- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
43-44

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børsspil ... - Ordbøgerne: E - Einkünfte ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

43

einmachen—einrechnen

stata) fra Sydeuropa og Nordafrika, jorddyr, omkr. 75
cm. langt, deraf halen 10 cm.

Børting, Peter (1626—1702), n. godseier. B. var en
opkomling af bondeæt; ved hensynsløshed, svig, kryberi
og brng af alle midler forøvrigt slog han sig frem i
Danmark, hvor han 1655—61 var gaardsfogd hos Gai
Lykke, som ved hans intriger blev tvunget i
landflygtighed, hvorefter kongen lod den mægtige adelsmands
godser inddrage under kronen og indsatte B. som
generalinspektør over dem. 1665 blev B. raadmand i Odense.
1669 er han tilbage i Norge; thi i det aar kjøbte han
Fossum jernverk af Preben von Ahnen, noget senere
ogsaa Nes jernverk og drev dem med stor dygtighed,
men uden at aflade med sine processer og chikaner.
1698 blev han imidlertid udnævnt til kommerceraad.
Hans æt uddøde snart.

Børup, Morten (d. 1526), d. skolemand, overtog 45
aar gl. ledelsen af domskolen i Aarhus. Om hans iver
for at gjøre skolegangen kjær for de unge vidner hans
vaarsang «In vernalis temporis». Det samstemmige
vidnesbyrd om B. fra de mange betydelige folk, som
har været hans disciple, viser ham som en ualmindelig
lærd, dygtig og elsket lærer.

Børvasstinderne er fællesbetegnelsen for to rækker
vakre spidse tinder (1 180 m.) paa Saltfjordens sydside,

Børting—Bottiger

44

Børvasstinderne.
Bodin herred, Nordlands amt. Den vestlige tinderække
benævnes Falkflaagtinderne, den østlige Aaselitinderne.

Børve (Berven), vakkert beliggende
dampskibsanløbs-sted med post og telefon paa Sørtjordens østbred,
Ullensvang, Hardanger.

Bøsse, afledet af t. Biichse, den oprindelige
benævnelse paa skydevaaben, saavel kanoner (orgel-b., taras-b.)
som haandvaaben (hake-b.). Er senere blevet populær
betegnelse for et gevær. (Jfr. Haandvaaben.)

Bøssebænk, planke, der danner underste kant af
kanonporten i de ældre træ-krigsskibe.

Bøssemager, militær haandverker med
kommander-sergents rang; efterser og reparerer afdelingens
haandvaaben. Uddannes ved Kongsberg vaabenfabrik. Hvert
infanterikorps har i fred 1 b., der ved mobilisering

følger linjebataljonen; landvernsbataljonen tildeles da
en vernepligtig b.

Bøssemestere, særskilt uddannede
artillerihaand-verkere i Tyskland i 15—17 aarh. Ansattes i regelen
ved en bestemt kanon, som de selv indrettede og
affyrede. Ved større skyts var der ofte 2 b. De fungerede
tillige som fj^rverkere, minører og kanonstøbere.

BøSSing, en kort uddreiet hylse, der f. eks. bruges
til udforing af et hul, hvori skal lagres en aksel. (Jfr.
Bussing.)

Boszormény [bøsørmenj] (Hajdu B.), by i Ungarn,
15 km. n. f. Debreczen, 25 065 indb. (1900), mest
ma-gyarer. Store markeder.

Botel, Heinrich (1858—), t. operasanger i
Hamburg, med en kraftig, især i høiden klangfuld tenor;
har flere gange optraadt i Kra. i «Martha», «Trovatore»,
senest i 1896.

Bøttepapir, haandformet papir, se Papir.

Bottger, Adolf (1815—70), t. digter og oversætter.
Hans lyriske og dramatiske produktion er lidet betydelig,
men han har gjort sig fortjent ved smagfulde overs, af
engelske digtere, først og fremst Byron.

Bottger, Johann Friedrich (1682—1719), t.
kemiker. Opfinderen af det europæiske porcellæn og den
første leder af porcellænsfabriken i Meissen.

Botticher, Adolf Gustav (1842—1901), t. arkitekt
og arkæolog, deltog i udgravningerne af Olympia 1875
—81, som han beskrev. Forfatter af flere arbeider over
græsk kunstarkæologi, samt af «Die Bau- und
Kunst-denkmåler der Provinz Ostpreussen».

Botticher, Karl Gottlieb Wilhelm (1806—89),
t. arkæolog, lærer ved kunstakademiet i Berlin, senere
direktør for Berlinermuseets skulpturafdeling. Hans
hovedverk som arkæologisk forfatter er «DieTektonik der
Hellenen», en systematik over den græ. tempelbygning.

Botticher, Karl Heinrich von (1833—), t.
statsmand, var som medlem af rigsdagen ivrig tilhænger af
Bismarcks toldlovforslag. Som rigskanslerens
stedfortræder virkede han i forbundsraadet og paa rigsdagen
for sociale love, saaledes skyldes alderdoms- og
invalide-forsikringslovens gjennemførelse væsentlig ham. 1888
blev B. ministeriets vicepræsident efter Puttkammer, tog
1897 sin afsked og blev overpræsident i Sachsen.

Bottiger, Carl Vilhelm (1807—78), sv. digter,
litteraturhistoriker og sprogmand, professor i æstetik og
moderne litteratur, senere i moderne lingvistik, har
ogsaa gjort sig fortjent af studiet af de romanske sprog.
Som digter debuterede B. 1830 med «Ungdomsminnen»,
der vandt stort bifald, men ogsaa angrebes som
sentimentale; hans «Lyriska stycken» (1837—39) er friskere;
1845 fik han akademiets pris for en «Sång ofver Carl XIV
Johan» og blev 1847 medlem af akademiet. Betydeligst
er han som forfatter af mindeskrifter (Tegner, Odmann,
Kellgren, Stagnelius o. a.).

BSttiger, JohanFredrik (1853—), sv. kunstforsker.
Som intendant for de kongelige samlinger (fra 1904 første
hofintendant) har B. indlagt sig store fortjenester af disse
samlingers ordning og beskrivelse. Særlig har han viet
de værdifulde gobelinsamlinger sin interesse. Af hans
arbeider skal fremhæves pragtverket «Svenska statens
samling af våfda tapeter» (3 bd., 1894—98).

einmachen ® lægge ind i;
sylte; nedsalte. Eingemachtes
n, syltetøi.

einmahnen (t) indkræve,
einmal (t) én gang, engang; for
det første.

Einmaleins ® n, den lille
multiplikationstabel.

einmessen: sich e. svinde,
einmieten (t) indlogere.

einmunime(l)n (t) indhylle,
einmiinden (|) munde ud i.
einmiindig ® enstemmig,
einmiitig (t) endrægtig,
enstemmig,

Einnahme (t) f, indtagelse;
indtægt.

einnehmen 0 indtage.
Einnehmer ® m,
oppebørsels-betjent.

einnetzen ©fugte; lægge iblød,
einnisten (£): sich e. bygge
rede; sæUe sig fast.

Einode (t) f, (ud)ørken.
einpauken (t) banke ind i.
Einpauker m, manuduktør.

einpfarren ® indlemme i et
sogn.

einpferchen ® sætte i kve,
indelukke.

einp5keln ® lægge i lage
(ned)salte.

einpragen (t) indpræge, -prente
einpuppen sich e. for
puppe sig.

einrauchern ® (til)røge.
einraumen (t) sætte paa plads
indordne; indrømme.

einrechnen (t) medregne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free