- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
121-122

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carnoustie ... - Ordbøgerne: E - end(ig)en ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

121

Carnoustie—Carora

122

Ord, som ikke findes

1875 livsvarig senator. Udgav 1830 et verk om
Saint-Simons lære. — 3. Marie Francois Sadi C. (1837—
94), foreg.s søn, var civilingeniør, men kom 1871 ind i
politiken. I 1870- og 80-aarene flere gange minister
(moderat republikaner, modstander af Ferrys skolelove).
Ved præsident Grévys afgang valgt til republikens
præsident 3 dec. 1887 (med 616 af 827 stemmer) og
røgtede dette embede redelig og værdig i en for republiken
saare vanskelig tid (Boulanger, Panama). Dødelig saaret
i Lyon 24 juni 1894 af en italiensk anarkist, Caserio.
Død 25 juni, bisat 1 juli i Panthéon. — 4. Nicolas
Léonard Sadi G. (1796—1832), fr. fysiker, søn af
ovennævnte L. N. M. G., uddannedes til officer, tog 1828
afsked som kaptein og levede siden for videnskab,
musik og poesi. 1824 udgav han en bog «Héflexions sur
la puissance motrice du feu» (betragtninger over varmens
bevægende kraft), hvori han undersøgte, hvilke
betingelser dampmaskinens arbeidsydelse afhang af, og
fremlagde opdagelsen af det efter ham opkaldte princip, at
varmen for at udføre et arbeide maa gaa fra et legeme
med høiere til et med lavere temperatur, ganske som
naar vand for at levere arbeide maa falde fra et høiere
til et lavere sted; arbeidets størrelse afhænger ikke af,
hvilket stof der overfører varmen, men kun af
temperaturerne. C. gik ved denne undersøgelse ud fra den,
som det senere viste sig, feilagtige forudsætning, at varmen
var som saadan uforgjængelig, som et stof; hans princip
bar imidlertid bevaret sin gyldighed, ogsaa efterat den
nyere opfatning af varmen som en energiform (bevægelse)
trængte igjennem. Da hans efterladte arbeider 1878 blev
udgivet af hans broder, viste det sig endog, at C. selv
senere var kommet til en rigtigere opfattelse. G.s
princip udgjør kjernen i varmelærens saakaldte anden
hovedsætning, som formuleredes af Glausius 1850, og som er
en af alle tiders største videnskabelige bedrifter (se
Termodynamik).

Carnoustie, by i Skotland, ved Nordsjøen, 15 km.
0. f. Dundee, 5204 indb. (1901). Sjøhandelsby og
sjø-badested. Berømte golfspilpladse.

Carnu’ntum, gammel keltisk by i Pannonien ved
Donau; betydelige levninger er endnu tilbage. G. var en
vigtig romersk militærstation; Marcus Aurelius havde her
sit hovedkvarter under kampene mod markomannerne.

Caro, An n ib al e (1507—66), ital. digter, var sekretær
først hos kardinal Gaddi, senere hos kardinal Allessandro
Farnese, og kunde som indehaver af indbringende
præ-bender frit dyrke sine litterære interesser. Han var en
betydelig digter, men de fleste af hans verker udkom
først efter hans død, saaledes hans oversættelse af
«Ænei-den»,hans komiske lystspil og hans ypperlig skrevne breve.

Caro% Elme Marie (1826 — 87), fr. filosof, professor
i Paris, medlem af akademiet, tilhænger af den franske
spiritualistiske filosofi. Hans skrifter, der udmerker sig
ved klar og livlig fremstilling, handler især om moralske
og sociale problemer, om materialisme, videnskab og
gudsbegreb samt om litterære personligheder, f. eks.
madame Staél, G. Sand og Goethe. — Hans hustru
Pauline, f. Gassin, skrev bl. a. en meget læst roman
«Le péché de Madeleine» (1864).

Carobe de Guida, hornformede bladlusgaller paa
pistacia terebinthus; røges mod astma sammen med tobak.

ider G, maa søges under K.

