Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cassa ... - Ordbøgerne: E - engouement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Ca^ssa—Cassiodorus
138
Ord, som ikke findei
B. A. G. de Cassagnac.
i Michigan og 1831 krigsminister, 1836 gesandt i Paris,
1844 senator for Michigan og 1848 demokraternes
præsidentkandidat, men faldt. 1857 statssekretær under
Buchanan, men tog afsked, da han var modstander af
sydstaternes udtræden af unionen; har skrevet en bog
om Nordamerikas indianere.
Ca^ssa (ital.), kasse, se Kassa.
Cassagnac [kasandk]. 1. Bernard Adolphe
Gran i er de G. (1808—80), fr. journalist og politiker.
Før 1848 ivrig orléanist, men sluttede sig siden nær
til Napoleon III. Forlod efter keiserdømmets fald 1870
Frankrige og udgav i
Belgien bladet «Le drapeau»
(fanen). Vendte 1871
tilbage til Paris og virkede
til sin død for
bonapartismen, dels i pressen, dels
i deputeretkammeret. G.s
journalistik var
lidenskabelig og udfordrende, hans
øvrige forfattervirksomhed
lige saa mangfoldig som
overfladisk (bl. a. et
fantastisk verk om det
franske sprogs historie). — 2.
Paul Adolphe Marie
Prosper Gra nier de
G. (1843 — ), foreg.s søn,
ligner i meninger og
ar-beidsmaade faderen. Ivrig
bonapartist, men har ved
sin lidenskabelighed ofte skadet partiet. Ivrig boulangist
(i deputeretkammeret «kandidat for hadet til republiken»),
udgiver af bladet «Autorité».
Cassåno. 1. G. al Jonia, by i den italienske prov.
Gosenza; 6677 indb. (1901). Har betydelig vin-,
oliven-og morbæravl. — 2. G. d’Adda, by i den italienske prov.
Milano; 8782 indb. (1901). Her blev østerrigerne under
prins Eugen 16 aug. 1705 overvundet af franskmændene
under Vendome og 27 april 1799 franskma^ndene under
Moreau af russerne og østerrigerne under Suvarov. — 3.
G. delle Murge, by i den ital. prov. Bari; 6115 indb.
(1901). I nærh. findes en kalkgrotte med stalaktitdannelser.
CS-SSSLt [kæsdt], Mary, amer. malerinde. Var
ligesom Berthe Morizot og Eva Gonzalés med at grunde
den moderne franske impressionistiske malerskole. Elev
af og paavirket af Degas. Hun er en af de bedste
moderne fremstillere af børn og unge mødre. Ligesom
Berthe Morizot’s har hendes kunst en helt mandig kraftig
karakter. Sammen med Baffaélli har hun fortjenesten
af at have gjenoptaget den farvede raderingskunst.
Hendes pasteller kan maale sig med Manets og Degas’.
Cassazidne (ital.), afsked, afslutningen af et større
musikverk el. en musikaften. Ogsaa en instrumental
aftenserenade i friluft.
Cassel, David (1818—93), jødisk historiker og
teolog, 1872 docent ved det jødiske lærerseminarium i
Berlin. Skrev «Gesch. der jiidischen Literatur» (2 bd.,
1872—73); «Lehrbuch der jiid. Gesch. und Literatur»
(1879); «Hebråisch-deutsches Worterbuch» (1871), samt
udgav en del ældre jødiske forfattere.
r C, maa søges under K. engouement-engrener
Cassel, Karl Gustaf (1866—), sv. nationaløkonom,
studerede først matematik og blev 1902 docent, 1904
professor i socialøkonomi og finansvidenskab ved
Stockholms høiskole. Foruden mange, ved skarp tænkning
udmerkede tidsskriftafhandlinger har han skrevet «Das
Rechtauf den vollen Arbeitsertrag» (1900), «Socialpolitik»
(1902) og «The nature and necessity of interest» (1903).
G. er en erklæret modstander af den «østerrigske skole»
(se B o h m-B a w e r k) og hylder i socialpolitiske
spørs-maal fremskredent radikale anskuelser. — Broderen
Hjalmar G. (1868—), socialøkonomisk pressemand, har
vakt opmerksomhed ved livlige reiseskildringer fra
Nordamerika og Østasien samt ved talrige bidrag i dagspresen
til samtidens økonomiske historie.
