Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Caraffa ... - Ordbøgerne: E - en ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Ord, som ikke findes un
Cara’ffa, neapolitansk slegt. 1. Giovanni Pietro
(se Paul IV). — 2. Carlo C. (1517—61), foreg.s nevø,
blev kardinal og samlede som pavens slegtning store
rigdomme, onkelen styrtede ham dog selv, og Pius IV lod
ham henrette. — 3. Antonio C. (d. 1693), udmerkede
sig i Østerriges krig mod tyrkerne og kvalte Ungarns
oprør i blod. — 4. Ettore G. di Ruvo (1769—99),
neapol. frihedsmand, blev fængslet 1795, men undveg.
Kom tilbage med den franske hær 1799, men blev efter
byens tilbageerobring grebet og henrettet.
Caraife, ældre ital. maal for flydende varer, i Neapel
= 0.73 1.^ paa Sicilien = 0.44 1.
Caragana, slegt af de erteblomstredes familie, trær
eller buske med enlige, stilkede, gule blomster i de
finnede blades hjørner. Herhen c. arborescens, en i vore
haver og anlæg oftest _
som hæk plantet busk,
som gjerne gaar under
navnet sibirisk ert. Af
bladene kan udvindes
et blaat farvestof.
Carage^n, se G ar r...
Caragiale, Jon Luca
(1853—), rum. forfatter,
erhvervede sig ved
selvstudier en betydelig
klassisk dannelse,
kastede sig ind i
journali-stiken og skrev samtidig
en række lystspil og
sensationsdramaer, som
har gjort megen Ij^kke
i hans hjemland.
Af disse kan nævnes:
«Noaptea furtunoaså»
(Stormfuld nat),
«Scri-soarea perdutå» (Det
tabte brev) og «Nepasta»
(Uretfærdighed).
Caran d’Ache [kara dås], eg. Emmanuel Poiré
(1859—), fr. karrikaturtegner. Han var særlig en
ypperlig tegner af soldater og heste. Talrige tegninger i fr.
aviser (f. eks. «Le Figaro») og vittighedsblade, samt i
særlige hefter.
Caranx trachurus, se Tagmakrel.
Caråpa guyane’nsis, et sydamerikansk træ, af hvis
frø faaes karapafedt, som især har faaet anvendelse ved
sæbefabrikationen.
Cara^ssius, se Kam ds.
Carau^sius, Marcus Aurelius Valerius (d. 293),
romersk feltherre, gjorde oprør mod Maximian 286
e. Kr., blev anerkjendt som «Augustus» i Britannien af
Diocletian og Maximian; myrdet i Britannien.
Carava’ca, by i Spanien, prov. Murcia, ved elven G.,
15 846 indb. (1900). Forskjellig industri, jern- og
kobberverker.
Caravaggio [karavåddzå]. 1. Michelangelo
Amerighi el. Merisi da, kaldt G. efter byen af samme
navn (ca. 1569—1609), ital. maler af den romerske skole.
I Rom Gavaliere d’Arpinos medhjælper. Virksom i
Milano (før 1592), især i Rom (1592—1606), derpaa i
f J’
’A; M
M. A. Caravaggio : Falskspillerne.
Cara’ffa—Ca^rbo 106
’ C, maa søges under K. en-encadrement
Neapel, Malta og Sicilien. En søn af folket, en vild og
raa natur blev G. grundlæggeren af det 16 aarh.s
naturalisme i Rom, Neapel og paa Sicilien og frelste herved
den italienske malerkunst fra at gaa tilgrunde i
manierisme. I sin forkjærlighed for det lidenskabelige, for
det hverdagslige og vulgære bliver denne retning i sin
behandling af bibelske emner undertiden af kraftig
virkning («Gravlægningen» i Vatikanet), oftere frastødende
brutal. Heldigere er den ved behandlingen af samtidige
genremotiver («Lutspillersken», Gall. Lichtenstein i Wien),
som den med forkjærlighed vælger fra gade- og
soldaterlivet («Falskspillerne» i Dresden og Palazzo Sciarra i Rom).
