Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) / 91-92 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Canalis neurentericus ... - Ordbøgerne: E - émender ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Canina, Luigi (1795—1856), ital. arkitekt og arkæolog,
foretog store udgravninger ved Via Appia og Tusculum
og forfattede talrige verker af betydning over Roms
topografi og antik bygningskunst.

Canino, liden by i Italien, 80 km. n.v. for Rom, med
2509 indb. (1901). Af pave Pius VII blev C. i 1815
gjort til et fyrstendømme for Napoleons broder Lucien
Bonaparte.

Canis (lat.), hund; ogsaa et stjernebillede (den store
hund).

Canisius, Peter (1521—97), t. rom.-kat. teolog,
maaske af familien de Hondt (Hund), traadte 1543 som den
første tysker ind i Jesuiterordenen. Hans livsgjerning
bestod i at fortrænge protestantismen fra Bayern, Wien
og Bohmen og at styrke den rom. kirke ved at oprette
jesuiter-kollegier. Desuden skrev han flere polemiske
skrifter mod protestanterne. Særlig betydning fik hans
to katekismer, den store «Summa doctrinæ christianæ
s. cathechismus major» (1554) og den lille «Parvus
cathechismus catholicorum» (1559). I aaret 1864 blev
han erklæret hellig; hans mindedag er 27 april.

Canitz, Friedrich Rudolf Ludwig, friherre
von (1654—99), preus. diplomat og t. digter, reiste meget
i Italien, Frankrige, Holland og England. Var som
digter paavirket af Boileau og den franske klassicisme.
Hans verker udkom først efter hans død og første gang
anonymt.

Canizáres, José de (1676—1750), sp. dramatisk
forfatter, var kyradserofficer, men skrev samtidig ikke
færre end 80 skuespil, underholdende, men uden større
originalitet, med sterke laan fra det 17 aarh.s store
dramatikere. Bedst er hans satiriske «Comedias de
figuron», som er fulde af lune og aand.

Canna, liden ø i Skotland, en af Hebriderne, s. f.
Skye, 15 km.² med ca. 60 indb. Ved nordspidsen det
bekjendte «kompasfjeld», som dreier magnetnaalen 90"
mod vest.

Canna, slegt af den væsentlig amerikanske familie
cannaceæ, med endestillet aks af usymmetriske blomster.
De bønnestore, sorte frø af c. indica bruges til
rosenkranse og halskjeder. Denne og andre arter er
prydplanter. Af rodstokken af nogle arter faaes australsk
arrow-root.

Ca’nnabis, se Hamp.

Cannan [kænæn], Edwin (1861—), eng.
nationaløkonom. Foruden en liden lærebog, «Elementary political
economy» (1888) og endel bidrag til den eng.
kommunalbeskatnings historie har han aandfuldt udredet de
økonomiske idéers udvikling paa eng. grund i «A history
of the theories of production and distribution in English
political economy from 1776 to 1848» (London 1893).

Cannanore (Kananur), by i Forindien, paa
Malabarkysten, præsidentskabet Madras, omtr. 28 000 indb. (1901).
Her bor radsja Ali, som eier de fleste af Lakkadiverne.

Cannes [kan], by i Frankrige, depart. Alpes Maritimes,
ved kysten af Middelhavet, 30 420 indb. (1901). Paa
grund af sin beliggenhed ved havet, beskyttet af Alperne
mod kolde nordenvinde, har G. et mildt vinterklima (en
vintermiddeltemperatur af 10 ¼ °) og besøges derfor af
en mængde rige folk, særlig englændere, som opholder
sig her om vinteren. Livlig handel med sardeller,
sydfrugter, olje, sæbe etc. Udenfor ligger de Lerinske øer,
og lige i øst Jouan-bugten, hvor Napoleon landede 1815
efter sin tilbagekomst fra Elba.

George Canning.

