Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Canada ... - Ordbøgerne: E - emboîter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
Canada
86
Ord, som ikke findes und.
følelser. Bybefolkningen har samme forholdsvise
størrelse som i Norge. De største byer var i 1901 Montreal,
267 730 indb., Toronto, 208 040 indb., Quebec, 68 840
indb., Ottawa, 59 928 indb., Hamilton, 52 634 indb.,
Winnipeg, 42 340 indb. De vestlige byer er senere steget
sterkt, i 1906 havde saaledes Winnipeg 90 234 indb. —
Befolkningens fordeling i de forskjellige prov. sees af
følgende tabel:__
Provins
? territorier.
Km.2
(ointr.).
Indb. 1901.
Pr.
kni.’
Prince Edward o. . 5(500 103 259 ! 18 5.34
Nova Scotia..........55 500 459 574 I 8 2.04
New Brunswick. . . 72 500| 331 120 5 3.06
Quebec................892 600 1 648 898 2 ! 10.77
Ontario................577 200|2 182 947 4 3.25
Manitoba..............191 000! 255 211 1.3 | 67.16
Britisk Columbia . . 965 100 178 657 0.2 I 81.98
Alberta \ 1 314 400^ ^^
Saskatchew^an / ’’ i ^^ ^^^
Keewatin i 9 800
. territ. . 4 214 700!
Mackenzie j i 5 216
Ungava j 5 113
1 314 400;
territ. . 4 214 700
i Vekst
11891 1901
(i pet.).
0.04 ! 113.8
Franklin (de arktiske i
øer)........1 301 lOOi
Tiis. 9 589^7^15 371 315 ! 0.6 11.14
Det sees, at befolkningen i det østlige vokser meget
langsomt, i vest derimod hurtig; i den retning gaar
udvandrerstrømmen. — Næringsveie. Landbrug.
Korngrænsen (byg), som i ø. ved Atlanterhavet er ved
52 ° n. br., gaar jevnt mod n. indover landet og
overskrider længst i n.v. polarcirkelen. Næsten halvparten
af landet ligger s. for korngrænsen, og et omraade paa
Vh mill. km.^ ligger s. for hvedegrænsen. Mest dyrkes
der af hvede og havre, i 1905 avledes der af hvede 106
mill bushels, af havre 185 mill. bushels. Desuden
dyrkes der byg og poteter. I det sydlige Ontario dyrkes
tobak, vin, frugt og mais. Husdja^holdet er stort. I 1901
var der omtr. IV2 mill. heste, 5\/2 mill. hornkvæg, 2^/2 mill.
sauer og 2\’2 mill. svin. Meieristellet er meget udviklet,
i 1906 udførtes smør og ost for 31V2 mill. dollars.
Desuden udføres flesk, kjød, eg etc. Skogene er mægtige.
Skoggrænsen er i 0. ved Atlanterhavet paa 58 " n. br.,
men naar i n.v. 69" n. br.; omtr. tredjeparten af C. er
skogklædt. I 1905 udførtes skogprodukter for over 33
mili. doll. (deriblandt træmasse for 3 400 000 dolL).
Fiskerierne er ogsaa betydelige. Værdien beløb sig
i 1904 til 23V2 mill. doll., deraf laks for 3.9 mill.,
torsk 3.6 milL, sild 2.2 mill., hummer 3.4 mill. etc.
Mest fiskes der i Nova Scotia, saa i Britisk Columbia
(laks). Bergverksproduktionen havde i 1905 en
værdi af 68V2 mill. doll. Der findes jern, kobber (ved
Øvresjøen), nikkel, bly, sølv og guld; dette sidste metal
findes i Klondyke (i n.v. ved grænsen af Alaska), og
produktionen havde i 1905 en værdi af I4V2 mill. doll.
Af kul (især i Nova Scotia og Britisk Columbia) blev
der i 1904 brudt for I7V2 mill., af petroleum (Ontario)
produceredes for 850 000 doll. Vældige kulleier i de
nordvestlige territorier (i en udstrækning af over 150 000
C, maa søges under K. emboiter—embranchement
km.^) venter endnu paa at blive taget i drift.
