Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calatayud ... - Ordbøgerne: E - eksemplar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61 Calatayud-
Ord, som ikke findes undi
Calatayud, by i Spanien, prov. Saragossa (Aragonien),
70 km. s.v. f. byen Saragossa, 11 526 indb. (1901).
Silke-og læderfabriker. Gammel by fra arabernes tid med
interessante bygninger, deriblandt ruiner af en arabisk fæstning.
Calatråva, José Maria (1781—1846), sp. statsmand,
forvistes af Ferdinand VII, hjemkaldtes ved revolutionen
1820, blev medlem af cortes, justitsminister 1823, men
var atter forvist indtil 1834. Medvirkede 1835 til
gjen-indførelse af forfatningen fra 1812 og var
premierminister 1836—37.
Calatravaordenen, sp. geistlig ridderorden, stiftet
1158 af abbed Raimund til forsvar for den kastilianske
borg Galatrava, erobret 1146 fra maurerne af Alfons VII. G.
fik 1164 pavelig stadfæstelse; mistede borgen til
Almo-haderne 1197—1212. Ferdinand d. katolske blev 1498
stormester for G., og 1523 forenede pave Hadrian VI for
stedse stormesterværdigheden med den sp. krone.
Ordenstegn: rødt liljekors i sølvfelt.
Calce’ola er navnet paa en til tetrakorallerne hørende
slegt, som er karakteristisk for de mellemdevoniske lag;
findes i skifre i Rhinegnene og England (calceolaskifer).
Calceolåria, se Tøffelblomst.
Calchaqui, en indianerstamme i Sydamerika, som
efter at være blevet undertvunget af spanierne i 1664
gik tilgrunde og uddøde i begyndelsen af det 18 aarh.
Ca’lculus (lat.), liden sten, særlig om stene brugt til
spil («brikker») el. afstemning el. beregninger; af den
sidste betydning har udviklet sig gjennem fr. calcul
vort kalkyle (s. d.). G. Minervæ, den stemmeslen, som,
naar stemmerne staar lige, redder den anklagede.
Caldåra, Polidore, se Garavaggio.
Caldårium (lat.), svedebadstuen i de gi.-romerske bad.
Ca^ldas, navn paa flere port. og sp. badesteder. 1.
G. da Rainha, 75 km. n. f. Lissabon, 4639 indb.
(svovlkilder). — 2. C. de Mombuy, ca. 30 km. n. f. Barcelona,
3 474 indb. (svovlkilder 67 maaske det bedste badested
i Spanien). — 3. G. de Rey es, i prov. Pontevedra,
Gali-cien (i det n.v.-lige Spanien), 7 505 indb. — G. er ogsaa
navnet paa et badested i det sydlige Brasilien, staten
Minas Geraes.
Caldecott [kå’lddkdt], Ran do lp h (1846—86), eng.
humoristisk tegner og illustrator. Tegnede for «Punch»,
illustrerede Washington Irvings <^Sketches» og andre
verker af ham. Særlig bekjendte er hans kolorerede
tegninger i «The graphic» (R. G., «Graphi5 pictures»,
3 bd. 1882—86/87) og hans illustrerede barnebøger
(samlet i R. G., «Picture book», 1 og 2).
Caldera, se Barranco.
Caldera, havneby i Ghile, prov. Atacama, 82 km.
v.n.v. f. Gopiapo i en øde sandegn. Ga. 2 200 indb.
Havnen, som er tryg, beskyttes af to moloer. Udførsel
af kobber, sølv og anden malm, samt indførsel af kul.
Calderåri (d. e. kjedelflikkere), et hemmeligt politisk
samfund i Syd-Italien, stiftet 1813 for at modarbeide
carbonarierne og andre liberale frimurersamfund.
Ledelsen var en tid hos den neapolitanske politichef.
Opløst 1816.
