Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cannobio ... - Ordbøgerne: E - emolliate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
Canrobert—Cantilena
96
empåter-empfindbar Ord, som ikke fmdes ui
karlistkrig og oprøret paa Kuba. G. afløstes af Sagasta,
ledede den konservative opposition mod denne og var
oftere premierminister (1884—85, 1890—92, 1895—97);
m3’rdet af en anarkist. Skrev flere udmerkede historiske
arbeider: «Estudios del Reinado de Felipe IV» (2 bd.,
1888—90) og ledede udgivelsen af den store «Historia
general de Espafia» (1890 ff.).
Cdinvohert [kår åb æ’r], Francois Gertain (1809
—95)^ fr. officer. Tjente i 1830- og 40-aarene i Afrika.
1850 brigadegeneral. Var ved statskupet 2 dec. 1851
Napoleons adjutant. Deltog i Krimkrigen og den ital.
krig. 1856 marskalk. I 1860-aarene ivrig for en
hær-reform og støttede krigsminister Niels arbeide derfor.
Deltog 1870 i kampene ved Metz (Saint Privat). Optraadte
1873 som vidne mod Bazaine. Medl. af senatet 1879—94.
Canso, Gut of G. el. Straight of G., strædet mellem
Nova Scotia og Gape Breton-øen, Nordamerika. Det er 34
km. langt, men paa det smaleste bare ca. 1.5 km. bredt.
Canstein, Karl Hildebrand, friherre von (1667
— 1719). Efter at have gjort bekjendtskab med Spener
sluttede han sig til pietismen og oprettede 1710 den
efter ham opkaldte Gansteinske bibelanstalt i
Halle, hvis formaal er at trykke og udbrede gode og
prisbillige udgaver af bibelen. Den er endnu et led i
de Franckeske stiftelser i Halle.
Cant [kænt] (eng.), betyder dels jargon, dels
skinhellige talemaader, hykleri. C. skal stamme fra lat.
cantus, sang, og opr. være brugt om tiggernes klynkende
maade at tale paa.
Cantabile (ital.) med sangbart, musikalsk foredrag,
melodiøst. Gantando, syngende.
Cantacuzéno, rumænsk bojarfamilie, sagdes at
slamme fra den byzantinske keiser Johannes G. (1347—
57); siden 15 aarh. træffes flere af slegten som fyrster
og statholdere i Moldau og Valakiet. — 1. Konstantin
G. (1797—1875), statholder i Valakiet 1848—49 efter den
tyrkiske hærs forjagelse og 1854, da russerne havde
rømmet Rumænien. — 2. Georg G. (1845—98) var
tilhænger af Bratianu og faldt med denne 1888.
Finansminister 1897 i Sturdzas liberale kabinet.
Can tal [kåta’l], depart. i Frankrige i landskabet
Au-vergne, 5579 km.^ med 230 511 indb. (1901), d. e. 40 pr.km.^
Det er opfyldt af fjeldene af samme navn og har et
raat klima. Fædrift er hovednæringsvei. Mange af indb.
udvandrer til andre steder for at tjene sit livsophold.
Hovedstad Aurillac.
Cantalfjeldene (Montague du G.), fjeldgruppe i depart.
G., af vulkansk natur, dækker 600 km.^ og danner en
fuldstændig regelmæssig kegle, hvis høieste top, Plomb
du G., er 1787 m. Fra toppen gaar der straaleformet
dale udjil alle sider: elvene rinder til Garonne og Allier.
Cantåni, Ar n o 1 d o (1837—93), ital. læge, 1868 direktør
for den medicinske klinik i Neapel; medlem af det
øverste undervisnings- og sanitetsraad i Rom. G. har
bl. a. udgivet en haandbog i farmakologi og en lærebog
over stofskiftesygdomme. Bekjendt for sin behandling
af kolera med hede entero- og hypodermokh^ser og for
sin deltagelse i stridsspørsmaal angaaende tuberkulose
(særlig tuberkulinet), hundegalskab og thyreodectomi ved
cacbexia strumipriva.
