Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carlitte ... - Ordbøgerne: E - enclouer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Fot. af Stuart Rictimond.)
Carlos I af Portugal.
113
Og lædervareindustri. — 2. G., by i de Forenede stater,
Pennsylvanien, 9626 indb. (1900). Metodistisk college
og indianerskole.
Carlitte [karli’t], F i c de, fjeld i Pyrenæerne, paa
den fr. side, s. f. Carcassonne, 2923 m.
Carlofo’rte, by paa øen St. Pietro ved Sardiniens
sydvestkyst, 7693 indb.
(1901). G. er et centrum
for det ital. tunfiskeri og
var før centrum for
koralfisket. Norsk
vicekonsu-lat under
generalkonsulatet i Genua.
Ca’rlos I (1863—),
konge af Portugal siden
1889, søn af kong Luis I,
1886 gift med Marie
Amélie af Orléans, datter
af greven af Paris. 1893
forøvedes et attentat mod
ham. Han regjerer nu
(1907) ved sin
premierminister Franco efter at
have opløst rigsdagen og
suspenderet forfatningen.
Ca’rlos, Don (1545
—68), infant af Spanien,
søn af Filip II og Maria
af Portugal; viste allerede som barn daarlige evner og
blev senere sindssyg. Da Filip ikke vilde gaa ind paa
hans vilde idéer, fattede han mordplaner mod faderen,
blev derfor fængslet 1568 og døde (officielt) af en sygdom.
Schillers Don G. er idealiseret og uhistorisk.
Ca’rlos. 1. G., Luis Maria Fernando, Don (1818
—61), sp. tronprætendent, søn af 3; fik 1845 overdraget
faderens arvekrav og kaldte sig greve af Montemolin
(el. Karl VI). 1848—49 forsøgte Gabrera en reisning
for ham i Katalonien. 1860 blev G. fanget ved et
oprørsforsøg i Tortosa og gav afkald paa alle rettigheder mod
at faa friheden. — 2. G., Maria de los D ol ores.
Don (1848—), ældste søn af Juan Garlos Maria Isidoro
(1822—87), yngre broder af forann.; efter Isabellas
forjagelse 1868 tronprætendent under navn af Karl VII.
1873 forsøgte G. oprør og holdt sig 2V2 aar i det
nordlige Spanien ved en blodig og grusom krig. Egtede 1867
Margrete af Parma; har en søn Jaime (f. 1870). — 3.
G., Maria José Isidoro, D o n(1788—1855), næstældste
søn af Karl IV; gift 1816 med Maria Francisca af
Por-tugal. Da Ferdinand VII ingen børn havde, blev G.,
bigot og fanatisk som han var, midtpunktet for den
absolutistisk klerikale reaktion; men 1830 forandrede
Ferdinand arveloven til fordel for datteren Isabella
(f. 1830). Ved Ferdinands død 1833 gjorde derfor
karlisterne oprør og udraabte Don G. til konge som Karl
V. Med vekslende held rasede borgerkrigen, til G 1839
maatte flygte til Frankrige, hvorfra han senere drog til
Østerrige.
Carlow [kådlo]. 1. Grevskab i det sydøstlige Irland,
Leinster, 8J6 km.’^ med 37 748 indb. (1901). Et bakket,
frugtbart land. 2. G., hovedstad i grevskabet, ved elven
Barrow, 6513 indb. (1901). Sæde for en katolsk biskop.
enclouer—encounter
Carlitte—Carlsen 114
kke findes under G, maa søges under K.
Har en vakker domkirke og ruiner af et slot fra det
12 aarh. I nærh. et kulgrubedistrikt.
Carlowitz, Albert von (1802—74), t. politiker, var
adelens fører paa den sachsiske landdag og virksom ved
udarbeidelsen af den nye straffelovbog 1837; 1845 blev
G. formand for første kammer og 1846 justitsminister
indtil mars 1848. 1850 blev han preus.
regjerings-kommissær paa Erfurtparlamentet, var 1853—55 medlem
af det preus. underhus, hvor han tilhørte det gam
melliberale parti, blev gjenvalgt 1858—66 og 1867 medlem
af den første nordtyske rigsdag.
