- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
65-66

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calle ... - Ordbøgerne: E - ekspropriere ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

65

Calle—Caluire-et-Cuire

66

Ord, som ikke findes i

under generalkonsulatet i Lima. — G. blev anlagt i 1537,
men paa et lidt andet sted. I 1630 og 1746 blev den
ødelagt af jordskjælv og dermed følgende flodbølger. I
1881 blev den erobret af chilenerne.

Calle [-Ij-] (ital.), sti, vei, smug.

Calle [kali], se La Galle.

Calle-Calle [-Ij-], vandrig elv i Ghile, udspringer
paa Ånderne, optager afløbet fra flere sjøer og falder
efter et 140 km. langt løb ud i Stillehavet i nærheden af
byen Valdivia.

Callio’nymus, se Flø i fisk.

Callisen, Heinrich (1740—1824), d. læge, f. i
Holsten, blev efter en grundig uddannelse 1749
generaldirektør for kirurgien og meddirektør for Frederiks
hospital. Fremragende kirurg baade teoretisk og praktisk,
udmerket lærer. Bl. a. forfatter af en lærebog i kirurgi,
der benyttedes overalt i Europa.

Callisen, Jørgen (Georgius Galixtus) (1586—1656),
t. teolog, lærte paa reiser i Frankrige og England
katoliker og reformerte at kjende paa nært hold og fik en
forstaaelse af det fælleskristelige, som var ukjendt hos
den tids lutheranere. 1614 blev han teologisk professor
i Helmstådt og døde i dette embede. Mod tidens
for-kjetrelsessyge hævdede han det fælleskristelige, som han
fandt udtrykt i den apostoliske trosbekjendelse. Istf.
at opfinde stadig nye stridsemner skulde man vende
tilbage til de 5 første aarhundreders fælles lære
(consensus quinquesæcularis). Denne anskuelse kaldtes af
hans modstandere (særlig Galovius) synkretisme (s. d.),
og der førtes endnu længe efter ophavsmandens død
en voldsom strid derom.

Calli^stephus, se Aster.

Ca^llitris, slegt af cypresfamilien. Af c. quadrivalvis
(og nogle andre arter) faaes sandarak, et slags harpiks,
som sveder ud fra barken.

Callot [kald’], Jacques (1592—1635), fr. raderer, en
af Frankriges største kunstnere i det 17 aarh.
Rigmandssøn, bestemt for teologien, rømte han to gange
hjemmefra, engang sammen med en zigeunertrup og kom
begge gange til Italien. Studerede under Thomassin i
Rom, under Gantagallina og Parigi i Florens. Arbeidede
bl. a. i Florens og i Paris hos Ludvig XIII. Førte et
omflakkende liv og blev høit æret af sin samtid. G.
brød nye baner for raderkunsten: han er den første,
som ved planmæssig «dækning» gjengav luftperspektiv
i radering, og som indsaa, at raderingen ved sine fine
linjer har sin styrke som antydningskunst og deri en
egen suggestiv magt over fantasien. Hans 1500 blade
omfatter de forskjelligste emner: religiøse, genre,
landskaber, fester, kostumer o. s. v. De er ofte meget rige
paa figurer, der mesterlig er anbragt paa de ganske smaa
blade. G. var ogsaa en fremragende karrikaturtegner og
tog som saadan gjerne motiver fra den ital.
maskekomedie. Hans raderinger har ligesaa stor kulturhistorisk
som kunstnerisk interesse. Til hans hovedverker hører
«Miseres de la guerre» (1633) og prospekterne fra Paris.
[Sml. O^’Levertin i «Ord och bild^ (1903).]

Calluna, se Rø s lyn g.

Ca^llus, se Benbrud.

Caimeier, Jacob Mathias (1802 — 84), n. maler,
studerede ved Stockholms kunstakademi. Har efterladt

’ c, maa søges under K. ekspropriere-ekviperingsforretning

sig et ungdomsportræt af Welhaven. I kunstmuseet i
Kristiania repræsenteret ved «En fos».

Calmet [kalmæ], Augustin (1672—1757),
romerskkatolsk teolog, traadte ind i Benediktinerordenen og blev
1728 abbed af Sénones. Han er forfatter af flere store
arkæologiske, historiske og eksegetiske verker.

Caimon [kalmo], Marc Antoine (1815—90), fr.
politiker og nationaløkonom. I nationalforsamlingen
(medlem 1873) hørte han til venstre centrum. 1875
senator. Forfatter af finanspolitiske skrifter. Udgiver
af Thiers’ taler, 15 bd.

