kirketugt
gjennemførtes strengt. 1467 traadte de officielt ud af
kirken og valgte sin egen biskop. Trods mange
forfølgelser naaede de en stor udbredelse. De stillede sig
venlig til den lutherske reformation uden dog at kunne
slutte sig til den, da de fastholdt læren om de 7
sakramenter og krævede en strengere kirketugt. Under
trediveaarskrigen blev menigheden næsten opløst og
fortsatte siden kun sit liv i mindre spredte samfund. Fra
et af disse er Brødremenigheden (s. d.) udgaaet.
Bøhn, Albert (1836—), stortingsrepræsentant. Efter
at have været handelsmand og gaardbruger blev B. 1891
lensmand i Nes, Romerike, hvor han før og senere i en
lang aarrække har været ordfører. Han har repræsenteret
Akershus amt paa stortinget 1877—79 og uden afbrydelse
siden 1889; siden 1903 har han været lagtingspræsident.
B. er medlem af repræsentantskabet for Norges bank og
af civilproceslovkommissionen. B. er det ældste medlem
af stortinget 1906—09, hvor han tilhører samlingspartiet.
Bøhn, Gudbrand (1839—1906), n. violinist, elev af
N. og Fr. Ursin, senere af Leonard i Brüssel og
Lauterbach i Dresden, mangeaarig koncertmester ved Christiania
theater og «Musikforeningen», medlem af
«Kunstnerkvartetten», der i flere aar gav soiréer for kammermusik;
dygtig violinlærer.
Böhtlingk, Otto v. (1815—1904), t.-rus. orientalist,
særlig sanskritist, studerede i Petersburg, Berlin og Bonn;
boede indtil 1868 i Petersburg, indtil 1885 i Jena og
siden i Leipzig. Hans udgave af Panini’s grammatik
(1840) var epokegjørende. En prøve paa et indisk drama
fik man gjennem hans udgave og oversættelse af
Kalidāsa’s «Gakuntala» (1842). Af størst betydning blev
dog den sanskrit-ordbog, som han (sammen med Roth)
udarbeidede i 7 bd. (1853—75).
Bøi (bend) kaldes et rørstykke af form som en større
eller mindre del af en cirkel. (Jfr. Rør.)
Bøi (vindstød) er eg. et nedertysk ord. Formen byge
er falsk.
Bøiabræen (Bøiumbræen), smuk isbræ, der kommer
fra Jostedalsbræens sydlige del ca. 8 km. indenfor bunden
af Fjærlandsfjorden i Sogn.
Bøier, legemer bestemt til at flyde paa vandet i
forskjellige øiemed. Man har: 1. fortøinings-b., der
raten — @ marry — ® épouser,
prendre en mariage. egtefolk
- (t) Eheleute pi - husband and
wife — ® époux, conjoints m pi.
egtefælle - (t) Gatte m, Gattin
f — (e) consort, spouse — (f) époux
m, épouse f; mari m, compagne f.
egteskab - (t) Ehe f - ©
matrimony, marriage, wedlock;
married life — (f) mariage m.
egteskabsbrud — ® Ehebruch
m - © adultery - (f) adultére m.
egteskabelig - ® ehelich
-© matrimonial, conjugal,
connu-bial - (f) conjugal.
egthed - ® Echtheit f - ©
genuineness - ® vérité; pureté;
authenticité; légitimité f.
Egypt Egypte (f) f,
Ægypten.
Egyptian ©, Égyptien (f) m,
ægypter; ægyptisk.
eh ©. éh (D (aa) hvad, naa ?
ehe ® før(end). ehemals før
i tiden, ehestens med det første.
Ehe ® f, egteskab.
Ehe-scheidung f, skilsmisse,
ehern (f) erts-, metal-, bronce-.
eine eherne Stirn frækhed,
ehrbar (t) ærbær.
Ehre ® f, ære, hæder,
ehren (f) ære, hædre,
ehrenhaft (t) hæderlig.
Ehren han del (J) m, æressag.
Ehrenklage f, injuriesøgsmaal.
ehrerbietig® ærbødig.
Ehrer-bietigkeit, Ehrerbietung f,
ærbødighed. Ehrgeiz m,
ær-gjerrighed.
ehrlich ® ærlig; hæderlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
