Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Canalis neurentericus ... - Ordbøgerne: E - émender ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Canalis neurentericus—Canigou
90
Ord, som ikke findes undi
raderinger udmerker sig ved aandfuld behandling og
rigtige tonværdier.
Canalis neurentericus, en hos hvirveldyrene i
fosterlivet forekommende forbindelse mellem nerverørets
bagerste del og urtarmen.
Canane^a, gammel brasiliansk havneby paa en ø
udenfor sydøstkysten. Staten Sao Paulo. Handel med ris.
15 km. fra byen ligger den af schweizere stiftede koloni
af samme navn, hvortil senere irlændere og italienere
sluttede sig.
Cana^nga odoråta, træ af anonaceernes familie,
hjemmehørende i det tropiske Asien. Af blomsterne
faaes den bekjendte parfume ilang-ilang (ylang-ylang).
Canar [kånjar], prov. i Ecuador, Sydamerika, ca.
64 000 indb. Ved byen G. er der merkelige bygninger
fra Inkaernes tid. I omegnen sølv- og guldgruber.
Canårium, slegt af balsamtrærnes familie,
hjemmehørende i det tropiske Asien. C. commiine dyrkes især
paa grund af sin harpiks (kanariharpiks), som bruges
til fakler, og en anden art, c. rostratum, giver sort
dam-maraharpiks.
Cancale [kåka’l], by i Frankrige, depart. Ile et Vilaine,
ved den Britiske kanal, ø. f. St. Malo, 3730 indb. (1901).
Berømt østersfiske.
Cancan [kåkå’J (fr.), støi, larm; især en kaad,
stølende, udfordrende og uanstændig dans fra Algerie; efter
1830 alm. paa danseboderne i Paris; cancanere, danse
c., larme; cancaneur, c.-danser.
Ca^ncer. 1. (ZooL), se Krabber. — 2. (Med.), se
Kræft. — 3. (Astr.), se Krebsen.
Cancion (sp., af cantare, synge), i sp. poesi i
middelalderen en lyrisk digtform, der senere i det 16 aarh.
ved paavirkning fra Italien blev aldeles lig den ital.
canzone (s. d.).
Cancionéro (sp.; port. cancioneiro), en samling
lyriske digte, oftest af flere forfattere, især «visebøger» fra
det 15 aarh., hvori alle mulige digte samledes i broget
blanding, navnlig den galante poesi («la gaya ciensia»)
ved de kastilianske og port. hoffer. De ældste
kastilian-ske hofpoesisamlinger er Juan Alfonso de Baenas (omkr.
1450) og Lope de Estunigas, den berømteste Hernando
del Gastillos «G. general» (1511), indeholdende
kunstpoesi af over 100 digtere, mest fra det 15 aarh. Af port.
c. fmdes den ældste i et vatikanerhaandskrift, udg. 1875,
endvidere «G. da Ajuda», udg. 1880, og visesamlingen
fra kongerne Johan Il’s og Emanuels hof: «G. geral de
Garcia de Resende», Lissabon 1516.
Cancrin, Georg, greve (1774—1845), rus.
nationaløkonom, søn af en tysk mineralog. Udvandrede 1796
til Rusland, hvor han gjorde en glimrende karriere;
1823—44 var han finansminister og gjennemførte med
rastløs energi et yderliggaaende beskyttelses- og
monopolsystem, der gavnede statskassen, men hemmede
erhvervslivet. G. kaldes Ruslands Golbert. Som nationaløkonomisk
forfatter bekjæmpede han den frie konkurrance.
Cand., forkortelse for candidatus (s. d.).
Candarm (el. -reen), guldvegt i Padang — 0.38 g.
I Kina er c. el. can dor in de fremmedes betegnelse for
kinesernes fen —5.34 øre; i Shanghai = 5.48 øre.
Candéla, by i Italien, prov. Foggia, paa østsiden af
Apenninerne, 6095 indb. (1901). Avler vin og olje.
émender—eminence
c, maa søges under K.
Ca^ndia. 1. Italiensk navn paa Kreta. — 2. By
paa Kreta (paa græsk kaldt Megalokastron el. Herakleion),
midt paa nordk^^sten, 22 744 indb. (1900). Havnen er
tilsandet, men handelen er alligevel meget livlig; der
udføres oliven og vin. Indb. er græske, men der er
bare to græske kirker i b3^en, derimod 14 moskéer.
