Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøling ... - Ordbøgerne: E - eilig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
einengen—Eingeburtsrecht
er ikke fundet vild, og man kjender ikke dens
oprindelse. Dog antager man, at den stammer fra Sydamerika,
da man har fundet frø meget lig have-b.s i de
peruvianske grave. Til Norge kom denne kulturplante i
begyndelsen af det 18 aarh. B. dyrkes i de fleste
tempererede og varme egne og udgjør paa mange steder et
vigtigt næringsmiddel. Der fremstilles ogsaa mel, b.-mel,
af b. I troperne d3Tkes mest andre b.-arter, af disse er
især mungo-b. el. sansibar-b., hvis frø ikke er mere end
tredjeparten saa store som den almindelige ert, et meget
vigtig fødemiddel. Som prydplante dyrkes pral-b.
[pha-seolus multiflorus) med skarlagenrøde blomster og
flerfarvede frø. Heste-b. tilhører en anden slegt (faba) end
de her nævnte b.
Bønnemalm (Bohnerz), en jern erts, som bestaar af
et vandholdigt jernoksyd og forekommer som smaa kugler,
store som erter el. bønner, der har en skalformig
b3^g-ning og ofte er sammenkittet. Findes især i
Jura-fjeldene, hvor den udvindes og benj^ttes som jernmalm.
Bø5tien, se Bo io ti en.
Bør, søn af Bure, var fader til Odin, Vile og Ve (el.
Odin, Høner og Loder).
Bør (uterus) kaldes hos dyrene det organ, hvori fosteret
udvikles, og som hos mennesket benævnes livmoder.
B. bestaar af et b.-legeme (corpus uteri), som fortil gaar
over i et par blindsækformede forlængelser, b.-hornene
(corni), paa spidsen af hvilke eggelederne indmunder,
en paa hver side. I løbet af drægtigheden undergaar
b. betydelige forandringer, hvorved den bliver skikket
til dels at tjene som opbevarings- og ernæringssted for
fosteret under dets udvikling, dels ved sine sterke
sammentrækninger (veer) at besørge uddrivningen af
fosteret under fødselen. Efter fødselen afgaar
fosterhinderne (efterbyrden) ved de saakaldte efterveer, som i
regelen er betydelig svagere end veerne, men dog ogsaa
kan være saa voldsomme, at hele b. eller en større del
af den vrænges ud af fødselsaabningen, og der
fremkommer da den sygelige tilstand, som benævnes
b.-vrængning.
Bær betyder opr. bebygget sted, bø eller gaard med de
dertil hørende huse. I sagatiden bestod b. i Norge
foruden udhuse af mindst 3—4 beboelseshuse, der af
hensyn til træbebyggelsens ildsikkerhed var opført i nogen
afstand fra hverandre. Opholdsrummet var «stuen», se
Aarestue. «Skaalen» var sovehuset med sovepladse paa
siderne. «Ildhuset» var kjøkken, og her sad husets folk
om aftenen. Almindelig fandtes der ogsaa en badstue,
der mindede om den finske, og paa større gaarde en
«dynge» el. fruerstue. — Den isl. b,, som i modsætning
til den norske b. var opført af sten og torv, og hvor
husene af hensyn til øens ringe tilgang paa
brænde-materialer til varmens bedst mulige bevarelse var
sammenbygget, har i hovedsagen beholdt sin gamle
skikkelse lige til nutiden; de enkelte rum er alm. indvendig
bordklædt, taget er et torvtækket bordtag. Bag ildhuset
er «buret» (forraadskammeret); endog fjøs, redskabshus
og smedje er oftest sammenbygget med de andre huse.
Børgefjeldet (Store Børgefjeld) kaldes det mægtige
fjeldparti inde ved rigsgrænsen omkring grænselinjen
mellem Nordre Trondhjems og Nordlands amter. B.
danner vandskil mellem Namsen (N. Trondhjem) og Vefsen-
Bønnemalm—Borne
36
elven (Nordland). Af toppe kan merkes grænsepunktet
Jetnamsklumpen (1514 m.) og lidt længer mod nordvest
den skarpe eg Kvigtind (1 703 m.) med snebræ.
