Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børnskap ... - Ordbøgerne: E - eingedenk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Børnskap—Børs
38
eingedenk—einheimisch
at mægle mellem fransk og tysk aandsliv. Som ung
mand forelskede B. sig i den skjønne og aandfulde
Henriette Herz, hvis hus var samlingspunktet for Berlins
første aander, en kjærlighed, som dog ikke blev besvaret.
I sine sidste aar i Paris, da han var syg og nedbrudt,
fandt han en trofast pleierske i Jeanne Wohl.
Børnskap, nordlandsk navn for redskaber, særlig
fiskeredskaber, sjøredsk. Første led er «børna» (byrnad),
der i det bergenske og trondhjemske bruges i samme
betydning. Egentlig tilbehør.
Børresen, Hans Peter (1825—1901), d. missionær,
lærte efter sin konfirmation smedehaandverket og drog
1852 som svend til Berlin, hvor han arbeidede sig op
til civilingeniør. Her oplevede han et kristeligt
gjen-nembrud, som bl. a. affødte en levende kjærlighed til
missionen. 1855 egtede han Caroline Hempel, som
ligeledes tidlig havde faaet en dyb interesse for missionen.
I slutningen af 1864 drog de som missionærer til Indien
i det Gossnerske missionselskabs tjeneste. Da navnlig
nationale hensyn gjorde samarbeidet med de tyske
missionærer vanskeligt,
og da en henvendelse til
det danske
missionssel-skab viste sig frugtesløs,
besluttede B. at tage en
gjerning op paa egen
haand blandt de
undertrykte og sedelig
lavt-staaende santaler. 1867
begyndte han i
forbindelse med nordmanden
h, O. Skrefsrud (s. d.) og
englænderen Johnson
gjerningen blandt dem.
1869 lagde de grunden
til den første station,
Ebenezer, og siden da
harmissionsarbeidet gjort
store fremskridt. Paa et
besøg i Danmark 1877
blev han ordineret til
prest.
Børresen, Urban Jakob Rasmus (1857—), n.
kontreadmiral. Blev sekondløitnant 1879, premierløitnant
1882, kaptein 1894 og udnævntes i 1899 til
kontreadmiral og chef for den nyoprettede marinens generalstab
(senere benævnt admiralstaben) efter i de foregaaende
3 aar at have tjenstgjort ved marinekommandoens
ge-neralstabskontor. B. har i aarene 1900—05 hvert aar
gjort tjeneste som eskadrechef. Han har været redaktør
af «Norsk tidsskrift for søvæsen» og har optraadt som
forfatter paa militær-tekniske og andre omraader:
«Torden-skiold», 1901, «Den russ.-jap. krig», 1904—05, 3 bd. Ved
en kanonsprængning i 1891 blev B. haardt saaret og
mistede brugen af høire haand.
Børs, Christian (1823—1905), n. mæcen, f. i
Bergen, udvandrede ubemidlet til Amerika, hvor han,
efter at være blevet medeier i et stort eksportfirma i
New York, erhvervede en betydelig formue. 1858 blev
han n. og sv. vicekonsul i Boston, 1867 konsul og
1871 generalkonsul i New York. 1878 opgav han sin
(Fot. af I. Danielsen, Kbh.)
Hans Peter Børresen.
private virksomhed og flyttede 1889 til Paris. Baade
som konsul og senere udfoldede han en
omfangsrig virksomhed i velgjørenheds- og veldædighedsøiemed.
Særlig var hans fødebys videnskabelige institutioner
gjenstand for hans gavmildhed, først og fremst museet,
der foruden talrige gaver til sine samlinger 1898 modtog
et legat stort 50 000 kr. «til fremme af
naturvidenskabelige formaal», men endvidere i stor udstrækning ogsaa
biblioteket, billedgalleriet, Nygaardsparken og
Vestlandske kunstindustrimuseum.