Industrien er steget sterkt i det senere, men noget
industriland kan G. ikke siges at være. De vigtigste
industrigrene er trævarefabriker, papirfabriker, kornmøller
og garverier. Handelen med udlandet naaede i det
budgetaar, som endte 30 juni 1906, et beløb af 551 mill.
doll., hvoraf indførsel over 294 mill. og udførsel over
256^2 mill. Størst var omsætningen med de
Forenede stater, 240 mill. doll. (udførsel 77V2 mill.,
indførsel I62V2 mill.) og de Britiske øer, 162 mill.
doll. (udførsel 102 mill., indførsel 60 mill. doll.),
dernæst med Frankrige, Tyskland etc.; handelen med
Norge er ikke nævneværdig. Udførselen bestaar især
af landbrugsprodukter (hvede og hvedemel for 40 mill.
doll., ost, smør, flesk, levende kvæg etc.), træ og
træmasse, fisk, kul, guld, kobber o. s. v., indførselen af
industrivarer, kul, kolonialvarer o. m. Det er værd at lægge
merke til, at indførselen fra de Forenede stater er
meget større end fra England, medens omvendt
udførselen til det sidste land er større end til det første.
Skibsfart. De vigtigste havne er Montreal, Quebec,
Halifax, Sydney (Cape Breton), Toronto (blot for
skibsfarten paa sjøerne). C.s handelsflaade er noksaa stor,
men den vokser ikke; ved udgangen af 1905 bestod den
af 4671 seilskibe, drægtige 306 937 tons, og 2654
dampskibe, drægtige 362 888 tons, tilsammen 7325 skibe,
drægtige 669 825 tons. Den største del af flaaden bruges paa
de store sjøer, og blot en liden del af den udenrigske
skibsfart besørges af canadiske skibe. I C.s havne sees
først og fremst det engelske flag, dernæst det amerikanske
og saa det norske. Den norske skibsfart paa C. er steget
sterkt, i 1899 var tonnagen 595 219 tons, i 1904 var
den 1 042 964 tons. I enkelte havne sees af fremmede
skibe næsten bare norske, saaledes i Sydney, hvor af
251 ankomne fremmede skibe, drægtige 462 539 tons,
240 skibe, drægtige 443 418 tons, var norske; noget
lignende i Montreal. De norske skibe anvendes mest
i kystfart (tidsbefragtning); de fører jernmalm og kul
mellem de forskjellige havne i landet.
Samfærdselen. Jernbanenettet havde (30 juni 1905) en længde af
32 000 km. Den vigtigste linje er den canadiske
pacifik-bane. Denne bane, som blev paabegyndt i 1880 og
færdigbygget 1885, fører fra Montreal til Vancouver ved
Stillehavet, i en længde af over 4600 km. Den gaar i
den sydlige mest udviklingsdygtige del af landet og har
bidraget mægtig til dets opkomst. Den har ogsaa stor
betydning for verdenshandelen og for det brit.
verdensrige, idet store dampskibslinjer udgaar fra dens
endepunkter og derved forbinder England med dets kolonier.
For C.s indre handel er de store seilbare elve og kanaler
af stor vigtighed. Kultur. Der er ingen statskirke.
Af befolkningen var i 1901 omtr. 41.5 pct. katoliker,
nemlig 2 229 600 (mest i Quebec blandt de fransktalende),
og 57 pct. protestanter af forskjellige sekter, 916 886
metodister, 842 442 presbyterianere, 680 886 anglikanere,
316 477 baptister etc. Folkeskolerne, som mest er
konfessionsløse, havde omtr. 1 mill. elever. Hver provins
har et eller flere universiteter og mange colleges.
Statsforfatningen er fra 1867; den er dannet efter mønster
af moderlandets og de Forenede staters. Den udøvende
magt er hos en generalguvernør, som ved sin side har
(i korpser), koncentrere,
sammenfatte.
emboiter (D pakke i æsker;
indfælde (æsker i hinanden), e.
le pas følge i hælene; lystre,
embolden (e) gjøre dristig(ere).
embolus @ stempel,
embonpoint (f) m, godt hold.
embosom © tage til sin barm.
indesluUe i sit hjerte; omslutte,
omgive.
emboss @ pryde med (udføre
i) ophøiet arbeide.
embosser (f) fortøie (med
bredsiden UD.
emboucher (f) sætte til
munden, (støvler) paa blokken;
op-tømme (hest); seile ind i
elvemunding. embouchoir m, mund-
stykke, blok. embouchure f,
elvemunding; mundhul, aabning;
mundstykke,
embouer ® besudle,
embourber (f) bringe ud i
sølen; indvikle.
embourrer (f) udstoppe,
embourser ® stikke i pungen,
indkassere.
embout (f) m, dopsko.
em-bouter forsyne med dopsko.
emboutir (f) forfærdige ophøiet
arbeide.
embower @ omgive med en
løvsal.
embrace © (om)favne;
omfatte, indeslutte; antage;
omfavnelse. embracement antagelse,
embranchement ® m, for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