Carlsberg, Gamle- og Ny-, d. ølbryggerier,
grundlagt, det første 1847 af kaptein, dr. phil. J. G. Jacobsen
(s. d.) og det andet bygget af sønnen, dr. phil. Garl
Jacobsen (s. d.). Begge bryggerier eies nu af G.-fondet
(s. d.). G., der staar som det største og mest fuldkomne
industrielle foretagende i sin art indenfor Europas
grænser, har i overensstemmelse med den tradition,
bryggeriernes grundlægger skabte, hævdet stillingen som
mønsterbryggerier paa alle omraader og har sa^vel
teknisk som videnskabelig seet stedse været ledende paa
ølbryggeriets omraade. Af de mangfoldige forbedringer
og nye konstruktioner inden bryggeritekniken, som G.
indførte, kan nævnes dampkogning i lukkede cylindriske
kjedler, endvidere anlæg af pneumatisk malteri,
indførelse af rørkjedler, ismaskiner, skiferkar o. s. v. samt,
hvad der har været epokegjørende i øltekniken,
indførelsen af den rene gjær; denne opfindelse skyldes
forstanderen for G.-laboratoriets fysiologiske afdeling, prof.
dr. Emil Ghr. Hansen (s. d.).
Carlsbergfondet, d. fond, oprettet 1876 af afdøde
kaptein, brygger, dr. phil. J. G. Jacobsen med et
grund-fond af 1 mill. kr., som giveren 1887 forøgede med 1
mill. til. Efter brygger Jacobsens død er G. eier af
bryggeriet GI. Garlsberg i Valby. G.s indtægter skal
anvendes til driften af Garlsberglaboratoriet (s. d.), samt
til at fremme studiet af naturvidenskaberne, matematik,
filosofi, historie og sprogvidenskab.
Carlsberglaboratoriet, d. videnskabelig institution,
beliggende i Valby ved Kbh., stiftet 1875 af brygger, dr.
phil. J. G. Jacobsen. Laboratoriets formaal er gjennem
kemiske og gjæringsfysiologiske undersøgelser at skabe
et videnskabeligt grundlag for bryggerivirksomheden.
Med dette for øie er laboratoriet delt i to afdelinger,
og ved hver af disse arbeider en forstander og flere
assistenter med videnskabelige undersøgelser, medens
laboratoriet normalt ikke har forbindelse med
Garlsberg-bryggeriernes drift. Af forstanderne har afdøde prof.
Kjeldahl og prof. E. Ghr. Hansen opnaaet
verdensberømmelse. Ved Garlsbergfondets stiftelse stilledes
laboratoriet under en af det Kgl. danske videnskabernes
selskab valgt bestyrelse.
Carlsen, Elling (1819—1900), n. ishavsfarer, f. paa
Tromsø, gjorde sin første ishavstur i 1843 og førte senere
fangstfartøi. 1863 udførte G. den første omseiling af
Spitsbergen, og 1871 fandt han paa Novaja Semlja
levningerne efter Willem Barents’ ekspedition 1596—97.
G. deltog som islods paa den af Payer og Weyprecht ledede
polarekspedition 1872—74, hvorunder Frans Josefs land
opdagedes. Udgav «Optegnelser fra den østerr.-ungarske
polarekspedition» (1875).
enclouer (t) fornagle. s*e.
træde sig en nagle op i foden (hest),
enclutne ® f, ambolt,
encoche ® f, indsnit;
sigte-skaar (paa gevær): (træskomagers)
arbeidsbord. encocher lægge
skm-en i en pil paa buestrengen;
gjøre indsnit.
encoffrer (f) gjemme i kiste;
skrabe sammen (penge).
enco(i)gnure (g f, kraa, krog;
hjørneskab, -bord.
encoller (?) overstryge med lim,
gummi.
encollure (f) f,
sammensveis-ning.
encolure ® f, hals(bøining,
paa hest); (klædnings) udringing;
udseende, holdning; (sjøudtr.) af-
standen fra midten af
bundstokken til spundingen.
encombrer ® (til)sperre,
belemre.
encomiast @ lovpriser,
en-comium lovtale.
encompass (e) omslutte,
omfatte.
encontre (g f: å Te. imøde.
encore © (forlange) da capo.
encore (g endnu, endda (en
gang), paany. e. que omendskjønt,
uagtet.
encorner (f) paasætte (indfatte
med) horn.
encorneter (?) lægge i
kræmmerhus.
encounter © sammenkomst,
sammenstød; møde(s), træffe, støde
paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
