Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Castelar ... - Ordbøgerne: E - enivrement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
Castelar—Castel
Ord, som ikke findes un
kreditkasse. G. har gjort sig l^emerket ved et par
militærpolitiske afhandlinger, «Vil Ofoten—Luleåbanen
blive af nogen særegen betydning for de forenede rigers
militære forhold’/» (1886) og «Sveriges faste forsvar»
(Kra. 1902, se Boden), samt ved en større
socialøkonomisk monografi, «Produktion» (Kbh. og Kra. 190()).
Castelar, Emilio (1832—99), sp. politiker, forfatter
og taler; blev 1857 professor i Madrid; hans
aand-fulde foredrag var sterkt søgt. Stiftede 1864 bladet
«Dcmocraeia» og kjæmpede i cortes for sine
republikanske idéer; forvistes
1866. Efter revolutionen
1868 forsvarede C. i
cortes den føderative
republik med glødende
veltalenhed. Føderativrepu-bliken mislykkedes, og
C. maatte selv som
premierminister med
diktatorisk magt (1873—74)
underkue anarkiet med
strenghed og kraft. Da
kongedom met oprettedes,
bekjæmpcde som fører
af possibilisterne den nye
fo r fa t n i n g og kræ ve d e d e n
frisindede forfatning af
1869 indført. C. var en
glimrende taler og har
forfattet mange romaner,
litterær- og
kulturhistoriske skrifter: «Historia
del movimiento republicano en Europa» (2 bd. 1875);
«Cuestiones politicas» (3 bd. 1870). Hans parlamentariske
taler er samlede i «Discursos parlamentarios» (4bd.l886).
Castelbuono, by paa Sicilien, prøv. Palermo; 10 734
indb. (1901). Tidligere benediktinerkloster med et
værdifuldt bibliotek.
Castelfida’rdo, landsby i den ital. prov. Ancona.
Her seirede den sardinske hær under Gialdini den 18
sept. 1860 over de pavelige tropper under Lamoriciere.
Castelfra’nco. 1. G. Vene to, by i den ital. prøv.
Treviso ved elven Musone, med gamle befæstninger;
3662 indb. (1901). Her seirede 23 nov. 1805
franskmændene under Saint-Gyr over østerrigerne under prins
Rohan. — 2. G. dell’ Em il i a, by i den ital. prøv. Bologna,
ansees for at være det Forum gallorum, hvor Hirtius
43 f. Kr. slog Antonius.
Castel Gando’lfo, landsby ved Rom ved
Albaner-sjøen med et paveligt lystslot; i nærheden ligger villaerne
Berberini, Ludovisi o. fl.
Castellamåre. 1. G. Adriatico, kommune i den
ital. prøv. Teramo ved Pescarøs munding i Adriaterhavet;
5170 indb. (1901). — 2. G. del Golfo, by paa Sicilien,
prøv. Trapani v. f. Palermo; 18 987 indb. (1901). Har
stor handel med vin, kørn, olje, fiskeri af ansjos og
tunfisk. — 3. G. d i S t a b i a, by i Syditalien, prøv. Neapel,
24 km. s.s ø. f. Neapel ved den inderste del af
Neapelbugten; 23 777 indb. (1901). Har en smuk domkirke,
en god, af batterier forsvaret havn. C. er meget besøgt
for sit herlige kjølige klima, sin vakre beliggenhed og
Emilio Castelar.
San Giovanni 142
c, maa søges under K. enivrement—enke
sine svovlkilder. G. er bygget paa ruinerne af Stabiæ,
der tilligemed Pompeji og Herculanum ødelagdes aar 79
ved Vesuvs udbrud. S.ø. f. G. ligger det kongelige
lystslot Quisiana med sin herlige udsigt.
Castellåna, by i Italien, prøv. Bari i Apulien, 8945
indb. (1901). Har bomuldsspinderier.
Castellanéta, by i Italien, prøv. Lecce i Apulien med
9040 indb. (1901).
Caste^li, Ignaz Franz (1781—1862), østerr. digter,
var en frugtbar dramatisk forfatter, har skrevet eller
bearbeidet over hundrede komedier øg dramaer, af hvilke
det bedst kjendte er «Die Waise und der Morder». Har
derhos skrevet interessante digte i nederøster. dialekt.