Cassequére el. mucassequere, et dvergfolk i det
indre af det vestlige Gentral-Afrika, opdaget. af Serpa
Pinto i 1878. De er af paafaldende lys hudfarve, har
smaa skjævtliggende øine, fremstaaende kindben og haaret
i totter; de lever som jæger- og nomadefolk og er maaske
beslegtet med hottentotterne.
Ca^ssia, belgplanter, som paa forskjellig maade er
nyttiggjort af mennesket. C. fistula dyrkes i troperne,
de 60 cm. lange og 25 cm. tykke, cylindriske beige har
en klæbrig marv, som smager meget sødt og tildels
kaldes manna. Af de træagtige arter c. angustifolia og
acutifolla faaes de i medicinen anvendte sennesblade og
sennesbelge, s. d. art.
Cassianus, Johannes (omkr. 360—omkr. 435),
munkefader, tilbragte det meste af sin ungdom i Orientens
munkeklostre. Senere anlagde han to klostre i Marseille,
som han søgte at ordne efter orientalsk mønster. G. var en
frugtbar og opbyggelig teologisk forfatter og betragtes
som en af ophavsmændene til semipelagianismen.
Cassini. 1. Giovanni Domenico G. (1625—1712),
berømt astronom, f. i grevskabet Nizza, 1650 professor
i Bologna, opdagede planeten Jupiters fladtrykthed og
bestemte rotationstiderne for Jupiter, Mars og Venus.
1669 kaldte Ludvig XIV G. til Paris, og her blev han
direktør for det nyopførte observatorium fra 1676 til
sin død. G. opdagede fire Saturn-maaner (nr. 3, 4, 5, 8),
udledede ved sine Mars-iagttagelser den for solparallaksen
omtr. rigtige værdi 9.5" samt paabegyndte den store
franske gradmaaling. — 2. Jacques G. (1677—1756),
foreg.s søn, fulgte faderen i direktoriatet, fuldførte
grad-maalingen, men drog feilagtige slutninger deraf om
jordens form, fordi graden syntes mindre i det nordlige
end i det sydlige Frankrige. — 3. Gésar Francois
G. de Thury (1714—84), foreg.s søn og — 4. Jacques
Dominique G., greve af Thury (1748—1845),
sidstnævntes søn, indtog begge den samme stilling, udførte
kartografiske arbeider og skrev astronomiske, nu tildels
forældede afhandlinger.
Cassino (tidligere San Germano), by i den sydital.
prov. Gaserta ved den lille elv Rapido; 6234 indb. (1901).
5 km. V. f. G. ligger høit oppe paa et bjerg det berømte
kloster Monte G. (s. d.).
Cassiodorus, Flavius Magnus Aurelius (omkr.
480—omkr. 580), rom. senator, politiker og forfatter, nød
stor anseelse hos Theodorik og hans efterfølgere og
beklædte høie embeder; arbeidede paa at forsone romere
og goter. Omkr. 540 trak han sig tilbage til et kloster
ning; forstoppelse; stansning i
penges omløb.
engouement (f) m,
forstoppelse; forgabelse (i).
engouer (f) hindre synkningen,
s’e. forsluge sig (paa), forgabe
sig (i).
engouffrer (g stvrte i en
afgrund.
en goulevent ® m, natravn. ^
engourdir (f) gjøre stiv,
følelsesløs, sløv. s’e. falde i vintersøvn.
engourdissement (D m, (lems)
sovende tilstand; vintersøvn, dvale;
sløvhed.
engrain (f) m, tilsaaing (med
korn).
engrais (f) m, foder (til
fedning af fjærkræ), fed græsgang;
gjødning.
engraissement ©rn, fedning;
nøiagtig sammenfælding.
engraisser (f) fede; berige,
engranger (f) kjøre korn ind.
engrave © (ind)gravere; (fig.)
indpræge, engraver gravør.
engraver (g indgravere; sætte
paa grund; forsande.
engraving (e), engravure (f) f,
(ind)gravering ; © ogs. (kobber)stik.
engrenage (f) m,
(tijulverks)-tænder; sammentanding; tønders
stuvning i skibsrum.
engrener (D fede (med korn);
helde korn i karret over kvernen;
sætte korn i terskemaskinen;
begynde paa; gribe i hverandre (med
tænderne) = s’e.; stuve fade
rude-formig; glatpolei-e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
