Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cedral ... - Ordbøgerne: E - enthaaren ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
entketten-entlocke
Cele’bessjøen—Celle
168
Ord, som ikke findes under C, ma
skabet Menado, 57 436 km/’ med 583 000 indb., i n. og
3. residentskabet lernate i øst.
Cele’bessjøen kaldes havet mellem Celebes, Borneo,
Suluøerne. Mindanao og Sangiøerne. Den største dybde er
ikke mindre end 5111 m.
Celesia [tselesiaj, Em ann eie (1821—59), ital.
forfatter og historiker, spillede en fremtrædende rolle
under oprøret 1848. Blev siden universitetsbibliotekar
og professor i litteraturhistorie i Genua. Foruden flere
digtsamlinger har G. skrevet en ital. litteraturhistorie og
en række skrifter om Genuas topografi og historie.
Celestina, navnet paa en spansk dramatisk roman i
21 optrin. Hovedfiguren er en ryggesløs koblerske af
romanens navn. Efter hende er G. blevet et fællesnavn
for enhver koblerske. Romanen udkom i Sevilla i 1502.
Céliméne [selimæn], hovedpersonen i Moliéres
komedie «Le misanthrope». Er efter hende blevet et
fællesnavn for enhver aandfuld koket kvinde.
Ce’lla (lat), kammer, værelse, bestemt til bolig for
slaver; forraadskammer.
Cellamåre [tsell-J, Antonio Gin diee, fyrste af
(1657 — 1733), blev 1715 sp. gesandt i Paris og stiftede
i tilslutning til Alberonis planer en sammensvergelse
for at styrte hertugen af Orléans og gjøre Filip V til
regent for den umyndige Ludvig XV. Planen opdagedes
1718, G. udvistes af Frankrige og blev generalkaptein i
Gammel-Kastilien.
Celle, by i Preussen, prov. Hannover, regjeringsdistrikt
Luneburg, ved den seilbare Aller, s. f. Liineburger hede;
21 400 indb. (1905). I det gamle slot levede den danske
dronning Karoline Mathilde efter sin forvisning 1772—75
og ligger begravet her. — G., der anlagdes 1292, var
indtil 1705 residens for hertugerne af
Braunsehweig-Liineburg.
Celle. Bortseet fra de laveste organismer, viser alle
planter og dyr sig ved undersøgelse under mikroskopet
sammensat af talrige smaa legemer el. elementardele,
som kaldes c. Trods mange forskjelligheder viser alle
c. en ganske bestemt og karakteristisk fælles
bygnings-type: de bestaar af en klump saakaldt protoplasma, som
indeslutter én el. flere kjerner, meget ofte er de udad
begrænset af en væg el. membran. — Man lærte først
at kjende c. hos planterne, hvor de allerede blev
iagttaget i slutten af det 17 aarh. De fik sit navn c. (af
lat. cclliila, et lidet aflukke el. kammer), fordi man først
blev opmerksom paa den hos planterne tydelig
fremtrædende c.-væg; man tænkte sig disse smaa kammere
fyldt med vand el. luft. Endnu i begyndelsen af det
19 aarh., da man var naaet til den rigtige erkjendelse
af c.s betydning som morfologisk og fysiologisk enhed
saavel i plante- som dyreriget (den Schleiden-Schwannske
c.-teori), antog man fremdeles, at væggen var c.s
anatomisk og fysiologisk vigtigste del. Først omkr. midten
af forrige aarh. gjennemgik denne opfatning en ændring.
Man havde da lært at kjende talrige vægløse c., og man
havde viet c.-indholdet et mere indgaaende studium og
havde (fornemmelig i plante-c.) kunnet forfølge dettes
bevægelser; videre havde man under visse lavere algers
formering seet c.-indholdet forlade sin gamle væg og
danne en ny, medens den forladte væg ikke mere viste
noget livstegn. Disse iagttagelser førte til, at den gamle
opfatning, efter hvilken c.-væggen ansaaes for e.s
vigtigste del, blev opgivet, og istedet blev alle livsfunktioner
henlagt til c.-indholdet. — G.-substansen el.
protoplasmaet, som det først kaldtes af Hugo von Mohl, danner
hovedmassen af de fleste dyriske c. (se pL, fig. 1) og af unge
plante-c., medens det i ældre plante-c., hvor den største
del af c.-rummet er optaget af cellesaft, ofte kun danner
et tyndt lag indenfor c.-membranen. Indesluttet i
protoplasmaet findes en varierende mængde legemer, som
farvelegemer, pigmentkorn, fra kjernen udtraadte dele,
saakaldte chromidier, optagne næringskorn, saftrum el.
vakuoler, ekskretionsprodukter o. s. v. I c.-substansen
findes hos dyr og lavere planter som regel ogsaa et el.
to smaa korn, de saakaldte centrallegemer, som er
omgivet af en noget tættere protoplasmazone, den
saakaldte sfære. Udad omgives c.-substansen i plante-c.
