Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cardinal von Widdern ... - Ordbøgerne: E - encaver ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
Cardinal von Widdern—Ca’rgo
110
Ord, som ikke fmdes und(
Cardinal von Widdern, Georg (1841—), preus.
oberst og militærforfatter, deltog i felttogene 1866 og
1870 — 71. Har som lærer ved krigsskolen i Metz og
senere som forstander for krigsskolen i Neisse udfoldet
en betydelig virksomhed som militærforfatter. Har bl. a.
skrevet «Handbuch furTruppenfiihrung und Stabsdienst».
Ca’rdium, se Hj erte musling.
Cardon (cynara cardiinculus, var. altilis), en fra
Middelhavslandene stammende art af de kurvblomstredes
familie, hvis blegede blade, især de tykke bladribber
bruges som grønsager. G. er en meget gammel
kulturplante, som dyrkedes allerede af romerne.
Cardona, gammel by i Spanien, prov. Barcelona, 75
km. n.v. for Barcelona, 3855 indb. Er berømt ved et
80 m. høit fjeld af rent stensalt, anslaaet til at indeholde
300 mill. m.2
Carducci [-dåttsi], Giosué (1836—1907), ital. digter,
studerede ved universitetet i Pisa og blev i 1860
professor i litteratur ved universitetet i Bologna, er den
nyere tids betydeligste ital. digter, sund, kraftig og original,
enkel og klassisk i sin form, med en dyb kjærlighed til
naturen og en kraftig realisme. Sine første digte, «Rime»,
udgav han under navnet Enotrio Romano, ligeledes sin
merkelige hymne «Inno a
Satana> (1865), i hvilken
han hævder fornuftens og
naturens oprørsaand som
den drivende kraft i
menneskelivet og
verdenshistorien. I sine «Odi
barbare», som udkom i
1877, fornyer han de
Horatsiske versemaal. G.
var desuden en betydelig
ital. filolog og
litteraturhistoriker, udgaven række
studier og afhandlinger
om ældre ital. digtere,
kommenterede disses
verker, saaledes Petrarcas, og
udgav dem paany. I 1850
udgav han den litterære
revy «Il Poliziano», som
førte en kort, men
glimrende tilværelse. G. udmerkedes af det ital. parlament
med en aarlig nationalbelønning paa 12 000 lire og fik i
1906 den litterære Nobelpris. G. er blevet karakteriseret
som det ordnende geni i Italiens poesi- og aandsliv.
Han er ingen nyskaber, men han smeltede sammen det,
som fandtes før. [Se H. E. Kinck, «Gammel jord», 1907.]
Carducho (Garducci). 1. BartoIommeoG. (1560 —
1608), ital. maler. Uddannet som arkitekt og
billedhugger under Ammanati og som maler i Rom under
F. Zuccaro, med hvem han drog til Spanien, hvor han
blev hofmaler og grundede en talrig skole. Hans
hoved-billeder i Prado i Madrid. — 2. Vicente G. (1578—
1638), ital. maler, broder af foreg. Fulgte sin broder
til Spanien, hvor han efter dennes død blev hofmaler.
Billeder af ham i Prado.
Ca’rduus, slegt af de kurvblomstrede, tornede urter
med vinget stængel og finnede blade og som oftest røde
encaver—enchausser
sué Carducci,
r C, maa søges under K.
blomster. Herhen den paa dyrkede steder almindelige
krusetistel fc. crispus), hvis blade er hvidfiltede paa
undersiden, desuden den sterkt pigget tornede c.
acanthoi-des og en art med store, nikkende, gjerne enlige kurve,
c. nutans. Begge de sidste er dog meget sjeldne i Norge.
Cardwell [ka’ddwdl], Edward G a r d w e 11, viscount
(1813 — 86), eng. politiker, 1842 medlem af parlamentet,
1864 — 66 minister for kolonierne, fremmede disses
selvstyre og selvforsvar ved at fjerne de eng. tropper. Da det
liberale parti 1868 kom til magten, blev G. krigsminister.
Han gjennemførte sparsommelighed i hærforvaltningen,
afskaffede kjøbet af officerspatenter og indførte kortere
tjenestetid. Da G. 1874 gik af, blev han viscount.
Carenage [karnaz], se Port Gastries.
Cårex, se Star.
