Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carpet-bagger ... - Ordbøgerne: E - endways ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127 Carrér-
enemy-enfeuiller ^^^ ^^^^^ ^^^
Carrér, Luigi (1801—50), ital. digter, f. i Venedig.
Han var først professor i filosofi i Padua, senere i
litteratur i Venedig. Han har skrevet oder og ballader og
har udgwet kritiske udgaver af ældre italiensk litteratur.
Carréra, Rafael (1814—65), præsident i Guatemala,
søn af en indianer og en negerinde, forjog 1841
diktatoren Morazan, blev 1844 præsident og skilte Guatemala
fra det mellemamer. forbund. 1854 præsident paa livstid,
styrede haardt og grusomt i reaktionær og klerikal aand.
Carréra, Valentino (1834—1904), ital. digter, har
skrevet en mængde dramatiske arbeider, dels fantastiske
stykker som «L’incubo» og «Il Conte Orazio», dels
allegoriske komedier som «Goncordia», dels folkeskuespil
som «La quaderna di Nanni», dels sociale og realistiske
dramaer som «0 l’una o l’altra», «Galateo nuovissimo»
o. fl. Sammen med sin broder Quintino G. (1840—),
skrev han ogsaa et par komedier.
Ca’rrhæ, gammel by i n.v.-lige Mesopotamien, det
bibelske Har an, hvorfra Abraham drog ud til Kanaan.
Romerne under anførsel af Grassus blev slaaet her 53
f. Kr. Under mongolerne forfaldt byen.
Ca’rri (ital.), kaldes lystige optøier, der under det
romerske karneval foregaar paa vogne (c.), trukket af
okser; da jøderne ofte maa holde for, kaldes c. ogsaa
giudate, jødeløier.
Carrickfergus [kærrikpgds], by i Irland, prov. Ulster,
15 km. n.ø f. Belfast. Ca. 9000 indb.; der drives
betydeligt fiskeri, væveri og farveri. I nærheden findes
stensaltgruber.
Carrick on Suir [kærik 9n suo], by i Irland, prov.
Munster, ligger i en frugtbar egn ved Suir og har ca. 6000
indb., et gammelt slot, ubetydelig klædefabrikation, men
vigtig handel med landbrugsprodukter.
Carrier [karjé], Jean Baptiste (1756—94), fr.
revolutionsmand. Medlem af konventet, terrorist,
talsmand for brutal og grusom adfærd mod moderate og
royalister («republikanske egteskaber», «republikanske
drukninger», «republikanske bad»; 15 nov. 1793 lod han
saaledes 94 prester drukne paa én gang). Efter
Robes-pierres fald blev han guillotineret.
Carriéra, Ro s alba (1675—1757), ital. malerinde.
Hendes portræter i pastel i rokokoens lyse toner var
høit skattet af hendes samtid. Hun malte i Paris, i
1723 ved hoffet i Modena, senere ved hoffet i Wien og
portræterede en stor del af sin samtids fyrster og
adels-folk. Den største samling af hendes pasteller i Dresden
(157), desuden i Uffizierne. Fra sit ophold ved
Wienerhoffet skrev hun en dagbog: «Diario degli anni 1720 ed
1721» (1793).
Carrier-Belleuse [karje bæløz], Albert Er neste
(1824—87), fr. billedhugger, elev af David d’Angers.
Som hans bedste verk regnes den sovende Hebe vogtet
af en ørn (1869, i Louvre). Har udgivet 200 figurskisser
under titelen «Application de la figure humaine å la
décoration et å l’ornementation industrielles» (1884).
Carriere [karjær], Eugene (1849—1906), fr. maler,
elev af Gabanel. Drømmer og psykolog. Hans billeder
er malt i graa og sorte toner med udflydende konturer,
saa figurerne faar udseende som af taagebilleder eller
aandesyner. Denne udflydende, farvesky form tjener
ham til i potenseret grad at gjengive det oversanselige.
Carroccio 128
ider C, maa søges under K.
det sjælelige. I kysset, moderen giver sit barn, er der
en nervøs, intens lidenskabelig hengivenhed («Maternité»
i Luxembourgmuseet). I de karakteristiske portræter af
Verlaine, Rodin, Alphonse Daudet, Dumas fils og Edmond
de Goncourt «har han ikke malt de store mænds
legemer, men deres aand — det billede, man gjør sig af dem,
naar man lukker øinene og tænker paa deres verker».
E. Carriere: Kysset (Le baiser).
Hans billeder bærer ogsaa præg af en drømmers livssky,
milde sørgmodighed. G. har ofte benyttet sig af
litografi, hvis bløde toner i sort og hvidt egner sig
fortræffelig som udtryksmiddel for hans kunst.
Carriere [karjær], Moritz (1817—95\ t. filosof, prof.
1849 i Giessen, 1853 i Miinchen, opr. hegelianer, men
udformer senere sin egen idealistiske verdensopfatning.
Hans vigtigste verker er: «Die philosophische
Welt-anschauung der Reformationszeit» (1847), «Aesthetik»
(1859), «Die Kunst im Zusammenhang der
Kulturent-wickelung und die Ideale der Menschheit» (5 bd.,
1863 — 74).
Carrierindianere, bor i det nordvestlige Amerika og
er en Athabaskerstamme.
Carriés [karjæs], Jean (1856—94), fr. billedhugger
og keramiker. Autodidakt. Bekjendt for sine livfulde
broncebuster, men især for sine keramiske arbeider:
portræter, statuetter, vaser o. s. v. af glasseret steiitøi.
Bedst repræsenteret i Hamburg og «Salle Garriés» i Petit
Palais i Paris.
Carrington [kærintn], Richard Ghristopher
(1826—75), eng. ølbrygger og astronom, skulde have
været prest, men blev vundet for astronomien af Ghallis,
blev 1849—51 assistent ved Durhams observatorium og
grundede i Redhill et privatobservatorium, hvor han
vandt fortjent ry for sine udmerkede solpletiagttagelser
1853 — 61 og for observationer over nathimlens stjerner.
Carroccio [karå’ttså], fanevogn, som brugtes af de
ital. kommuner i middelalderen og betragtedes som
byens palladium. Paa fire hjul, trukket af røde eller
enemy © fiende, uven.
ener l (bot.) - ® Wachholder
m - (e) juniper - ® genévrier,
geniévre m.
ener II — (?) Einer m — © one,
unit — ® unité f
energi - (t) Energie f – ©
energy — ® énergie f.
energisk — (g energisch — ©
energetic, earnest — (f) énergique.
énerguméne (?) rasende, besat,
enervation ©, énervation (f)
f, svækkelse, margløshed.
enervere — (t) entkråften —
© enervate — (?) énerver
enes — (g sich vertragen, einig
werden, iibereinkomnien — ©
agree — (f) étre d’accord,
s’accor-der; convenir (de), tomber
d’accord (sur).
enfaiteau (f) m, hul tagsten,
enfalter dække mønet,
enfance (f) f, barndom,
enfant (f) m (f), barn.
en-fantement m, barnefødsel,
en-fanter føde: frembringe, skabe,
enfantillage m, barnagtighed,
enfantin barn(s)lig.
enfariner (f) strø (mel) paa.
enfeeble © svække.
enfeoif © forlene.
enfeofF-ment forlening, lensbrev.
enfer(f)m, helvede; (pl)
underverdenen.
enfermer (f) indelukke, laase
for; indesperre.
enferrer ® gjennembore. s’e.
løbe sig en kaarde (fig., en stage)
i livet.
enfeuiller ®: s’e. løves (trær).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