Canning [kæ’niij], George (1770—1827), eng.
statsmand. Faderløs, da han ikke var mere end aarsgammel,
og opdraget fra sit ottende aar hos en rig onkel med
udpræget liberale sympatier og intime forbindelser med
oppositionens førere Fox og Sheridan, skulde det synes,
som om C. naturlig hørte hjemme i denne leir. Til alm.
overraskelse sluttede han sig af aarsager, som endnu
ikke er fuldt paa det rene, til det konservative parti og
traadte 1793 ind i parlamentet. I 1796 blev han
under-statssekretær i udenrigsdepartementet under Pitts
regjering og ydede i de nærmest følgende aar sin chef en
værdifuld støtte som leder af det i samtiden bekjendte
blad «Anti-Jacobin», hvis titel tydelig angav dets
fransk-fiendtlige politik. G. fulgte Pitt, da han traadte af 1801,
og da han atter tiltraadte 1804; ved denne leilighed
blev G. skatmester for flaaden. Efter Pitts død blev G.
udenrigsminister i Portlands ministerium og har i denne
egenskab hovedansvaret for overfaldet paa Danmark-Norge
1807, baade hvad planen og hovedtrækkene i
udførelsen angaar. Anden gang hans optræden har
interesse for Norge, er i 1814, da han som
medlem af parlamentet under fuld anerkjendelse af
Norges ret til at afvise Kielertraktaten (s. d.)
bestemt hævdede, at England var forpligtet til at
hjælpe Sverige at sætte Kielertraktaten igjennem,
naar den engelske regjering engang havde givet
dette løfte. Fra 1822, da han igjen blev
udenrigsminister, var han til sin død de smaa nationers
ubrødelige ven og tog sig af baade de sydamer, fristater,
Portugal og Grækenland, ligesom han ogsaa optog flere
liberale programsager hjemme. G. var en mand med
lunefulde modsætninger og ubefæstede principer; men
hans fremragende evner og betydningsfulde deltagelse i
Englands offentlige liv bøter paa meget, og hans
personlighed har baade psykologisk og politisk seet betydelig
interesse.

Canning [kæ’nii]], Sir Samuel (1823—), eng.
ingeniør, kjendt for sit arbeide med undersjøiske
telegrafudlægninger, han ledede som overingeniør de
transatlantiske kabeludlægninger 1865—66 og 1869, forbedrede
udlægningsapparatet og maskineriet til optagelse af den
ødelagte kabel 1865.

Canning [kæ’nii]], Stratford, se Stratford de Redcliffe.

Cannizzaro, Stanislao (1820—), bekjendt ital.
kemiker, professor i kemi ved Roms universitet. Har
særlig indlagt sig fortjeneste ved at anvise hjælpemidler
til bestemmelse af grund stoffenes atomvegter ; saaledes


eminent éminent (f)
høi(t-stillet), fremragende; udmerket;
(adv) i fremragende grad,

émissaire (?) udsendt, bouc
(m) é. syndebuk.

emissary @ udsending,
emissær; afførende kar.

emission ©, émission (f) f,
udsendelse, udkastning, udstraaling;
(værdipapirers) udstedelse.

emit © udsende, afgive, udstede,
emmagasiner (|) oplægge i
pakhus.

emmailloter ® svøbe (barn)
emmancher (f) forsyne med
skaft; sætte i gang.

emmariner © bemande; gjøre
sjøvant.

emmasser (f) samle i store
afdelinger.

emmeler (f) ugreie,
emmen — ® ekelhaft, fade,
widerlich — © nauseous, vapid,
bland — (f) fade; doucereux.
emménager (f) flytte ind,
emmener (f) føre bort med sig.
emmen otter (f) paalægge
haandjern,

emmer — ® Emmern pi — ©
embers - (f) cendre (f) chaude.

emmet (e) maur.
emmeuler ® hesje (hø, korn),
emmitoufler (?) indtulle,
emmurer ® indmure,
inde-sperre; omgive med mure.

emne — ® Stoff, Gegenstand;
Vorwurf m - @ subject, theme,
topic, matter; material, stuff — (f)
matiére f; sujet, germe m.

émoi (?) m, sindsbevægelse, uro.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>