Calderon de la Barca, Pedro (1600—81), berømt
sp. digter. Han fik sin opdragelse i jesuiter skolen i
Madrid og studerede derpaa teologi og jurisprudens ved
universitetet i Salamanca, hvor han skal have tilegnet
-Calderon 62
r C, maa søges under K. eksemplar—ekskursion
sig en sjelden omfattende viden. Kojn derpaa til hoffet,
hvor hans tiltalende personlighed vandt ham mægtige
beskyttere. Han kastede sig nu over digtekunsten og vandt
prisen i to poetiske veddekampe til ære for den hellige
Isidor af Sevilla. Selv af gammel adelig asturisk slegt
valgte han derpaa adelens virksomhed, gik i krigstjeneste
og kjæmpede i de spanske krige baade i Italien og
Flandern. Men under dette bevægede liv fik han
alligevel tid til at dyrke poesien. Da den store dramatiker
Lope de Vega døde i 1635, stod G. som hans værdige
arvtager. Han blev hofdigter hos Filip IV med
forpligtelse til at skrive dramaer for de kongelige teatre og
lede de kongelige festligheder. Han overøstes med
naades-bevisninger, blev ridder af St. Jago-ordenen, fik en aarlig
digtergage og førte i det hele et liv i livsnydelse og
glæde. Men da ungdommens kræfter begyndte at svigte,
kastede G. sig træt af dette liv over i religiøs
mysticisme. I 1650 traadte han ind i den geistlige stand,
blev prest ved domkirken i Toledo og viede sig fra nu
af til religiøs digtning, hvorved han vandt endnu større
ry end før. G. skal være død i armod; den beskyttelse,
han altid havde fundet
hos Filip IV, ophørte
under dennes triste
efterfølger Karl II. Der
feiredes dog ved hans død
sørgefester over ham
overalt i det spanske
monarki ; hans død føltes som
en nationalsorg. Han
regnes ogsaa med rette som
en af de største af
Spaniens digtere. G. var en
digter af en vidunderlig
skaberkraft. Hans verker
er utallige og alle fyldte
af en sydlandsk fantasis
farveglød, som regel ogsaa
sterkt farvede af hans
kat. religiøsitet. Han har
skrevet utallige dramaer,
tragedier, komedier, romantiske skuespil med en alsidig
produktivitet, som minder om Shakespeare. Lig denne
udgav han heller ikke selv sine skuespil; ved hans død
var dog over hundrede af dem trykt. Det berømteste
af dem er «La vida es suefio» (Livet en drøm). Sine
religiøse digte, «Autos sacramentales», udgav han derimod
selv, da han tillagde disse et langt betydeligere værd.
G.s fornemste skuespil er oversatte til en mængde sprog,
og enkelte hører fremdeles til de store teatres
faste-repertoire.
Calderon [kældordn], Philip Hermogenes (1833
—98), eng. genremaler, sp. af fødsel, elev af Leigh og
senere af Picot i Paris. Hans noget sentimentale,
dygtige billeder har gjort megen lykke i England.
Calderon, Seraffn Estebånez (1801—67), sp.
digter, studerede først retsvidenskab, blev derpaa prof.
i poesi og græsk i Granada, men bosatte sig 1830 i
Madrid, hvor han studerede arabisk og ældre spansk
litteratur, i 1849 deltog han i en spansk ekspedition
til Italien for at beskytte paven. Han var en ivrig
Calderon de la Barca.
precedent — (f) exemple;
(forbillede) modéle m. eksempelløs
— ® beispiellos - © unparalleled,
unexampled, unprecedented — ®
sans exemple, sans paralléle, inoui,
eksemplar — ® Exemplar n
- (e) (af bog) copy; (af plante)
specimen; (mønster) exemplar —
(?) exemplaire; (mønster) modéle,
exemple m.
eksemplarisk — (t)
exempla-risch - © exemplary - (?) (d’une
maniére) exemplaire.
eksercere — (t) exerzieren —
© exercise, drill — ® faire
l’exer-cice; (tr.) exercer.
eksercerplads - ® Exerzierplatz m - ©
drill-ground — (?) champ (m) de
manæuvres, d’exei’cices; place (f)
d’armes.
eksercis — (t) Exerzieren n —
© exercise, drill - (^ exercice m.
eksistens - ® Existenz f
-© & (g existence f.
eksistensmidler - (t) Existenzmittel - ©
means of subsistence — (?) moyens
(m pl) d’existence; subsistances
f pl.
eksistere - (t) existieren — (g
exist - ® exister; subsister.
ekskommunicere — (t) ex-
kommunizieren, in den
Kirclien-bann thun — © excommunicate —
(?) excommunier.
ekskrementer — ®
Exkre-mente pl — © excrements — (?)
excréments m pl.
ekskursion — ® Exkursion f^
Ausflug m - © & (?) excursion f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
