Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cecchi ... - Ordbøgerne: E - entérite ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Cecchi—Ceder
162
entérite—entfernen
Aden (Arabien); men under en kort ekspedition til det
sydlige Somaliland blev han tilligemed flere ital. officerer
dræbt i Makdischu 26 nov. 1896.
Cecchi [tsækki], Giovanni Maria (Giammaria)
(1518—87), ital. digter, var retslærd, men skrev ved
siden deraf lystspil, hvoraf enkelte er efterligninger af
Plautns og Terents. Han har ogsaa skrevet dramaer
over bibelske emner, saaledes «La morte del re Acab».
Cech [tsetz], Svatopluk (1846—), en af det slaviske
Bohmens største digtere. Tog juridisk eksamen 1869 og
arbeidede derefter en tid paa et advokatkontor, men har
siden 1879 helt ofret sig for litteraturen. Var i flere
aar medarbeider i forskjellige bøhmiske tidsskrifter og
dagblade, hvorpaa han 1879 sammen med et par andre
grundlagde det endnu udkommende belletristiske
tidsskrift «Kvety» (blomster). G.s rige poetiske produktion
er overveiende episk-lyrisk i national aand. Som hans
fornemste verker nævnes «Adamiterne» med emne fra
husiterkrigen, «Vaclav af Michalovic», «Europa» og «I
lindenes skygge». — Paa prosa har han bl. a. skrevet
4 bind fortællinger, arabesker og humoresker samt
romanen «Udødelighedens kandidat». C. nyder den største
popularitet i det slaviske Bohmen, er æresborger i Prag
og medlem af det bohmiske Keiser Frants Josefs akademi.
Cechy [tsel^i], det tsjekkiske navn paa Bohmen.
Cecidier, se Galler.
Cecidomy’ia, se Galmyg.
Cecil [sésil], eng. æt, se Burleigh og Salisbury.
Cecii [sésil], Hugh Richard Heathcote, lord
(1869—), eng. politiker, siden 1895 medlem af underhuset,
er særlig interesseret i kirke- og skolesager og har
megen indflydelse i saa henseende. Indbragte 1901 efter
de irske medlemmers spektakelscener lovforslag ’om
fængsling af medlemmer, sk3’ldige i voldsom obstruktion,
men forslaget faldt. Fik 1903 forkastet loven om
tilladelse til giftermaal med en afdød hustrus søster og
modsatte sig energisk dens vedtagelse (aug. 1907). Ivrig
frihandelsmand og modstander af Gamberlains
protektionistiske toldpolitik. Er en glimrende taler, men ofte
steil konservativ i sine anskuelser.
Cecilia, den hellige, kirkemusikens
beskytter-inde. Efter legenden var G. en fornem romersk
jomfru, som overtalte sin brudgom Valerian, med hvem
hun senere levede i et jomfrueligt egteskab, til at blive
kristen. Under en forfølgelse (under Alexander Severus,
Marcus Aurelius el. Diocletian) blev begge mart^^rer.
G.s lig blev bisat i Galixt-katakomben ved Via Appia.
I 821 skal pave Paschalis I have ført hendes ben til
den efter hende opkaldte kirke i Rom (S. Cecilia in
Trastevere), hvor man mente at have gjenfundet hendes
sarkofag i 16 aarh. Opfattelsen af C. som musikens
helgeninde skyldes vistnok oprindelig en misforstaaelse
af nogle ord i hendes martyrakter.
Cecilia, kong Sigurd Munds datter, blev af p:rling
Skakke overgivet til Folkvid lagmand i Vermland som
frille og fødte ham sønnen Haakon Galen. Da Sverre
vandt fremgang i Norge, fl3^gtede hun til ham og blev
gift med hans tro mand Baard Guttormssøn af Rein. Med
Baard blev hun moder til kong Inge (konge 1204—17).
Cecilia, uegte datter af kong Haakon Haakonssøn,
blev gift første gang med den anseede gamle bagler-
r C, mar. soges under K.
høvding Gregorius Andresson og efter hans død med
kong Harald af Man, men druknede paa reisen fra
Norge sammen med sin husbond og hele sit følge (1248).
Cecilia (1540 — 1627), sv. prinsesse, datter af Gustaf
Vasa og Margrete Leijonhufvud, prises for sin sjeldne
skjønhed. Som ung pige indlod hun sig 1559 i et
elskovs-forhold med grev Johan af Østfriesland, som da var
paa besøg i Sverige. G.s broder Erik (XIV) fik nys
herom og fremkaldte en offentlig skandale ved at
overraske parret om natten. Den forbitrede fader lød greven
fængsle. 1564 egtede G. markgrev Kristoffer af
Baden-Rodemacher, med hvem hun levede et ulykkeligt 11-aarigt
egteskab. Siden førte hun et omflakkende liv, gik over
til den katolske kirke og var, maaske især paa grund
af dette skridt, gjenstand for mange bagvaskelser, som
dog vistnok er meget overdrevne. Hun døde i Brussel.