Børs. Ved b.-forretning forstaaes den art af
om-sætningsvirksomhed, som opstaar derved, at kjøbere og
sælgere inden samme by regelmæssig til fastsat tid træder
sammen paa et dertil anordnet sted for, under fri
kon-kurrance, hvad tilbud og efterspørsel angaar, at bevirke
omsætning af nærmere efter art og beskaffenhed
bestemte værdipapirer, saakaldte b.-papirer eller b.-effekter,
varer eller arbeidsydelser. Efter formaalets natur taler
man om fonds- eller effekt-b. (for statsobligationer og
aktier), vare-b. (korn-, bomuld-, kaffe-, sukker-,
petroleum-, kul-b.), arbeids-b. Ogsaa selve den bygning,
hvori denne virksomhed foregaar, kaldes b. B.s
nærmeste opgave er at formidle den store handel; som
institution er b. derfor, undtagen for arbeids-b.s
vedkommende, efter sit væsen kapitalistisk. B.-handelen
reguleres ved saakaldte usancer; herved forstaaes, at
kjøbs- og salgsforholdets kontrahenter mødes paa sin
b. med den forudsætning for øie, at deres retshandel
afsluttes efter visse fastslaaede sedvaner, eller at
gjenstanden for deres forhandlinger er i besiddelse af visse
egenskaber, som det er unødvendigt nærmere at
betegne, fordi parterne paa forhaand er paa det rene med,
at de sedvansmæssig skal være tilstede. Den omforenede
pris er som regel gjenstand for offentliggjørelse (notering)
til veiledning for bestemmelsen af gjenstandens (objektets)
markedsværdi saavel inden b. selv som udenfor samme.
Hvor prisen gjælder et værdipapir, kaldes den kurs;
denne pris kan være den virkelig opnaaede, den af
sælgeren forlangte, eller den af den kjøbelystne tilbudte;
hvad der menes med papirets kurs maa derfor i hvert
enkelt tilfælde undersøges. — B. opstod først, da
handelen havde koncentreret sig i store byer og,
understøttet af en høit udviklet samfærdsel, havde fæstnet sig
i regelmæssige former. De kan ikke føres tilbage
længere end til det 16 aarh., da man finder dem i
Norditalien og Flandern. Betegnelsen b. antages at skrive
sig fra Briigge, hvis mæglerhus van der Burse i sit skilt
havde 3 pengepunge (middelaldersk lat. hursa, fr. boursé).
De ældste b. var navnlig omsætningssteder for veksler.
I det 17 og 18 aarh. udvikledes b.-handel med aktier,
særlig saadanne i de store koloni- og oversjøiske
kompanier. I begyndelsen af det 18 aarh. havde man i
Amsterdam, Paris og London vilde spekulations- og
kriseperioder (se Handelskriser, Law,
Zwiebel-svindelen) som følge af et feberagtig ophidset b.-liv.
Inden de nordiske lande er Kjøbenhavns b. den ældste;
bygningen er opført 1619—24 af Kristian IV. Kra. fik en b.
1708, Bergen noget senere; egen b.-bygning fik dog Kra. først
1829, Bergen 1861. Stockholms nuv. b.-bygning fuldførtes
1776, Goteborgs 1849. — Foruden i den moderne tids
overordentlig raske udvikling af handel og industri maa
eingedenk: e. sein (t) huske
(paa), mindes.
eingefleischt (t) inkarneret,
indgroet; skinbarlig.
eingehen ® gaa ind (paa);
indløbe, -komme; krybe (tøi); ophøre,
eingehend indgaaende, grundig.
eing(e)leisig ® ensporet.
Eingemachtes (t) n, syltetøi.
Eingesessener (t) m,
indbygger.
Eingestandnis ® n, tilstaaelse.
eingestehen® tilstaa,
bekjen-de. vedgaa.
Eingeweide ® n, indvolde,
(fig ) hjerte.
eingewohnt ® husvant,
eingewohnen ® vænne til.
eingezogen ® indgetogen.
eingliedern ® indlemme,
ein graben ® indgrave(re);
nedgrave; indprente.
eingrenzen ® afgrænse.
Eingriff ® m, indgreb.
einhakeln,einhaken ® hegte
Sich e. hake sig fast.
Einhalt ® m, stans(ning).
einhalten ©stanse; overholde
passe (tiden). Einhaltung f,
tilbage-, overholdelse.
einhandeln (t) indkjøbe.
einhandigen ® overrække,
-levere
einheben (t) løfte ind; hæve,
opkræve.
einhegen ® indhegne, -gjærde.
einheimisch ® indenlandsk,
indfødt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
