Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøiestraffen ... - Ordbøgerne: E - ehrsam ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Bøiestraffen—Bøk
30
forankres i havne til fortøining afskibe; 2. merk e-b.,
der forankrede viser beliggenheden af grunde, vrag eller
andre farer for navigeringen. De er undertiden forsynet
med et fyraparat (lys-b.) eller lydaparat (klokke el. fløite),
som giver lyd ved bøiens bevægelse i sjøgang; 3.
anker-b., der med et taug (b.-reb) fæstes til krydset af et skibs
anker for at faa det op, om kjettingen skulde være
sprængt; 4. fiske-b., der med et taug fæstes til
udsatte fiskeredskaber; 5. rednings-b., som er bestemt
til at kastes ud for at redde mennesker, der er faldt
over bord. Fortøinings-b. og anker-b, er i regelen af
Fortøinings-bø
Stage-bøie.
Klokke-bøie.
jernplader, merke-b. af jernplader eller træ, fiske-b. af
træ eller glas og rednings-b. af malet seildug fyldt med
et let stof saasom kork eller renhaar.
Bøiestralfen. Militær straffelov af 23 mars 1866
bestemte, at simpel arrest ombord i krigsfartøier af
menige mandskaber skulde udholdes som «arrest i bøie?>.
Arrestanten fængsledes til dækket ved fødderne, dog
saaledes, at han kunde staa, sidde eller ligge. Korteste
tid for arrest i bøie var 12 timer, længste tid 8 dage.
Ved lov af 14 juli 1894 blev denne straffemaade
ophævet, og simpel arrest udsones nu ombord i arrestlugar.
Bøigen (eg. «den bøiede») kaldes en jøtun i
slangeham. Den forekommer i sagnet om Peer Gynt i
Asbjørnsens huldreeventyr (benyttet af Ibsen i hans «Peer
Gynt»). Forestillingen om b. synes at høre til et ældre,
nu for det meste bortglemt lag i folketroen. — B. er at
opfatte som en personifikation af Langglupaaens (Mylinjes)
nedre bugtede løb over det myrlændte strøg mellem
Rondane og Atnesjøen paa grænsen til Østerdalen;
saaledes maa han kaldes efter bygdeudtalen B. Ætnedalen
(Atnedalen) og ikke B. Etnedalen, der er et navn i Valdres.
Bøilefoss, vandfald (27 m.) i Nidelven, Froland
herred, Nedenes amt.
Bøining. 1. (Mek.). En bjelke, som er understøttet, er
udsat for b., naar den paavirkes af kræfter, som virker
lodret paa dens længderetning. Derved forandres dens
form; den største afvigelse fra dens stilling, naar den er
ubelastet, kaldes b.s-p ilen. Denne afhænger bl. a. af
tversnittets form. 2. (Gram.). B. kalder man en saadan
ændring af et ords form, som nærmere bestemmer ordets
forhold til andre ord i sætningen (kasus-b., adjektivernes
kongruens med hovedordet, verbernes tal- og person-b.)
eller ændrer dets brugbarhed (genitiv, vokativ, infinitiv,
ehrsam—eiendommelighed
participium) eller endelig afgrænser dets betydning
(substantivers tal- og bestemtheds-b., adjektivernes og
adverbiernes grad-b.; og hertil snarest verbernes tids- og
maades-b., som dog mere afgrænser hele sætningens end
verbets betydning). 3. (Lysets b., diffraktion).
Umiddelbart faar vi det indtryk, at lyset i et ensartet (homogent)
medium forplanter sig i rette linjer, de saak. lysstraaler.
Grimaldi viste imidlertid (1665), at lyset kan bøie om
randen af en skyggende skjerm og frembringe belysning
indenfor den geometriske skygge. Dette fænomen kaldes
bøining. Det lys, som trænger ind i skyggen, er saa
svagt, at det i almindelighed er vanskeligt at se, men i
visse tilfælde kan det iagttages, saaledes naar man ser
paa en meget smal lysstribe og holder en meget smal
stang mellem øiet og lysstriben parallelt med denne.