Carey [kæri], Henry (omtr. 1696—1743), eng. digter
og komponist, særlig bekjendt ved en samling ballader,
og muligens melodien til «God save the king», der dog
ogsaa tillægges andre som John Bull, Purcell. Lully.
’ Carey [kæri], Henry G h aries (1793—1879), amer.
økonomisk forfatter. G. trak sig 1835 tilbage fra en
med stort udbytte dreven boghandel og levede resten af
sine dage for socialvidenskabelige studier og forfatterskab.
Hans mest bekjendte verker er «Principles of political
economy» (1837—40), «The past, the present, and the
future» (1848) og «Principles of social science» (1858—
59). G. er dilettant; hans viden er mangelfuld, hans
slutninger ofte forhastet eller slet begrundet; men
hans opfatning er selvstændig og interessant, ialfald
ved at danne udtrykket for samtidens forhold i de
Forenede stater. Ved sin optimisme og tro paa en
social udvikling med fred og harmoni som maal minder
han om Fr. Bastiat (s. d.). For G. er arbeidet værdiens
eneste maalestok; han bekjæmper Ricardos pessimistiske
jordrenteteori, og ligeoverfor Malthus gjør han gjældende,
at næringsmidlernes mængde tiltager sterkere end
befolkningen, hvorfor frygten for overbefolkning og hungersnød
er en ørkesløs ond drøm. Af uvilje mod England er
han ivrig agitator for beskyttelsessystemet og kom som
saadan til at øve en betydningsfuld indflydelse paa
Amerikas toldpolitik. G.s lære, der betegner et brud
med den liberale engelske skole, fik stor tilslutning af
samtiden, men har nu nærmest kun historisk interesse.
Carey //ccér//, W i 11 i a m (1761 — 1834), eng. missionær
og indolog og den egentlige grundlægger af det 19 aarh.s
missionsvirksomhed. Var opr. skomager, men studerede
i sin fritid og lærte paa egen haand flere fremmede sprog.
Han blev baptistprest, virkede ivrig for at faa begyndt
missionsarbeide blandt hedningerne og reiste 1793 som
missionær til Indien. Her vandt han ved sit sprogtalent
grundig indsigt i mange nyindiske sprog og i sanskrit.
1803 blev han ansat som professor heri i Kalkutta. G.
oversatte bibelen paa 7 indiske sprog og det nye tevStamente
paa 21, udgav grammatiker og ordbøger samt forskjellige
sanskrittekster.
Carezze’vole (ital.), med indsmigrende mus. foredrag.
Ca’rga, gammel spansk-kastiliansk vegt, endnu brugt
i Mexico til hvede = 200 spanske pund, og i Peru, hvor
den inddeles i 6 arrobas eller 150 kastilianske pund.
Ca’rgo (sp.). 1. Ladning, skibsladning. 2. Fortegnelse
over ladningen. Gargador (sp.), cargadør, en funk-
en caver (f) nedlægge i kjelder,
enceindre (?) omgive,
indeslutte.
enceinte (f) frugtsommelig; f,
indhegning; vold, fæstningsmur.
encelluler ® indesperre i celle,
encens (f) m, virak;
(offer)-røgelse; smiger, encenser røge;
smigre, encenseur m, plump
smigrer, encensoir m, røgelsekar.
encéphalalgie (f) f, nervøs
hovedpine.
enchain (e), enchatner (D
lænke(binde); sammenkjede,
forbinde; fængsle.
enchatnement (f) m,
en-chainment @ sammenkjedning.
enchant©, enchanter (f)
fortrylle; blende, indtage; henrykke,
glæde.
enchanteler ® opstable,
enchantement ® m,
en-chantment © trolddom,
fortryllelse, henrykkelse.
enchanter, enchantress ©,
enchanteur (?) m. -eresse f,
troldmand, -kvinde; fortryller,
tryl-lerinde; ® ogs. (adj) fortryllende.
enchaperonner (f) give lue
paa; binde hætte paa (jagtfalk).
enchase ©. enchåsser ®
indfatte; © ogs. ciselere, drive;
(?) ogs. indflette (i talen).
etichåssure (?) f, indfatning,
enchatonner (?) indfatte
(ædelstene).
enchåtre (?) f, tømmerstok (som
binder en anden deri indfældt).
enchausser (?) dække med
halm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
