Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Caudry ... - Ordbøgerne: E - ensemble ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ir
Cavaillé-Col—Cavendish
lo()
ensorceler—entassement
Ord, som ikke findci
Blev derefter enstemmig valgt til chef for den udøvende
magt, men opnaaede ved præsidentvalget kun omtr. l’ 2
mill. stemmer mod Ludvig Napoleons omtr. 2 mill.
Efter statskupet 2 dec. 1851 fængslet, men snart løsladt.
Som medlem af den lovgivende forsamling negtede han
at aflægge cd paa den nye forfatning. Trak sig tilbage
fra det offentlige liv. — 3. Godefroy C. (1853—), søn
af foreg., kom 1882 ind i deputeretkammeret som
moderat republikaner. 1 1890-aarene flere gange minister,
krigsminister i Bourgeois’ ministerium 1895 og i Brissons
ministerium 1898. Efter opdagelsen af oberst Henrys
falskneri i Dreyfus-sagen høsten s. a. blev han imidlertid
nødt til at gaa af og fik aldrig senere nogen indflvdelse.
Cavaillé-Col [kavajekå’l], A r i s t i d e (1811 —99),
berømt fr. orgelbygger, der ved orgelverkerne i St. Denis,
St. Sulpice, Madeleinekirken, Trocadero og andetsteds
indførte en væsentlig forbedret konstruktion. Har ogsaa
i skrift virket for orgelb3^gningens fremme.
Cavaillon [kavajo’], by i Frankrige, depart. Vaucluse,
20 km. s.ø. f. Avignon; 5712 indb. (1901). Har en
domkirke fra 1251 og et smukt raadhus. Omegnen, som er
meget frugtbar, kaldes Provences have; her dyrkes især
meloner.
Cavalca^nti, Guido (1255—1300), ital. digter, af
florentinsk slegt, en fortrolig ven af Dante, og efter
denne den betydeligste digter af den florentinske skole.
Hans digte udmerker sig ved følelsesfuldhed og dybsind.
Cavalcace^lle, Giovanni Battista (1820—97),
ital. kunsthistoriker. Uddannede sig opr. som maler.
(Se Crowe, ,1. A.). Var i sine sidste aar ansat som
kunst-inspektor ved ministeriet i Rom.
Cavalier [kaimlje’], Jean (ca. 1669—1740),
hoved-an|’ører for kamisarderne (s. d.) i Gevennerkrigene,
stillede sig 1702 i spidsen for hugenotterne i Cevennerne
og førte dem saa dygtig, at Villars 1704 tilbød ham
forlig; han nedlagde vaabnene paa det vilkaar, at
regjeringen viste tolerance, fik oberstpatent, men maatte snart
flygte til England; han udmerkede sig i krigen i Spanien
og døde som eng. generalmajor og guvernør paa Jersey.
Cavaliére, Emilio del (omtr. 1550—1602), ital.
komponist, musikintendant hos storhertugen af Toscana,
særlig bekjendt ved sit geistlige allegoriske oratorium
< Rappresentazione di anima e di corpo», et førsteforsøg
med geistlig opera i Peris recitativiske stil. Han deltog
ogsaa i førsteforsøgene med den verdslige opera og
komponerede madrigaler m. v.
Cavaliére (ital.), ridder, kavaler. G. serven te,
tjenende ridder, i Italien en gift kvindes ledsager el.
beskytter, husven, jfr. Cieisbeo.
Cavaliéri, Bon a ven tura (1598—1647), ital.
matematiker, f. i Bologna, professor i matematik smst. Han
blev en af forløberne for differential- og
integralregningens opfinder ved sine undersøgelser over arealer,
begrænset af krumme linjer, og volumener, begrænset
af krumme flader, idet de førte ham til begrebet
«uendelig liden». Endvidere er han den første, som lærer at
bestemme brændvidden af glaslinser.
Cavalleria (ital.), ridderskab, ridderlighed.
Cavalleria rusticana, opera af Mascagni.
Cava^lli, Francesco (omtr. 1600—76), anseet ital.
operakomponist, senest kapelmester ved Markuskirken i
ensorceler (T) bcdaare,
foi–hekse, fortrylle.
ensoufrer ® svovle,
ensouple (f) f, væverbom.
ensucrer ® kandisere,
ensue © paafølge; opstaa,
indtræde.
ensuifer (f) overdrage med talg.
en suite (f) derpaa, siden.
