Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cecchi ... - Ordbøgerne: E - entérite ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
entfesseln—entgliihen
l()3 Cederborgh–Cédille
Ord, som ikke findes under C, maa soges under K.
164
Ceder.
di’rkes i Europa
so rn parktrær og
kan vokse saa langt
mod nord som i
Danmark. Ved
Stavanger er der
plantet en
bima-laya-c., som har
holdt sig i flere
aar. — G.s ved er
meget holdbar og
letspaltellg, er
hvidere og mindre
harpiksholdig end
andre naaletriers.
Libanon-c.s ved
benyttedes i æidre
tid som
skibstømmer, desuden
er tiere af
Orientens kirker bygget
af c.-træ, saaledes
keiserinde Helenas
kirke i Jerusalem.
Det egte c.-træ er
nu saa godt som
ude af handelen;
nutidens c.-træ
stammer fra andre
naaletrær, som arter af cypres, tuja og ener.
Cederborgh, Fredrik (1784~"1835), sv. forfatter,
udgav i Stockholm tidsskriftet «Anmårkaren» (1816 — 23)
og har skrevet en del romaner, hvorved han har
betydning for svensk prosadigtning. Mest kjendt og oftere
oplagt er «Uno von Trasenberg» (1809 —10), ’ «Ottar
Tralling» (1810—18) og «Nagot litet om grefve Jacques
Pancroce von himmel och jord» (1818). Hans samlede
skrifter udkom 1834 under titelen «Ungdoms tidsfordrif».
Cedere (lat.), afstaa, overdrage, vige.
Cedergren, Henrik Tore (1853—), sv.
telefontekniker, var opr. guldsmed, men slog sig fra 1883 helt
paa telefonvæsenet og fik stiftet «Ållmånna telefonbolaget
i Stockholm», som under hans ledelse har havt en
enorm udvikling. 1900 erhvervede C. eneret paa
telefon-drift i Moskva og Warschau. Han er i høi grad fortjent
af telefonindustrien og telefontekniken.
Cederhielm, Josias (1673—1729), sv. diplomat og
politiker, der under Karl XH’s felttog havde vist stor
dj^gtighed. Ved Poltava blev G. fanget og slap først
1722 fri. 1723 blev han rigsraad og fører for det
holstenske parti, der ønskede Karl Fredrik paa tronen.
Ved tronskiftet i Rusland 1725 blev C. sendt til
Petersburg for at varetage Sveriges tarv, men han arbeidede
vel saa meget i Gottorper nes interesse og nærede
fantastiske planer om gjenerhvervelsen af
Østersjøprovin-serne. Et sv.-rus. forbund afvergedes dog af A. Horn,
og Sverige sluttede sig til Ruslands fiender. G.s politik
var strandet, og truet af retslig undersøgelse trak han
sig ud af politiken.
Cederhieim, Josias Garl (1734—95), sv. politiker
og nationaløkonom. Paa rigsdagen sluttede G. sig opr.
til huerne, men nærmede sig efterhaanden hatterne, -da
hans hensjmsløshed skabte ham mange fiender.
Paavirket af fysiokraterne skrev han bi. a. «Tankar om
spannemals brist och dyrhet» (1757), «Tankar om
handt-verkerierna i Sverige» (1794) og udgav det oppositionelle
ugeblad «Sanning och noje» (1779- 80).
Cederolje, en tyktflydende olje, som fremstilles af
cedertræ og anvendes som immersionsvædske ved
mikroskopiske undersøgelser (sml. M i k r o s k o p i).
Cederschiold, Gustaf (1845—), sv. sygegymnast og
massør, virkede 1872—79 i Hannover, 1879—89 i
Stockholm, 1889—95 i Baden Baden, fra 1895 atter i
Stockholm. Han har uddannet virkningsfulde massagemetoder
mod migræne, øren- og øienlidelser, mavekatarrh o. s. v.,
samt opfundet en massage af slimhinderne mod
svelg-og næsekatarrh, som han siden 1895 er begyndt at
indføre i Stockholms folkeskoler. G. har bl. a. skrevet
«Uber die schwedische Heilgymnastik».
