Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Camphausen ... - Ordbøgerne: E - embarrass ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
Ord, som ikke finde:
dagede fugleskelettets pneumaticitet. Grundlagde
kranio-metrien («ansigtsvinkelen»). God kirurg og fødselshjælper
(symfyseotomien). Stiftede den første kirurgiske poliklinik.
Camphausen. 1. Ludolf G. (1803—90), t.
politiker, var bankier i Koln, blev 1842 medlem af
provins-landdagen, hvor han fordrede pressefrihed og en
rigsforsamling; 29 mars 1848 blev han preus. førsteminister,
gik af i juni og blev i juli Preussens udsending i
Frankfurt; her var G. en modstander af et tysk keiserdømme,
tog i april sin afsked og blev paany bankier i Koln.
1849—50 var han medlem af Preussens andet kammer;
i Erfurt-parlamentet var han ordfører for
forfatnings-udvalget, blev 1860 medlem af herrehuset og 1867
medlem af den nordtyske rigsdag. — 2. Otto von C. (1812—),
t. politiker, broder af ovenn., blev preus. embedsmand
og 1845 geheimefmansraad, var 1849—52 medlem af
andet kammer, 1860 livsvarigt medlem af herrehuset,
valgtes 1867 ind i den nordtyske rigsdag og blev 1869
preussisk finansminister, gjennemførte konverteringen af
statsgjælden og vigtige skattereformer. Som ivrig
fri-handelsmand misbilligede han Bismarcks finanspolitik
og gik af 1878.
Camphausen, Wilhelm (1818—85), t. slagmaler.
Elev af A. Rethel. Har særlig heldig behandlet motiver
fra trediveaarskrigen, Gromwells og Fredrik U’s tid.
Malte ogsaa billeder fra den slesvig-holstenske,
tysk-østerrigske, fransk-tyske krig. Gode er hans
rytterpor-træter fra den sidste. Optraadte ogsaa som humoristisk
tegner og udgav en dagbog fra den danske krig «Der
Maler auf dem Kriegsfeld» (1865).
Campi, ital. kunstnerfamilie i Gremona mod slutningen
af det 16 aarh. Galeazzo G. (1475—1536) er paavirket
af Boccaccino. Betydeligere er hans tre sønner: G i
u-lio G. (ca. 1500—72), maler, billedhugger og arkitekt,
elev af Giulio Romano. Hovedverk: Madonna mellem
to hellige riddere i Sant’ Abondio i Gremona (1527), af
venetiansk farveskjønhed. Antonio C., kaldt
Gremo-nese (død efter 1591), maler, arkitekt, billedhugger,
kobberstikker, dygtig efterligner af Gorreggio. V i n c e n z o
G. (død 1591) efterligner sin broder, som han nærmer
sig i koloriten, men staar tilbage for i tegning.
Bernardino G. (1522—ca. 1590), muligens slegtning af
forann., opr. guldsmed studerede han senere under
Giulio G. og Ippolito Costa. Dygtig efterligner af Tizian.
Campigiia Mari’ttima, by i Italien, prov. Pisa, 8 km.
fra kysten, 60 km. s. f. Livorno, 7 823 indb. (1901).
Etruskiske grave.
Campinas, by i Brasilien, staten Sao Paulo, 150 km.
fra kysten n.v. for Santos, omtr. 30 000 indb.
Jernbane-knudepunkt, midtpunkt for kaffehandelen i det indre
af staten.
Campine [kåpi’nj(fiamsk Kempen), et landsk, i Belgien,
prov. Antwerpen og Limburg. G., som har en størrelse
af 4—5 000 km.^, bestaar for en del af barskog, men
mest af heder. En stor kanal er ført gjennem G., og
ved overrisling er en betydelig del blevet gjort til
frugtbart land.
Campion [kæmpisn], Thomas (mellem 1570/80 —
1619), eng. læge, digter og musiker, udgav i 1595 en samling
latinske elegier og epigrammer under titelen «Poemata»,
skrev maskespil for hoffet og sange med melodier. Han
Camphausen—Ca^mpos 82
c maa søges under K. embarrass—embede
var ogsaa litterær kritiker, forkastede de antike
versformer, men vilde paa den anden side heller ikke
aner-kjende det moderne rim.
Ca’mpi Rau^dii (lat.), de Raudiske sletter ved Vercellæ
i Nord-Italien; her slog Marius cimbrerne 101 f. Kr.
Campo (ital. og sp.), mark,_ slagmark, leir.