Man ser da lyse striber parallele med stangen i den
geometriske skygge, og ikke det alene, men ogsaa lyse striber
ved siden af skyggen. Fresnel forklarede (1826)
fænomenet ved lysets bølgeteori, idet han gik ud fra en
be-tragtningsmaade, som skyldes Huygens: Hvert punkt i
en bølge kan betragtes som udgangspunkt for nye bølger;
naar en bølge træffer en gjenstand, der delvis hindrer
dens videre gang, vil de dele af bølgen, der skrider
videre frem, sende nye bølger ind i rummet bag
hindringen. Disse vil interferere (se Bølgebevægelse
og Interferens), og saaledes opstaar de omtalte
striber. Er lyset homogent (af kun én bølgelængde), er
striberne mørke og lyse. Er lyset blandet, f. eks. hvidt,
dannes spektre, fordi bøiningen afhænger af
bølgelængden. Af stor teoretisk vigtighed er b. ved g i 11 e r e.
Fraunhofer lavede saadanne ved at spænde metaltraade
mellem to skruer, senere ved at ridse linjer i en
glasplade med diamant. Rowland har ridset gittere paa
speilmetal, indtil 1 700 linjer paa 1 mm. Ved saadanne
gittere fremstilles spektre af stor fuldkommenhed, og de
bruges bl. a. til udmaaling af lysets bølgelængder. Myser
man med øinene og betragter en helst smal lyskilde
gjennem øienhaarene, virker disse som et gitter, og
man iagttager tydelige b.-fænomener. De smaa farvede
ringe, som kan sees om sol og maane, naar der er taage
i luften, skyldes b. om vanddraaberne. Et tilsvarende
fænomen sees, naar et gasblus betragtes gjennem en
dugget vindusrude. I stor maalestok kan man
iagttage b. ved vandbølger, som ruller forbi en fremstaaende
væg. At lydbølger kan bøie om hjørner, er let at
iagttage. Naar lysstraalernes b. er forholdsvis saa liden,
beror det paa lysbølgernes lidenhed. B. ved randen af
en kikkerts objektiv gjør, at lysende punkter, f. eks.
fiksstjerner, afbildes i objektivets brænd plan som skiver
istedetfor som punkter. B. bestemmer saaledes den
grænse, hvortil man kan gaa med forstørrelsen. Paa
lignende maade sætter den grænse for vort øies evne til
at skjelne punkter, som ligger tæt sammen.
Bojyk-de’re, tyrk. by ved Bosporus, i nærh. af
Konstantinopel. Sommeropholdssted for de europ. diplomater.
Bøk (fagus), slegt af de skaalbærendes familie, trær
med hele, elliptiske blade, som sidder i to rader paa
grenen og udvikles samtidig med de enkjønnede blomster.
Hanraklerne er kuglerunde, hængende paa lange stilke;
hunblomsterne, som findes længere oppe paa skuddene,
sidder to sammen i en fire-fliget skaal, som med frugternes,
ehrsam ® ærbar.
Ehrwiirden ® pl, Deres
vel-aerværdighed.
Ei ® n, eg. Eidotter m,
eggeplomme. Eierauflaufm, omelet.
Elbe (t) f, taksus.
Eichamt ® n, justerkammer.
Eichapfel ® m, galæble.
Eiche ® f, ek; justering;
justeret maal og vegt.
eichen ® justere. Eich(n)er
m, justermester.
Eichhorn, -hornchen n,
katze f, ekorn,
eid — (t) Landenge f - (e)
isth-mus, neck of land, land-strait - ®
isthme m.
Eid ® m, ed.
Eidaill (t) m, svigersøn.
Eidechse (t) f, firflssel.
eider (g & (f) m. Eider ® m,
ederfugl.
Eiderd(a)unen (t) pl,
eider-down © ederdun,
eidlich ® edelig,
eie — (t) besitzen — © own,
possess — (f) posséder, avoir.
eiendom — (t) Eigentum; Gut
n, Besitz m — © possession,
pro-perty — (f) propriété; fortune f ;
bien, avoir m. eiendomspro-
nomen — ® besitzanzeigendes
Fiirwort n — © possessive
pro-noun — (f) pronom (m) possessif.
eiendommelig — (t)
eigen-tumlich — © peculiar,
characteri-stic(al), individual - ® propre,
particulier; caractéristique,
individuel; singulier.
eiendommelighed — © Ei-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