Cedersclliold, Gustaf (1849 — ), sv. sprogmand og
pædagog, docent i Lund 1875, professor i Gøteborg 1893.
Vakte først opmerksomhed ved sine udgaver og studier
af indvandrede sagn i den gamle nordiske litteratur
(«Fornsogar inSrlanda», 1877 -84 o. fl.), blev knyttet til
det store ordbogsarbeide og har i senere tid virket for
en rigere opfattelse af modersmaalet (isæ^r «Om svenskan
som skriftspråk», 1897) og en forbedret undervisning i
dette fag (lærebøger i forening med seminaradjunkt
Valborg Olander i Falun).
Cederstrom^ GustafOlof (1845—J, sv. maler. Har
studeret under Winge og Malmstrøm i Stockholm, under
P’agerlin i Diisseldorf og under Leon Bonnat i Paris.
Indtil 1887 bosat i Paris, fra den tid professor ved
akademiet i Stockholm. Af hans historiske billeder er
det bekjendteste «Karl XlFs lig bæres over de norske
fjeldes (1878 kjøbt af storfyrst Konstantin af Rusland,
gjentaget for Nationalmuseum i 1883). Af hans billeder,
der behandler samtidens liv, er «Frelsesarméen» (1886)
i Goteborgs museum.
Cederstrom, Jacob (1782—1857), sv. embedsmand,
deltog i felttoget mod Norge 1808 og blev ved Skarbokil
saaret i det ene ben, der maatte sættes af, var dog med
i Tyskland 1813-14, i Norge 1814. 1817 landshøvding
paa Gotland, hvor han gjorde sig meget fortjent. 1826
generalmajor, 1831—47 præsident i kammerkollegiet.
G. deltog som medlem af adelstanden i flere
rigsdags-samlinger; han var en ganske frisindet mand, som uden
partihensyn kjæmpede for, hvad han ansaa for ret.
Cederstrom, Olof Rudolf (1764—1833), sv.
generaladmiral og statsraad. Vernede 1796 og 1798
handelsskibene i Nordsjøen mod engelske kapere. Førte 1801
—03 en heldig ekspedition mod Tripolis, tilbagetog 1808
Gotland fra russerne og kommanderede tilsjøs 1813—14.
1819 greve, 1823 generaladmiral. Han delte Karl Johans
sterkt royalistiske statssyn og paa drog sig en anklage for
rigsretten, men frikjendtes (1818). G.s ansvar for den
saak. «skibshandel», der voldte Sverige en diplomatisk
3’dmygelse, tvang ham 1828 til at gaa af som statsraad.
Cedertræ, se Geder.
Cédliie [sedij’], eg. liden z (sp.), skrives under c for
at angive udtalen g. Bruges ikke mere i spansk, men
derimod fra 17 aarli. i fransk (f. eks. fa^on).
eotfesseln ® løslade,
entfetten (t) afmagre,
entflammen ® opHamme(s);
(sich) blusse op, begeistres.
eiitilattern ® flagre bort,
undslippe
eiltfleischt ® i daarligt hold.
Ilinger.
entfliegen ® flyve fra, bort.
entfliehem ® undfly, flygte fra.
entHiessen ft) flyde, strømme
ud a f
entfremdefl ® gjøre fremmed
for, fjerne. Ejltfremdung f,
ligegyldighed. kulde.
entfiihren ® føre bort fra,
bortføre. Entfuhrung f,
bortførelse,
entgegen ft) mod, imøde.
ent-gegeiibringeri bringe imøde;
byde; vise. entgegenlsalten
sammenligne; indvende.
ent-gcgenkommen komme imøde;
imødekomme, entgegennehmen
modtage. Entgegennahme f,
modtagelse.
entgegnera ® svare, gjenmæle.
Entgegrmng f, (gjen)svår.
eiltgehen ® undgaa; forlade.
Entgelt ® m (n), godtgjørelse,
olme E. gratis.
entgelten ft undgijji-lde, bøde.
entgleiseri (?) komme ud af
sporet.
entgleiten (t) glide bort (ud af).
entgliiTimen y optamdes,
blusse op.
eiitglitsclien (t)^ glide ud af.
entgliihen HQ giodc, opflammes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