Campoamor y Campoosdrio, Ramon de (1817—
1901),moderne sp. digter af gammel asturisk familie,
studerede først medicin, men viede sig derpaa til
litteraturen. Han kastede sig ind i det politiske liv, blev
ved sin veltalenhed et indflydelsesrigt medlem af cortes
og var en tid minister. Var ogsaa medlem af det spanske
akademi. Som lyriker fandt G. sin egen form i de
knappe, sammentrængte digte, som han kaldte «Doloras»,
snart filosofiske, snart mystiske, snart melankolske, snart
humoristiske fantasier over livsfænomenerne, sterkt
paa-virket af Byron, Heine og andre store satirikere. Han
var de fornemme kredses yndlingsdigter og foredrog
ofte selv sine sange. Har ogsaa skrevet dramatiske
arbeider, noveller, filosofiske og poetiske afhandlinger.
Hans samlede verker udkom i Madrid 1901.
Campoba’sso. 1. Provins i Italien, som landskab
kaldt Molise, 4 381 km.^ med 366 571 indb. (1901).
Ligger paa Apenninernes østskraaning ned mod
Adriaterhavet. I fjeldene holdes sauer og kjør, i lavlandet dyrkes
hvede, mais, vin, oliven og silke. — 2. G., hovedstad i
prov. G., 730 m. o. h., 11899 indb. (1901). Ligger
østenfor Apenninerne lidt i s.ø. for Rom. Fabrikerer staalvarer.
Campobe^llo, byer i Italien, paa Sicilien. 1. G. di
Li ca ta, i prov. Girgenti, 12 095 indb. (1901). I
omegnen svovlgruber og dyrkning af vin, korn og olje. —
2. G. di Mazzara, prov. Trapani, 9 090 indb. (1901).
I nærheden berømte stenbrud fra oldtiden.
Ca^mpo Bisenzio, by i Italien, prov. Florens, 10
km. n.v. for byen Florens, 13 829 indb. (1901). Jernverker.
Ca^mpO Fo’rmio (officielt Gampoformido), landsby
i Italien i prov. Udine, landskabet Venezia. Her
sluttedes 17 okt. 1797 en fred mellem Østerrige og
Frankrige, ved hvilken Østerrige afstod Nederlandene (Belgien),
Milano og Mantua og til gjengjæld fik det meste af
Venezias statsomraade.
Ca’mpo Maior [nmjå’r], fæstning i Portugal, prov.
Alemtejo, lige ved den spanske grænse, ca. 6 000 indb.
Campomånes, Don Pedro Rodriguez, greve af
(1723—1802), sp. politiker, blev 1762 generalprokurør
ved Kastiliens høie raad og hjalp ivrig Aranda i hans
store reformarbeide for Spanien. G. var sterkt præget
af oplysningstidens aand og langt forud for sin tid, saa
hans reformidéer slog ikke altid an. Efter Karl IH’s
død 1788 fortrængtes han af Florida Bianca og levede
udelukkende for videnskaben. Forfatter til mange
ud-merkede statsøkonomiske verker.
Campori, Giuseppe (1821—87), ital. historiker og
kunsthistoriker. G., der levede og virkede i Modena,
har bl. a. i skriftet «Una vittima della storia» gjort det
første forsøg paa at rense Lucrezia Borgias minde.
Ogsaa et verk om Tasso skjddes G.s pen.
Ca^mpOS, b}^ i Brasilien, prov. Rio de Janeiro, ca.
250 km. n.ø. for b3^en Rio de Janeiro, 78 000 indb.
(1890), har vakre gader og bygninger, teater, elektrisk
lys, sporvei etc. I omegnen dyrkes udmerket kaffe.
embarrass (e), embarrasser
(f) bringe i forlegenhed, forvirre;
besvære; ® ogs. sperre.
em barrer ® sætte bag el.
mellem stænger; anbringe en løftestang
under.
embase(ment) (D f (m),
fodstykke, sokkel.
embassy © gesandtskab(shotel).
embastiller © sætte i Bastillen.
embatailler (f), embattle ©
stille i slagorden, fvlke; @ ogs.
udtakke (mur), embattled field
© valplads.
embåter (?) lægge paksadel paa.
embaucher (f) antage (svende,
arbeidsfolk); (for)lokke; hverve til
forbrydelser.
embaumer (?) fylde med
vellugt; balsamere.
embay @ indeslutte i en bugt.
embecquer (f) made
(fugleunger); ægne.
embed @ leire,
embede - ® Amt n, stelle f
- (e) Office, place, post - (f)
fonc-tion(s) (pl), charge f, emploi, poste
m, place f. i embeds medfør,
paa embeds vegne — ® von
Amtswegen, kraft des Amtes — ©
in his capacity as a public
func-tionary; ex officio — (l^ (å titre)
d’office, ex officio,
embedsbro-der — ® Amtsbruder m — ©
col-league; (pi) brethren - (F) collégue,
confrére m. embedseksamen
— ® Amtsexamen n — © degree
examination – (^ examen (m)
uni-versitairedéfmitif. embedsmand
- (t) der Beamte m - © functio-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
