Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cardinal von Widdern ... - Ordbøgerne: E - encaver ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
enchaux—enclotu
111 Cårica papaya—Carlisle
Ord, som ikke findes under C, maa søges und(
tionær, som følger med et skib for at ,føre tilsyn med
ladningen under reisen samt for at sælge den paa
bestemmelsesstedet, undertiden ogsaa for at indkjøbe
retur-ladning. Ved større udskibninger medfulgte undertiden
over^ og undercargadør (supe r-e. og unde r-e.).
Carica papaya, se Melontræet.
Caries, benedder, d. e. kronisk benbetændelse; se
ogsaa under Tænderne (tandcaries).
Carignano [-indnå], by i Italien, prov. Turin, ved
Po, 15 km. s. f. Turin, 7129 indb. (1901). Vakre kirker.
Efter G. har den yngre, nu regjerende linje af huset
Savoyen navm
Carihuairåzo, vulkan i Ecuador, Sydamerika, n. f.
Chimborazo. G. naar over snegrænsen, er 5106 m. h.
Carillon [karijo’] (fr.), klokkespil, et system af stemte
klokker (eller staalstænger) med urverk til udførelse af
musikstykker, især fra kirketaarne. Ogsaa formede som
smaa haandinstrumenter med taster af glas eller metal
og hammer.
Carinaria, se Kjøls negle.
Carinatæ, fugle med carina el. brystbenskam, hvis
udvikling hænger sammen med flyveevnen. G. udmerker
sig videre, i modsætning til løbefuglene (s. d.), ved
kraftige sving- og styrefjær i vinger og hale samt ved
nøgle-benenes sammenvoksning til et gaffelben.
Canni, by paa Sicilien, prov. Palermo, 15 km. v. for
byen Palermo, 12 907 indb. (1901). 6 km. længer nord
laa det gamle Hykkara.
Carlnus, Marcus Aurelius, søn af den rom. keiser
Carus, af ham udnævnt til medregent, kjæmpede efter
Carus’ død mod Diocletian 285, men blev myrdet efter
et nederlag i slaget ved Margus i Møsien.
Canpe, by i Venezuela, staten Bermudez. Før sæde
for de aragonske kapucinermunke. I nærh. en berømt
grotte, beskrevet af Alex. v. Humboldt, tilhold for vældige
fugleskarer.
Carisbrooke Castle [kcérdsbi uk kaslj, liden by paa
øen Wight, England, med storartede ruiner efter et
gammelt slot, hvor Karl I sad fangen 1647—^48.
Cari’ssimi, G i a c o m o (omtr. 1604—74), ital. musiker,
kapelmester i Rom, en genial og meget betydningsfuld
repræsentant for den nye monodiske stil, bidrog afgjørende til
udvikling af de saakaldte kammerkantater, der indeholdt
en betydelig udvidelse i dramatisk retning. Ogsaa i sine
14 oratorier («Jephta», «Salomos dom», «Beltzasar» m. fl.)
har han ved sin storstilede behandling af korene og deres
dramatiske forening med solostemmerne løftet denne
kunstform betydelig frem.
Caritå. (ital.), lat. caritas, barmhjertighed (kristelig),
næstekjærlighed. Personificeres hyppig som en moder
med (diende) barn og er en yndet gjenstand for
fremstilling i billedkunsten.
Carit Etlar, pseudonym for B r o s b ø 11, J. G. G., s. d.
Carlén. I.Emilie Flygåre G., f. Smith (1807—92),
sv. forfatterinde, vokste op i den bohuslenske skjærgaard,
hvor hun modtog blivende indtryk af natur og folkeliv.
Hun blev gift med lægen A. Flygåre og efter hans død
med J. G. Garlén. 1838 udkom hendes første roman
«Valdemar Klein», der efterfulgtes af en mængde andre
romaner, hvoraf maa nævnes «Skjutsgossen» (1841),
«Rosen på Tistel6n> (1842), hvor hun tager motivet fra
112
Emilie Flygåre Carlén.
skjærgaarden, «Ett
kop-manshus i skårgården»
(1859); de vandt stor
udbredelse og blev oversat
paa mange sprog. 1862
fik hun akademiets
guldmedalje. [K. Warburg, «E.