Caloma^rde, Don Francisco Taddeo, greve af
Almeida (1775—1842), sp. politiker, blev efter
enevældets gjenoprettelse justitsminister (1824—32), var
ivrig absolutistisk sindet, gjenindkaldte jesuiterne,
lukkede universiteterne og forfulgte de liberale. Indlod sig
1832 med Don Garlos, blev derfor afsat og forvist, yderst
forhadt af alle.

Calonne [kalå’n], Gharles Alexandre (1734—
1802), fr. minister og finansmand. Blev 1783
general-skattekontrollør og skaffede ved laan og forskjellig svindel
penge til hoffets luksus. 1786 maatte han imidlertid
slaa om, talte for sparsomhed, for standsprivilegiernes
ophævelse o. 1. Afskediget 1787. Under hans ministertid
(41 maaneder) forøgedes statsgjælden med 650 mill. livres.
Hans letsindige finanspolitik bidrog i høi grad til at
fremskynde revolutionen. Under revolutionen emigrant.

Calophy’llum, bot. slegt af den tefamilien nærstaaende
clusiaceæ. Af et par arter udvindes ved indsnit en
gummiharjDiks, tacamahac, saaledes af c. tacamahaca fra
Madagaskar og c. inophijllum fra Ostindien. Af den
sidstes frø presses ogsaa olje.

Calovius (Kalow), Abraham (1612—86), t. luthersk
teolog, professor i Wittenberg og den mest udholdende
og stridbare forkjæmper for den strengeste lutherske
ortodoksi. Har skrevet stridsskrifter mod omtr. alle
andre retninger. (Se Gallisen, J. og Synkretisme.)

Calpe, i oldtiden navn paa Gibraltarklippen; denne
og Abyla, der ligger overfor den paa afrikansk side,
kaldtes tilsammen Herakles’ (Herkules’) støtter.

Calpu^rnia, gift med Gæsar, s. d.

Caltabello^tta, by i Italien, paa Sicilien, prov.
Gir-genti, inde i landet, 7214 indb. (1901). Gammel borg
og vakker normannisk kirke. Frugtavl og handel med
figener.

Caltagirone [-dzirå’ne], by i Italien, paa Sicilien,
prøv. Gatania, 609 m. o. h., 44 879 indb. (1901). G. ligger
paa to høider, forbundet med en bro, har en gammel
borg og mange paladser, da den er et
yndlingsopholds-sted for øens adel. Mange skoler, biskopsæde.
Tilvirkning af terrakottavarer.

Caltanisse^tta, by og prov. i Italien, paa Sicilien.
Byen ligger omtr. midt paa øen, 588 m. o. h. paa en
frugtbar høislette og har 29 504 indb. (1901). Slot,
domkirke, teater, mange skoler etc. Store aarlige markeder.
Prov. er 3 273 km.^ med 327 977 indb. Frugtbar; der
dyrkes hvede, vin og frugt, og der udvindes salt og svovl.

Ca^ltha, se S o 1 e i h o V.

Caluire-et-Cuire [kahjirækiji’r], by i Frankrige,
ved elven Saone, lidt i n.v. f. Lyon, 10 597 indb. (1901).
Pottemagerier og kobbervarefabriker.

priation f - © dispossession - (?)
expropriation f.

ekspropriere — (t)
expropri-ieren — (e) (en) dispossess; (grund)
appropriate to public uses — (T)
exproprier.

ekstase — (t) Extase f - (e)
ecstasy - (f) extase f,

ekstemporere — (t)
extempo-rieren, etw. aus dem Stegreif thun

— (e) extemporize, speak extempore,
off-hand, on the spur of the
moment — (^ improviser.

ekstra - (j) & © & (£ extra; ®
ogs. extraordinaire(ment).
ekstrablad - (t) ExtrablaU n - ©
supplement; flv-sheet — (f)
supplé-ment m. ekstra fin, god - (t)
extrafein - © superfine - (f)
superfin, extra-fin; exquis. ekstratog

- ® Extrazug m - © special train

— ® train (ni) spécial.
ekstrakt se uddrag,
ekstraordinær — ® ausser-

ordentlich — © extraordinary,
ex-ceptional — (f) extraordinaire;
sur-numéraire.

ekstravagance — (t)
Extia-vaganz, Verschwendung f - © & (f)
extravagance f.

ekstravagant — ® extravagant,
verschwenderisch — ©&(?)
extravagant.

ekvipage — ® Equipage f
-© equipage, carriage — (|) voiture
f, équipage m; carrosse f.

ekviperingsforretning — (t)

Konfektions-, Kleidergeschåft n -
-© outfitting establishment - (?)

3 - Illusir

et

sk konversationsleksik(

II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free