. ensuivre (fi: s’e. folge efter;
følge af.
entablature entablement
® m, gesims, entabler (f)
sammenfælde.
entacher (f) plette, entaché
de befængt med.
entadeln (t) skille ved
adelsskabet: fornedre.
entail @ (oprette til) stamgods,
r C, maa søges under K.
Venedig. G.. hvis «Xerxes» opførtes ved festforestillingen
i Paris til Ludvig XIV s bryllup, virkede ligesom
C.aris-simi for at skabe et friere og naturligere recitativ og
udvikle solosangen yderligere.
Cavallin, Christian (1831—90), sv. filolog, 1857
docent, 1875 professor i gridsk ved universitetet i Lund;
arbeider angaaende klassisk filologi (bl. a. «Om
Apu-leius»); «Latinsk lexikon», < Svensk-latinsk ordbok»,
«Grekisk svntax».
Cavallius, Gunnar Olof Hylt én- (1818—89), sv.
historiker og arkæolog, var en tid i diplomatisk tjeneste,
(1860 — 64) og chef for det kgl. teater i Stockholm. Han
var en alsidig interesseret mand og bl. a. en af stifterne
af «Svenska fornminnesforeningen». Hans mest bekjendte
arbeide er «Vårend och Virdarne; ett forsok i svensk
ethnologi» (1863—68).
Cavallo’tti, Felice Carlo E m a n u e I e (1842—98),
ital. digler, deltog med Garibaldi i befrielseskrigen i
1860 og bekjæmpede derpaa i pressen Victor Emanuels
kongedømme. I 1873—98 var han med afbrydelser
medlem af det italienske deputeretkammer, hvor han
optraadte med lidenskabelig heftighed som republikaner
og forkjæmper for tanken om at indlemme Osterriges
italienske provinser i Italien. Han blev dræbt i en
politisk duel. Hans første digt var «Germania e Italia»,
rettet mod Tyskland. Senere skrev han en række
dramaer: «Pezzenti», «Guido», «Alcibiade» o. fl. Han har
desuden skrevet en række kritiske og historiske arbeider
og redigerede avisen «Secolo».
Cavan [kdwdnj. 1. Grevskab i Irland, prov. Ulster,
1932 km.^ med 97 541 indb. (1901). — 2. Hovedstad i
samme grevskab, ca. 3000 indb.; baade katolsk og
protestantisk bispesæde.
Cavanillesy Centi, Antonio (1805—64),
sp. historiker. V^erker: «Historia de la dominacion
espanola en Portugal» og «Historia de Espana» (til
Filip II), 5 bd., 1860-64, samt de livlig skrevne
«Dialogos politicos og literarios» (1858).
Cavarzére, by i Italien, prov. Venezia, ved Adige;
16 384 indb. (1901).
Cavatine, et syngestykke i en opera, af mindre
omfang og enklere form end arien, en mellemting mellem
denne og romancen.
Cavazzola, Pa o lo, se M oran do.
Cåvea (lat.), i de romerske teatre betegnelse for
tilskuerpladsen.
Ca^ve ca^nem (lat.), «vogt Dem for hunden», stod i
de romerske huse ved lænkehundens plads. Ogsaa
anvendt som indskrift paa mosaikgulve under billedet af
en hund.
Cavelier [kavsljc’], Pierre Jules (1814—94), fr.
billedhugger. Repræsenteret i Luxembourgmuseet med
statuerne «Sandheden», «Gracchernes moder» og «Den
nyomvendte».
Cavendish [kævendis], eng. adelsslegt (whig), se ogsaa
D e v o n s h i r e.
Cavendish [kævendis], Frederick Charles, lord
(1836—82), eng. statsmand, siden 1865 medlem af
underhuset, 1873—74 skatkammerlord og 1874
skatkammersekretær. April 1882 blev han minister for Irland, men
6 mai s. a. myrdet af fenierne i Føniksparken i Dublin,
(gjøre til et) fideikommis;
arve-gang(sniaade); testamentere;
medføre, paaføre.
entaille (f) f, indsnit; dvbt saar;
hugstskog.
entamer (f) skjære (tage) hul
paa; begynde paa; angribe, gjøre
indgreb i, vinde en fordel over;
rokke ens pligtfølelse; gjøre s kaar;
begynde at tilride.
entamure ® f, indsnit; skalk;
øverste lag i stenbrud.
entangle @ ugreie; indvikle,
indfiltre
entanglement © ugreie,
forvikling; naturlig forhugning;
staal-traadnet.
entarten (t) degenerere
Ent-artung f. degeneration.
entassement (f) m, obstabling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