F. G.» i «Nord. tidskrift»,
1892.] - 2. Johan
Gabriel G. (1814—75), sv.
litterat, gift med ovenst.,
optraadte ogsaa som
forfatter bl. a. af digte, der
havde et folkeligt præg og
derfor vandt en del
udbredelse. Har besørget
udgaver af Hellmann, fru
Lenngren o. fl. — 3.
Rosa u r a (Rosa) Katarina
G. (1836—83), datter af 1.
gift med R. Th. G., broder til 2., skrev bl. a. «Agnes Tell>
(1861), der gjorde betydelig lykke. To aar efter hendes
død kom hendes bedste roman «Tatarnas son».
Carleton [kådltdn], Will (1845—), amer. digter,
besynger særlig nybygger- og farmerlivet, patetisk og med
typisk amerikansk humor. Har bl. a. skrevet «Farm
ballads», «Farm legends», «Farm festivals», «Gity ballads»,
«Gity festivals» etc.
Carleton [kådltdn), William (1794—1869), irsk
forfatter, var oprindelig bestemt for den geistlige stand,
men fik afsmag for den og kastede sig over litteraturen.
Af politiske grunde opholdt han sig flere aar i Amerika.
Han har i sine fortællinger og romaner fortrinsvis skildret
de irske bønders liv, ofte med stort humor, men ogsaa
deres lidelser med rystende realisme, saaledes i «The
black prophet».
Carlina, slegt af de kurvblomstrede, tistellignende
urter med tætsiddende blade og én til faa gule, glinsende
blomsterkurve. De inderste svøbblade i kurven er
straa-gule og hygroskopiske, saa at de i tørt veir er
straale-formig udbredt og tager sig ud som glinsende stjerner.
Herhen hører den i sydligere egne almindelige
stjerne-ti stel (c. vulgaris), som ogsaa findes hist og her hos os
søndenfor Mjøsen. Af den i Grækenland og Nord-Afrika
hjemmehørende mastikstistel (c. gummifera) faaes en
harpiks, som sveder ud af blomsterkurvene og sælges som
et billigt surrogat for den egte mastiks.
Carlingford [kd’dlingfdd], G. Lough, fjord paa
østsiden af Irland, 16 km. lang og 2—3 km. bred. Fra
bunden fører en kanal til den store indsjø Lough Neagh.
Ved fjorden ligger et badested af samme navn, store
østersfiskerier.
Carlino (dim. af Garlo), navn paa flere ital. mynter
i tidligere tid, saaledes i Neapel en sølvmynt værd omkr.
30 øre, i Sardinien en guldmynt værd omkr. 36 kr., i
Savoyen en guldmynt værd omkr. 103 kr.
Carlisle [kadlai’l]. 1. By i England, Gumberland, ved
elven Eden, ikke langt fra den skotske grænse, 45 480
indb. (1901). Protestantisk biskop. Vakker domkirke
fra ca. 1100 og et gammelt slot, hvor Maria Stuart sad
fangen en tid. I omegnen jern og kul. Stor bomulds-
enchaux (?) m, kalkkar.
enchére ® f, overbud; (ogs.
pi) auktion.
enchérir (f): e. sur overbyde;
overgaa, overdrive; fordyres.
enchevalement (f) m,
(bygnings) afstivning under
reparation).
enchevaucher © sammenfælde
lagvis,
enchevétrer (f) lægge grime
paa; forbinde ved stikbjelke; gjøre
uklar, indviklet, s’e. faa foden i
grimen (hest): indvikle sig (i noget),
enchifrénement ® m, snue.
enchymose ® f, blodets
tilstrømning, sterk rødmen.
encircle © omringe; omslutte,
encirer ® overdrage med voks.
enclasser (f) indrullere,
enclavation ® f, maste-,
tømmergrav.
enclave (gi f. stykke land
indesluttet i et andet; del i en
bygning. som rager ind i det øvrige.
enclaver (f) indeslutte (land) i
andens land, jord; (ind)fæste med
tap; lægge (tømmer) i mastegraven.
enclenchement ® m,
maskindels fraspænding, stilling i ro.
enclin (?) tilbøielig.
enclitic (e), enclitique (f) (f),
enklitisk (ord)
enclottrer (f) sætte i kloster,
enclore (f) indeslutte, enclos
m, indhegnet plads; hegn,
i’ing-miir.
enclotir (D drive (dyr) tilleiet,
encloture (f) f, rand (om
broderi, maleri).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