Borgen, Carl Nicolaus Jensen (1843—), t.
astronom, deltog 1869—70 i nordpolekspeditionen ombord
paa «Germanla», blev derpaa observator i Leipzig,
ledede 1874 ekspeditionen til Kerguelen for at observere
venuspassagen og udnævntes s. a. til direktør for det
nye marineobservatorium i Wilhelmshafen.
Børglumkloster, d. herregaard i Børglum herred,
var først kongsgaard og blev i 12 aarh. kloster for de
«Hvide brødre:». B. blev meget anseet og erhvervede
sig et uhyre jordegods i Vendsyssel.
Borjeson, Johan Laurentius Helenus (1836—),
sv. billedhugger. Studerede ved Stockholms
kunstakademi og fra 1867 i Rom. Han regnedes i sin første
periode for romantiker («Keglespilleren», «Havfruer»,
«Fangen viking»). Med sin kraftige, om franske indtryk
vidnende skisse til et Sten Sture-monument slog han
ind paa monunientalskulpturen. Han har udført en
række statuer, kraftige, djerve, med skarp historisk
karakteristik. Blandt de bedste er rytterstatuen af Karl X
Gustaf i Malmo (1896). I 1881 seirede han i
konkur-rancen til Holbergstatuen i Bergen (afsløret 1884 ; se pi.
Bergen). Af idealfigurer kan merkes «Svømmeren».
Børne-, se Barne-.
Borne, Ludwig (1786—1837), t. forfatter; var af jødisk
herkomst og hed egentlig Lob Baruch. Han studerede
medicin i Berlin, Halle og
Heidelberg, men slog
derpaa om og studerede jus
og statsvidenskab i Giessen
og fik derpaa ansættelse i
det storhertugelige
Frankfurts politidirektoriat, en
stilling han maatte opgive,
da Frankfurt i 1813 blev
en fristat. Gik 1818 over
til kristendommen og
antog da navnet L. B. Han
levede nu vekselvis i Paris,
Heidelberg, Frankfurt,
Berlin og Hamburg, men
bosatte sig endelig fast i Paris
efter julirevolutionen, som
han begeistret sluttede sig
til. Døde her og ligger
begravet paa Pére Lachaise.
B. begyndte tidlig som
publicist, skrev saaledes i Frankfurt et skrift til forsvar for
jøderne; senere redigerede han i oppositionel aand med
vid og talent bladet «Die Zeitschwingen» og tidsskriftet
«Die Wage». Han var en glødende forkjæmper for
politisk og aandelig frihed og skrev derfor lidenskabelig og
bittert mod de reaktionære forhold i Tyskland, ligesom
han angreb Goethe og de ældre tyske digtere, og
overhovedet var en af «det unge Tysklands» litterære førere.
I sine «Breve fra Paris» hævdede B. med stor skarphed
nødvendigheden af, at Tyskland vendte sig bort fra
romantikens æstetiske livsidealer for at fremme sin politiske
udvikling, medens han i tidsskriftet «La balance» søgte
einengen (t) indknibe,
indsnævre.
Einer ® m, ener.
einerlei ® en og samme; (af)
samme (slags), ligegyldig.
Einerlei n, ensformighed.
einfach ® enkel(t); simpel;
jevn.
einradeln (t) træde (i en
naal).
einfallen ® falde ind; styrte
sammen.
Einfalt(t)f, enfold(ighed).
Ein-faltspinsel m, dumrian,
ein-råltig ligefrem, jevn; enfoldig,
einfassen ® indfatte, kante.
Einfluss ® m, ind-, udløb;
indflydelse.
Einfliisterer ® m, øretuder,
sufflør. einfliistern tilhviske, indgive.
einfordern (t) ind-, opkræve,
indkalde.
einformig ® ensformig.
einfried(ig)en (t) indhegne.
Einfulir ® f, indførsel.
Eingabe ® f, indlevering;
beretning, ansøgning, klage,
bønskrift.
Eingang (g) m, ind-, adgang;
indledning; indførsel; ankomst. ’
eingebildet @ indbildsk;
indbildt, imaginær.
Eingebinde ® m, faddergave,
eingeboren (t) enbaaren; ind-,
medfødt.
Eingebung ® f, indlevering,
indskydelse.
Eingeburtsrecht (t) n,
indfødsret.
Ludwig Borne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
