Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Campagnoli ... - Ordbøgerne: E - elskværdig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Ord, som ikke findes i
elskværdig—emanate
er bølgeformig eller ganske flad af overflade. I oldtiden
var G. et rigt og frugtbart land, hvor de romerske
stormænd havde sine villaer, og der fandtes ogsaa flere
byer. Men i det 5—8 aarh. blev den herjet af
indtrængende barbarer, goter, vandaler, senere ogsaa
normanner og saracener, og derved gik landet lidt efter
lidt over til ørken og sump, hvor malariaen stadig
hersker. Nu findes der blot ruiner igjen af de store
vandledninger og veie, paladser og gravmæler o. s. v. Om
sommeren er G. næsten ubeboet, blot endel halvvilde
kjør og heste vandrer da omkring, vogtet af sine gjætere.
Men om vinteren kommer der ned fra fjeldene en mængde
bønder med store saueflokke, og da er det livligere.
Der er nu gjort forsøg med at opdyrke G., og aker- og
englandet vokser stadig i udstrækning. En stor del af
G. tilhører kirken eller store godseiere, som forpagter
jorden bort. Man søger ogsaa nu at tørlægge myrerne
for derved at faa bort malariaen.
Campagnoli/^-nd’ZzX Bartolommeo (1751—1827),
ital. violinist og frugtbar komponist, især bekjendt ved
sine verker for kammermusik og en meget benyttet
violinskole. Død som hof kapelmester i Neu-Strelitz.
Campan [kåpa’] ^ Jeanne Louise Henriette
(1752—1822), fr. forfatterinde, Marie Antoinettes
kammerfrue. Under Napoleon var hun forstanderinde for en
pigeskole for døtre af officerer af æreslegionen. Memoirer
og breve.
Campane’lla, Thomas (1568—1639), ital.
renais-sancefilosof. G. gik 14 aar gammel ind i
Dominikanerordenen, studerede teologi, filosofi og oldtidsvidenskab,
men formaaede ikke at mætte sin erkjendelsestrang.
Hans urolige, higende og spørgende aand fandt ingen ro
i den dogmebundne klostertænkning; hans kritik vakte
mistanke, og 1591 blev han dømt til at afsverge
kjetter-læren. Ensom og forfulgt flakkede han om i Syditalien.
1599 indvikledes han i en politisk sammensvergelse mod
det spanske herredømme, som dengang raadede i Neapel.
Her underkastedes han flere gange den mest grusomme
tortur, og i 27 samfulde aar blev han holdt i fangenskab.
Pave Urban VIII, der havde sympati med den merkelige
munk, fik ham 1626 befriet fra det spanske statsfængsel
ved at kræve hans udlevering til inkvisitionsdomstolen
i Rom, hvor han i 3 aar sad i et mildere fangenskab.
1634 lykkedes det ham at flygte til Paris, hvor
Riche-lieu tog sig af ham og gav ham en pension. Ogsaa
kongen lyttede gjerne til den djerve drømmer. Endelig
fik G. ro til at arbeide; her redigerede han sine skrifter,
og her døde han. G. repræsenterer sin samtids høieste
bestræbelser; hos ham er antik hedensk livsbegjær
forenet med vilje til at bøie sig for kirkens autoritet, hvor
blot ikke denne kommer i strid med hans videnskabelige
erkjendelse. Hans aandssmidighed og skaberevne er
imponerende: 88 skrifter foreligger fra hans pen, og de
omhandler alle emner og problemer, samtiden kjendte.
G. er drømmer og verdensforbedrer, hans merkeligste
verk er en efter forbillede af Platon digtet utopi (s. d.),
«Solstaten» («Givitas solis»), et kommunistisk ordnet
idealsamfund, hvor privateiendom og familie er ophævet og
arbeidet sat i høisædet, medens presteskab og aristokrati
er banlyst. «Solstaten» er en af alle tiders merkeligste
statsromaner.
Campanile: Giottos
campanile, Firenze.
Campagnoli—Campbell 78
C, maa søges under K.
Campanha [-åna], by i Brasilien, staten Minas Geraes,
250 km. nordvest for Rio de Janeiro, ca. 7 000 indb.
Megen kvægavl omkring.