(se fig. 4) af en, som regel vel udviklet og ofte meget
kompliceret bygget c.-membran, som væsentlig
bestaar af cellulose; hos de fleste dyriske c. er
derimod c.-membranen lidet udviklet eller mangler helt;
i sidste tilfædde siges c. at være nøgen. Det egentlige
protoplasma er et seigt flydende, slimlignende legeme,
som svæller ud ved optagelse af vand; det danner intet
kemisk skarpt definerbart legeme og er under c.s liv
underkastet vekslinger i sin sammensætning; som
konstante bestanddele af alle c.s protoplasma findes
dog eggehvidestoffe og vand, hertil kommer organiske
fosforforbindelser, kulhydrater og ofte fedt. Angaaende
protoplasmaets finere s t r u k t u r hersker endnu ingen
enighed; nogle mener, at det opbygges af fine traade,
som krydser hinanden eller danner et sammenhængende
fletverk, og af en maskerummene fyldende grundsubstans,
medens andre antager, at protoplasmaet har en
skum-lignende bygning. — G.s anden hovedbestanddel,
kjernen el. niicleus (se fig. 1), ligger oftest i nærheden af
c.s midtpunkt og er sfærisk el. ovoid, den kan ogsaa
være stavformet, lappet eller forgrenet. I almindelighed
findes der kun én kjerne i hver c., visse store c. kan
dog være flerkjernet, og hos mange encellede organismer
findes konstant samtidig to kjerner, en stor og en liden
(se I nfusionsdyr). I almindelighed er kjernen synlig
allerede i den levende c., men bliver tydeligere ved
tilsætning af forskjellige reagenser og ved anvendelse af
visse farvestoffe, som karmin eller hæmatoksylin. Kjernen
begrænses udad mod protoplasmaet af kjernehinden el.
kj ern emembranen, denne omslutter kjernei
udhold et, det saakaldte karijoplasma, dette bestaar igjen
af k j e r n e n e 11 e t, det saakaldte karyomitom, af kj er
ne-saften, en flydende substans, som fylder
maskerummene i nettet, samt endelig af et eller flere i kjernenettet
beliggende, runde eller noget uregelmæssig formede
legemer, som farves sterkt af flere farvestoffe, og som
sammenfattes under navnet k j e r n e 1 e g e m e r eller
nucleoli. Kjernenettet, som maa betragtes som kjernens
vigtigste del, bestaar af to meget forskjellige dele. Den
ene del, som danner kjernens protoplasmatiske basis,
kaldes som regel linin. Den er, saalænge kjernen lever,
usynlig, men viser efter behandling med reagenser en
finkornet bygning og farves paa samme maade som
protoplasmaet. Den anden bestanddel af kjernenettet
kaldes chromatin paa grund af sin affinitet til en række
entketten (t) løse fra lænker,
befri.
entkleiden ® afklæde; bloUe,
berøve.
entknechten (t) befri,
entkommen ® undslippe,
entkorken ® trække (en flaske)
entkrm(ig)en ® afkræfte,
svække.
entladen (t) atlæsse, losse,
befri for bor: affyre, sich e.
udlade sig, gaa af (skud), bryde løs.
entlang ® langs med, efter,
entlarven ® demaskere, rive
masken af. Entlarvung f,
demaskering.
entlassen 0 løslade; afskedige;
fritage (for).
Entlassung ® f, afskedigelse,
løsladelse, befrielse
entlasten, entlastigen ®
befri (for bør), aflæsse: godskrive.
Entlastung (t) f. aflæsning,
befrielse. decharge; godskrivning,
entlauben ® afløve, afblade,
entlaufen ® undløbe, løbe bort
fra.
en ti ed i gen frigjøre, befri
(for); afskedige (fra embede), sich
e. skille sig af med; opfvlde,
udføre.
entleeren ® tømme,
entlegen (t) afsides,
entlehnen (J) laane, borge af.
entleiben (t) aflive, tage af dage.
entleihen laane, borge af.
entlocken t; lokke ud af, af-,
fralokke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