G.s tidlige billeder viser gjenskin af den gyldne
venezianske tone, hans senere har derimod de karakteristiske
grelle lysvirkninger med sterkt belyste partier og sorte
skygger. Dette
ugjen-nemsigtige «kjelderlys»
er vidt forskj. fra
Rembrandts clair- obscur, der
skyldes varmt solskin
eller er fyldt af gyldne
reflekser med rige
skalaer af farvetoner. G.s
clair-obscur er som hans
billeder uden poesi; den
forhøier deres grelle og
uhyggelige virkning. —
2. Pol i dor o da G.,
kaldt G a 1 d a r a (ca. 1495
—1543), ital. maler af
den romerske skole,
var Rafaels medhjælper
i Rom, hvor han malte
fasader af paladser i
sgraffito og clair-obscur.
Drog senere til Neapel
og Messina og slog ind
paa en grelt
naturalistisk retning.
Caravaggio [karavåddzå], by i Italien, prov. Bergamo,
35 km. 0. f. Milano, 8786 indb. (1901). Fabrikation af
silke og hatte. Valfartskirke. Her er begge malerne
af samme navn født.
Caravellas [-éljas], by i Brasilien, staten Bahia, 8 km.
ovenfor mundingen af elven G., ca. 4000 indb. Udmerket
havn, livlig udførsel af kaffe, kokosnødder og fisk.
Caravarre, et af de høieste fjelde i det indre af
Finmarken, 881 m. Ligger i Kautokeino herred omtrent
midtveis mellem bunden af Altenfjorden og grænsen
mod Finland.
Carayon [karæjo], Auguste (1813—74), fr. jesuit
og historiker, har skrevet flere store verker vedrørende
sin ordens historie.
Carballo [-åljå], by i det n.v.-lige Spanien, prov.
Goruna, 30 km. s.v. for byen La Goruna, 13 032 indb.
(1900). Varme kilder.
Ga’rbo, G. Papirius (d. 119 f. Kr.), berømt romersk
taler, oprindelig tilhænger af Graccherne, men som
konsul 120 stod han paa det aristokratiske parti; han
dræbte sig selv, da han var anklaget og frygtede for
domfældelse.
.A3 ..
skrænket) étroit; (partisk) partial,
ensidighed — ® Einseitigkeit,
Besclirånkttieit f - (e) partiality,
one sidedness - ® point (m) de
vue exclusif; partialité f.
en-spænder(hest, -vogn) — ®
Gabelpferd n, Einspånner m — (e)
one-horse, single-horsed ehaise
(cart) — (f) brancardier, limonier
m; voiture (f) å un cheval. en-
stavelses(ord) — ® einsilbig(es
Wort n) — (e) monosyllabic
(mono-syllable) - (f) monosyllabe (m).
enstemmig — (t) einstimmig —
(e) unanimous(ly), with one voice;
(mus ) in unison - (f) unanime;
(adv) å l’unanimité: (mus.) å
i’unis-son. enstemmighed — ®
Ein-stimmigkeit f - @ unanimity
-unanimité f. envis — ® eigen-
sinnig - @ stubborn, wilful - (f)
opiniåtre, entété, tétu.
en (f) (hen) i, til, i løbet af; i
egenskab af; (adv) derfra; deraf;
derfor.
enable @ sætte istand (til),
enact © vedlage (lov),
bestemme (ved lov); opføre, spille, give.
enactment vedtagelse;
lov^be-stemmelse).
enamel @ emalje, glassur;
emaljere, glassere.
enanthéme (f) m, indvendigt
udslet.
énarrer (f) fortælle udførlig,
encablure ® f, kabellængde.
encadrement(f)m, indfatning,
ramme. encadrer indramme;
omslutte; indflette; indlemme (i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