Candidatus (lat.), opr. ansøger til en af den romerske
republiks embeder (eg. «hvidklædt», idet ansøgerne bar
en hvid toga), dernæst i alm. 1. embedsansøger; 2. mand,
der fremstiller sig til en eksamen; 3. mand, der har
be-staaet en embedseksamen. G. theol ogiæ, teologisk
kandidat; c. juris, juridisk k.; c. medicinæ,
medicinsk k.; c. magi s ter i æ (el. philologiæ), filologisk
k.; c. realium, k. i realfag; c. mineralogi æ, berg-k.;
c. philosophiæ, k. i filosofi; c. pharmaciæ, k. i
farmakologi. — Under overveielse er ogsaa (1907) titelen
c. æ c o n o m i æ, k. i statsøkonomi.
Ca^ndido, Pie tro, se Witt e, P. de.
Candolle [kådå’l], de, se De G an do Ile.
Candy [kændij, ostindisk handelsvegt, oftest 20, 21
el. 22 muns, svarende til 254 å 279 kg., men ogsaa
større el. mindre.
Canea, se Kreta.
Cane’lla a^lba, træ af den med tefamilien beslegtede
cliisiaceæ, hjemmehørende paa Antillerne. Den indre,
hvidgule bark giver den hvide kanel, som især i Amerika
er et almindeligt krydderi.
Canelones/depart. i Uruguay, 4752 km.^ med 88 800
indb. (1902), d. e. 19 pr. km.’’^ Meget udviklet landbrug,
mange sauer. Hovedstaden Guadalupe de G. ligger n. f.
Montevideo og har ca. 20 000 indb.
Canete [kane’tej, Don Manuel (1822—91), sp.
forfatter, embedsmand i det spanske indenrigsdepartement
og kammerherre hos kong Alfons XII, medlem af det
spanske akademi. G. har skrevet lyriske digte, men
gjorde sig navnlig fortjent som dramatisk kritiker og
litteraturhistoriker og bidrog derved til en reform af
det spanske teater i retning af større natur og realisme.
Canevåro, Felice Pasquale, greve (1838—), ital.
admiral, f. i Peru, mest kjendt som
øverstkommanderende for stormagternes flaader ved Kreta 1897. Han
var udenrigsminister i ministeriet Pelloux 1898—99.
Canga-ArgueWes [kdnga-argéljes], Jo sé (1770—1843),
sp. politiker, forvistes 1814, blev efter revolutionen 1820
finansminister og søgte at ophjælpe finanserne ved
kirke-og krongodssalg; men blev ikke støttet af kongen og
flygtede ved enevældets gjenindførelse til England. Han
vendte 1829 tilbage.
Cangas de Onis, by i Spanien, prov. Oviedo, 15 km.
fra den Biskajiske bugt, 8537 indb. (1900). Kobbergruber.
I nærh. det berømte kloster Gobadonga.
Cangas de Tineo, by i Spanien^ prov. Oviedo, 45
km. fra den Biskajiske bugt, 22 742 indb. (1900).
Uld-og linindustri.
Canicatti, by paa Sicilien, prov. Girgenti, 24 384 indb.
(1901). Svovlgruber. Vin-, olje- og sydfrugtdyrkning.
Cani^cula, hundestjernen, se Sirius.
Ca^nidæ, canis, se Hundefamilien.
Canigou [kanigu], fjeld i Frankrige, de østlige
Pyrenæer, mellem elvene Tet og Tech, 2785 m. Paa
nordsiden ruiner af et kloster, grundet i det 11 aarh.
émender ® forbedre;
imder-kjende (dom).
emerald ©, émeraude ® f,
smaragd.
emerge ©, émerger ® dukke
frem.
emergence ©, émergence ®
f, frem-, opdukning, tilsynekomst,
emergency © kritisk tilfælde,
øieblik, tidspunkt, stilling.
e.-brake nødbremse.
émeri ® m, smergel,
emeril © (glasmesters) diamant,
émerillon (f) m, lærkefalkens
hun; (typ.)hake; krog (til haifiske.
emersion ©, émersion ® f,
opdukken; tilsynekomst.
émerveiller (f): s’é. forundre
sig, forbauses.
emery © smergel.
emetic (e), émétique (f) som
fremkalder brækninger; sb m,
brækmiddel.
émettre ® udsende, fremsætte;
sætte i omlob.
émeute (D f, oprør(sk opløb),
émietter (?) smuldre; splitte,
emigrant — ® Emigrant m —
© emigrant — (?) émigrant m.
emigration - ® Emigration f
- © emigration - (?) émigration f.
emigrere — (?) emigrieren,
aus-wandern - © emigrate - (?)
émi-grer.
émincer (?) skjære i tynde skiver,
eminence ©, éminence (?) f,
høide, forhøining; eminence
(kardinaltitel); © ogs. høi stilling, rang,
anseelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