Ceciiiaforeningerne, der har sit navn efter
musikens skytshelgen den hellii e Cecilia, har i almindelighed
til opgave at dyrke ældre kirkelig kormusik. Allerede
Palestrina stiftede i 1500 et saadant privilegeret selskab.
Nu findes disse foreninger i flere lande og byer. En i
1867 i Regensburg stiftet omfatter saaledes alle
tysktalende folkeslag. Stockholms C.-forening blev stiftet i
1903 af Erik Akerberg. Den tilsvarende forening i Kra.
er stiftet i 1902 af Thorvald Lammers som en fortsættelse
af hans i 1879 grundede korforening, der under sin
23-aarige virksomhed bistod ved 70 koncerter til opførelse
af større verker af Bach, Handel, Mozart, Beethoven,
Mendelssohn m. fl. C.-foreningen har givet 2—3
koncerter aarlig og har allerede opført en hel række af større
ældre klassiske verker, af berømte tyske og nyere norske.
Cecropia peltåta, art af morbærfamilien; et høit
træ fra Sydamerika og Vestindien, paa grund af den
ofte hule stamme almindelig kaldt trompettræ. C. er
særlig interessant derved, at stammens marv er delt i
kamre, som beboes af myrer, der lokkes til træet ved
smaa, næringsrige dannelser ved bladstilkens grund.
Bladene og frugterne udgjør dovendyrets vigtigste føde.
Cedar Creek [sidd krik], bielv til Shenandoah i
Virginia, Forenede stater. De konføderede under Early
led her et alvorligt nederlag 19 okt. 1864 imod unionens
general Sheridan.
Cedar Mountains [idd9 mau’nidnz], Nordamerika.
Forenede stater, en ca. 35 km. lang n.—s. Ijeldryg i
staten Utah, s.v, for den store saltsjø og straks ø. f. den
lille sandørken, som kaldes «Great American desert».
Cedar Rapids [stdJ ræ’pidz], by i Nordamerika,
staten Jowa, ved Red Cedar River ca. 300 km. v. for
Chicago; 25 656 indb. (1900). Store svineslagterier.
Céde majdri (lat.), vig for den mægtigere, giv efter.
Ceder (ccdrus), naaletrær, nær beslegtet med
lerke-trær, men de fælder ikke som disse sine naale om
vinteren. «C. fra Libanon» (c. lihani) danner skoge i
Lilleasien og paa G3q3ern. Af de fordums store skoge paa
Libanon er endnu en liden rest tilbage, og blandt disse
2000—3000 aar gamle trær kan træffes stammer af
indtil 12 m. i omfang. I Jardin des Plantes i Paris staar
der en c., som i 1734 af Tournefort blev medbragt fra
Libanon. Atlas-c. (c. ailantica), som hører hjemme
i Nordafrika, kan ogsaa have mægtige dimensioner, og
ligeledes himalaya-c. (c. deodara). Samtlige arter
entérite (f) f, tarmbetændelse,
entern ® entre,
enterocele (é) tarmbrok.
enterology (e) indvoldslære.
enterprise @ foretagende;
drif-tighed. fremfærd, enterpriser
entreprenør.
enterrage (f) m, jord om
støbeform. enterrement m, begra-
velse; ligfærd. enterrer
nedgrave, begrave.
entertain © underholde; more;
beverte; antage; nære (følelse),
entertainer vert.
entertain-ment underholdning, bevertning,
festlig tilstelning.
en-téte (f) m, (trykt) indledning
paa breve, prospekter.
entété (f) stivsindet, stædig, e.
de indtaget for, opsat paa.
entétement (g m, betagethed;
stædighed.
entéter (f) betage, bedøve, sætte
i hovedet; sætte hoveder paa
(knappenaaler).
entfachen (t) optænde, puste
til, opflamme.
entfahren ® smutte ud,
undslippe
entfallen ® falde (en) ud af
hænderne: gaa i glemmebogen,
entfalten (t) udfolde: udglatte,
entfarben ® borttage farven.
Sich e. skifte farve.
entfernen ® (bort)fjerne.
ent-fernt fjern.
I) — Illustreret norsk kon
sleksiko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