Carol I, konge af
Rumænien (1839—), yngre
søn af Karl Anton, fyrste
af Hohenzollern. 1857
løitnant i den preus. hær,
1866 valgt til arvefyrste i
Rumænien ved alm.
folkeafstemning. r de første
10 aar havde han megen
uro og partistrid at
be-kjæmpe, især fra de
radikales side. 1877
sluttede han sig til Rusland
mod Tyrkiet og erklærede
Rumænien for uafhængig.
Han fik overanførselen
over den rus.-rumænske
hær og bidrog væsentlig
til Plevnas overgivelse.
Valgt til konge 26 mars
1881. Af harme over tabet
af Bessarabien sluttede han sig 1884 til det tysk-østerr.
forbund. 1869 gift med Elisabeth, fyrstinde af Wied
(Garmen Sylva), men egteskabet er barnløst, hvorfor hans
brodersøn Ferdinand (f. 1865) er udnævnt til tronfølger,

Carole [karå’l] (fr.), en gammel fransk ringdans, som
udførtes til en solosang, hvis omkvæd blev gjentaget af
de dansende. Ansees af enkelte som forbilledet til vøre
folkevisedanse. Eng. carol, se Ordbog.

Carolina, seGonstitutio crimimalis Carolina.

Carolina [kærdlaVnd], landskab i Nordamerika, ved
Atlanterhavet, opdaget af Sebastian Cabot 1497. I 1512
blev det taget i besiddelse af spanierne, som gjorde flere
mislykkede koloniseringsforsøg; ogsaa franske hugenotter
kom ind i landet, og det blev da opkaldt efter den
franske konge Karl IX. I 1729 kjøbte den engelske
regjering landet og delte det i to kolonier Nord C. og
Syd-C., som nu er selvstændige stater i den
nordamerikanske union. Se Nord-C. og Syd-G.

Carolina, La, by i Spanien, prov. Jaen (Andalusien),
9756 indb. (1900). Blev anlagt af Karl III i 1769 for at
bidrage til opdyrkningen af Sierra Morena.

Caroline, guldmynt, som prægedes i Sverige 1856—
74, nøiagtig lig 10 francs = kr. 7.20.

Caroiini libri, se Karolinske bøger.

Carolus (c. dollar, c. pjaster), sp. sølvmynt fra
Karl HI og Karl IV == omkr. kr. 3.85. — C. m a gnus,
d. e. Karl den store.

Carolus-Duran [karålys-dgrå], pseud. for Charles
Aug. Émile Durand (1838—), fr. maler. Studerede i sin
fødeby Lille, Paris og Italien. Hans første billeder (som
«Den myrdede», 1865) er af en djerv, kraftig naturalisme,
hans senere er glatte og rutinerede. Paa hans portræter
og kvindelige akter staar gjerne landfarven kraftig lysende
mod dybe vinrøde eller sorte stoffe.

Caroni, bielv til Orinoco, udspringer paa Serra
Paca-raima paa grænsen af Brasilien og falder efter et ca. 800
km. langt løb ud i høire bred af Orinoco.

Carora, by i Venezuela, staten Lara, omtr. 8000 indb.
Handel med heste og muldyr, med gummi og læder.
Anlagdes 1572 af spanierne.

end(ig)en—endorse

Carol I af Rumænien.

end(ig)en ® (til)ende(bringe);
ophøre.

endenter (f) forsyne (hjul o. l.)
med tænder; sammenfælde, -fuie.
ender @ tilendebringer.
Endergebnis (f) n, endeligt
a^esultat.

en detter (f) paadrage gjæld.
endéver (f) være opbragt.

endgiiltig ® definitiv,
uomstødelig.

endiablé (f) besat, meget ivrig;
meget slet. endiabler blive opbragt
endiguer (F) inddæmme
EndigungØf ending (e) (til)-

ende(bringelse), slutning; © (gram.)
endelse.

endimancher (f): s’e. trække
i kisteklæderne.

endive © & (?) f, (bot.) endivie,
havecikorie.

endizainer (f) sætte ti neg
sammen i rauk

endless © endeløs, hensigtsløs,
e. saw baandsag.
endlich ® endelig,
endnu — ® noch, bis jetzt —
© (as) yet, still, even now - ®
encore; toujours.

endoctriner (f) meddele
indprente.

endog — (t) sogar, selbst, auch

- © rT r ®

endolorir (|) gjøre smertefuld,
endommager (f) beskadige,
endormir ® dysse i søvn;
dulme (smerte).

endorse ©, endosser (|)
endossere; © ogs. tiltræde (en me-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free