Campanile (ital.), klokketaarn
(oldn. stdpull). Særlig betegnes
hermed de ital. klokketaarne fra
den romanske periode. De var
ofte ganske fritstaaende, stillet
ved siden af kirken. En af de
ældste tilhører Santa Maria i
Gos-medin i Rom. Bekjendt er ogsaa
den paa Markuspladsen i Venedig
opførte c. Denne stj^tede
pludselig sammen 14 juli 1902, men
er nu (1907) snart gjenopført.
Campanula, se
Klokkefamilien.
Campanularia, en
hydroide-slegt (se H y d r 0 i d e r), som ved
vore kyster er repræsenteret ved
flere meget alm. forekommende
arter.
Campånus, Johannes (d.
ca.1575), antitrinitarisk tænker,
f. i bispedømmet Liége. Ved
religionssamtalen i Marburgl529
udviklede han en eiendommelig
nadverlære, som meget forargede
Luther og hans venner. Da
han senere fremkom med antitrinitariske, gjendøberske
og antinomistiske lærdomme, brød reformatorerne med
ham. Han søgte derefter i forskjellige tyske byer at
virke for sin opfatning som den «sande reformation» i
modsætning til den lutherske. Hans ekscentriske tanker,
navnlig hans præken om verdens nære undergang, bragte
ham imidlertid i konflikt med den verdslige øvrighed, og
han maatte tilbringe de sidste 20 aar af sit liv i fængsel.
Campardon [kåpardo’J, Émile (1834—), fr. historisk
forfatter. Bl. a. verker om revolutionsdomstolen 1793—
94, Marie Antoinette (halsbaandshistorien og liv i fængslet),
madame Pompadour. Udgiver af Fredrik Il’s memoirer.
Campbell [kæmbdl], skotsk æt, se A r gyll.
Campbell [kæmbdl]^ Al e x a n d e r (1764—1824), samler
og udgiver af skotske og engelske folkeviser, Walter
Scotts musiklærer, organist i Edinburgh.
Campbell [kæmbdl], Alexander, se
Gampbell-iter 1.
Campbell [kæmb3l], Sir Golin, Lord Glyde (1792
—1863), eng. feltmarskalk, udmerkede sig som ung
officer under kampene i Spanien, tjente derefter i
kolonierne, deltog i krigen mod Kina 1841 og i Pandsjab
1848—49, udmerkede sig som brigadegeneral paa Krim,
blev 1856 generalløitnant. Ved efterretningen om den
indiske opstand fik han overkommandoen og dæmpede
oprøret med stor energi. Til belønning blev han peer
med titelen baron Glyde.
Campbell [kæmbdl] John, lord (1779—1861), eng.
retslærd og statsmand, blev 1822 liberalt
parlamentsmedlem, 1832 solicitor general, 1834 attorney general,
1841 lordkansler for Irland og peer, 1846 kansler for
hertugdømmet Lancaster (d. e. minister uden portefølje),
elskværdig — ® liebenswiirdig
- © amiable — ® aimable.
elskværdighed - ®
Liebens-wiirdigkeit f — (e) amiabilily,
at-tractions - (f) amabilité.
Elster®f, skjære.
Elster(n)-auge n, ligtorn.
elte - (t) kneten - (e) knead
-(f) pétrir, (bageri) boulanger,
(bil-ledliugger) manier.
Eltern ® pl, forældre,
élu (f) udvalgt.
elucidate (é), élucider ®
belyse, gjøre klar.
elucidation élucidation
® f, belysning, forklaring.
élucubration ® f, (ved)
natligt arbeide (frembragt litterært
verk).
elude (e), éluder (f) undgaa,
omgaa, vride sig fra; © ogs. spotte
(ens anstrengelser).
élusif elusive ©
undvigende, skuffende.
elusion © undgaaelse,
om-gaaelse.
elutriate © klare, afsile, rense,
elv - ® Fluss m - ©
river-® ri viere f, fleuve m.
elver © havaal.
elvish © skadefro,
emaciate © afmagre(s).
emaciation ©, émaciation
(h f. afmagring. émacié (f)
afmagret.
emalje — ® Email n, Schmelz
m — © enamel - (f) émail n.
emanate ©, émaner (?) ud-
flj^de, udstrømme; udspringe;
hidrøre, udgaa (fra).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