Cåntara, ældre spansk vinmaal, i Kastillien = 16.1 1.
der C, maa soges under K.
Cantarini, Simone, kaldt il Pesarese (1612—48),
ital. maler og kobberstikker. I tegning elev af Giacomo
Pandolfmi, i maleri af Glaudio Ridolfi. Uddannede sig
dog væsentlig under Guido Reni som hans elev i Bologna.
Cantåro el. c ant aj o (d. e. centner), ældre
handels-vegt i Italien og andre lande, oftest =100 rotoli af
forskjellig vegt, saaledes i Neapel = 89.1, i Rom 33.9, i Ancona
49.4 kg. o. s. v.
Canterbury [kæntdheri], by i England, s.ø. f. London
i grevskabet Kent, ca. 25 km. n.v. for Dover, 24 899
indb. (1901). G., som danner et eget grevskab, er en
af Englands ældste og mest interessante byer. Helt
siden den normanniske erobring (1066) har G. været
sæde for den engelske kirkes primas, erkebiskopen af G.,
som dog nu mest residerer i London. Den berømte
domkirke er bygget i aarene 1174—82, men blev først
færdig i 1517. — G. skal være anlagt 900 f. Kr. og var
alt ved romernes ankomst til England en betydelig stad.
Canterbury katedral.
Canth, Vilhelm in a (Minna), f. Johnsson (1844—97),
finsk forfatterinde, udfoldede under fattige kaar et
omfattende forfatterskab, hvoraf skal nævnes dramaerne
«Murtovarkaus» (indbrudstyveriet), 1881, «Tyomichen
vaimo» (arbeiderens hustru), 1885, «Papin perke» (prestens
familie), 1891, «Anna Liisa», 1895, foruden en del digte
og noveller. Hun har megen realistisk sans og et skarpt
blik, men savner fantasi og smag.
Canthare’llus, sopslegt af familien agaricineæ,
udpræget ved nedløbende, gaffelgrenede lameller. Herhen
hører en af vore bedste spiselige soparter, c. cibarius, som
er lysegul af farve, ovenpaa glat og med tykke lameller,
medens den nærstaaende art, c. aiuaniiacus, som ikke
spises hos os, er lodden paa hatten og brandgul.
CantharidTn, det virksomme stof i spansk flue (s. d.).
Cantha^ris, se Spansk flue.
Ca’nticum, opr. en gammelromersk sangmonolog, nu
lovsang, hymne. G. canticorum, Salomos høisang.
Cantilena (ital.), en kort, melodiøs sang eller del af
et større verk.
empåter (f) overstryge med deig
eller klæbrigt stof; made (fjærkræ);
inale tykt; sammenlaske.
empaumer ® opfange og raskt
tilbagekaste (bolden), gribe
(øie-blikket); følge (færten) ivrig (hunde),
empeau (f) m, podekvist,
empéchement (f) m, hindring,
empécher (for)hindre.
empeigne (?) f, overlæder.
empeloter ® afhaspe i nøster,
empelotonner afhaspe; formere
pelotoner.
empennelage (?) m, katning
af to ankere, empenelle f,
varpanker.
empenner (f) forsyne (pile)
med fjære.
empereur (?) m, emperor ©
keiser.
em peser ® stive,
empester ® smitte med pest;
forpeste.
empétrer (^ binde fødderne
paa (hest), indvikle.
Empfang(nahme) ® m (f),
modtagelse.
empfangen (t) modtage; tage
imod; undfange.
EmpfMnger (t) m, modtager,
empfånglich ® modtagelig.
Emprangnis ® f (n),
undfangelse,
Empfangsanzeige, -bestati-
gung (g f, kvittering,
empfehlen (t) anbefale.
Empfehlung (t) f, anbefaling;
hilsen.
empfindbar ® følelig, følsom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