Caste^llio, Sebastian (1515—63), fr. humanist, blev
af Galvin vundet for reformationen. Derefter virkede
han en tid i Genf som rektor øg prest, men maatte
senere paa grund af teologiske divergenser opgive sit
embede. Han levede derefter i Basel i trange kaar,
indtil han 1552 blev professor i græsk litteratur. G.
har i flere skrifter med stor varme talt trosfrihedens sag.
Caste^lo-Bra^nco, Gamillo (1826—90), portug.
forfatter; var den mest nationale af Portugals moderne
romanforfattere. Han har skrevet historiske romaner
søm «0 Judeu» og «Pa^o de Ninaes» og behandlet
samtidens liv i «Amor de perdi^ao», «Amor de salva^ao» o. fl.
Har ogsaa skrevet digte, dramaer øg litteraturhistoriske
afhandlinger. Endte sit liv for egen haand.
Caste^lo Bra’nco, befæstet by i Portugal, prøv. Beirn,
s.ø. f. Goimbra, 472 m. o. h.; 7292 indb. (1900).
Betydelig vin- og oljehandel.
Caste’llo de Vide, befæstet by i Portugal, prov.
Alemtejo, 603 m. o. h.; 5132 indb. (1900). Blindeinstitut.
Castellon [-eljå’n] de la Plana. 1. Prov. i Spanien,
den nordre del af det tidligere kongerige Valencia; 6465
km.’" med 310 828 indb. (1900). — 2. Hovedstad i samme
prøv. ikke langt fra Middelhavet; 29 904 indb. (1900).
Har linvæverier, sukker- og papirfabriker og driver livlig
handel med vin og sydfrugter. Byens lille havn er
Grao de G.
Castelnau [-nå’], Francis, greve af (1812—80), fr.
øpdagelsesreisende øg naturforsker, bereiste 1837—41
Nordamerika; 1843—47 ledede han en af Frankrige
udsendt videnskabelig ekspedition til det ækvatoriale
S3^d-amerika. Beskrivelsen af denne interessante reise findes
i «Expédition dans les parties centrales de l’Amerique
du Syd, de Rio de Janeiro å Lima et de Lima au Para»
(15 bd. Paris 1850—61).
Castelnaudary
nådari’J, by i Frankrige, depart.
Aude, ved Ganal-du-midi, 185 m.o. h.; 8006 indb. (1901).
Tilvirkning af lervarer øg grovere tøier, skibsbyggeri,
handel med mel og trævarer. 1 sept. 1632 seirede
marskalk Schomberg her over hertugen af Orléans.
Castelnuovo, Enrico (1839—), ital. romanforfatter,
var en tid redaktør, blev derpaa professor ved [-handelsakademiet i Venedig. Her skrev han et bind fortællinger
og derefter en række romaner og noveller. De bedste af
hans arbeider er «Filippo Bussini juniore», hvori han
skildrer et gammelt handelshus’ fald, og «Due convinzioni»
(to livsanskuelser), med emne fra begivenhederne i 1859.
Castel San Giovanni, landsby i Italien, prøv.
Pia-cenza, ved Pø; 4804 indb. (1901). Her seirede 17—19
enivrement (f) m, fuldskab,
enivrer (f) drikke fuld, beruse;
betage.
enjabler (f) siette bund i
tønder.
enjambée ® f, langt skridt,
enjambement m, sætnings
over-skriden fra et vers til et følgende,
en jamber overskride, -skræve.
-springe (en lilasse); skræve ud,
tage lange skridt.
enjaveler (f) lægge (korn) i
bunker.
enjeu (?) m, indsats,
enjoin ©, enjoindre (g
paalægge, tilholde, indskjærpe.
eiljoler (?) besnakke; forføre,
enjoliver (g udpynte; pynte
paa. enjolivure f, sirat.
enjoué (f) oprømt.
enjoue-ment m. oprømthed, skjæmt.
enjouer (f) lægge an
(skyde-vaaben).
en joy (e) nyde; sætte pris paa,
godgjøre sig med; more sig over,
(kunne) glæde sig ved. e.
him-self kose, more sig. enjoyment
nydelse.
enke — ® Witwe f - (e) widow
— (f) veuve f. enkedronning —
(t) verwitwete Konigin f — (e) queen
dowager (mother) - (f) reine-mere,
reine douairiére f. enkekasse
- it) Witwenkasse f - © widow’s
fund - (f) caisse (f) des veuves.
enkemand — (£) Witwer m — (e)
widoAver — (f) veuf m.
enkestand — ® Witwenstand m —
© widowhood - (f) vcuvage m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
