Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cement ... - Ordbøgerne: E - entrefilet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Ceme’nt
Ord, som ikke finde
veret. C e mb al d’a mo ur, fra det 16 og 17 aarh., var
et forsøg paa ved et klavikord med strenge af dobbelt
længde at virke baade med forte og piano.
Ceme^nt er 1. i alm. et mineralsk bindemiddel, som
har den egenskab at hærdne stenhaardt, naar det i
pulveriseret tilstand udrøres med vand, f. eks. m agnes i a-c.,
der benyttes til plombering af tænder, — 2. et brændt
og derefter fm malet pulver af lerholdig kalk, som har
den egenskab at være «hydraulisk», d. e. den deraf
tilberedte mørtel vil hærdne under vand. Den ældste
c. er vulkanske produkter som trass, puzzolaner og
santorinjord, der for at hærdne trænger kalktilsætning.
Senere opdagede Parker 1796 roman-e., som fremstilledes
ved brænding og findeling af shepp3’sten, en kalkmergel.
Bornholmsk c. fremstilledes ligeledes af mager lerholdig
kalk. Disse og lignende e.-arter er nu næsten fortrængt
af den af Aspdin i 1824 opfundne p o r 11 a n d-e., som
fremstilles ved brænding af en kunstig bestemt blanding
af ler og kalk eller kridt og derfor er af mere ensartet
beskaffenhed end den naturlige hydrauliske kalk.
Godheden afhænger af raastoffenes, særlig lerets kvalitet,
deres fuldkomne blanding, brændingstemperaturen og
finmalingen. Portland-c. er et graaagtigt, meget fint
pulver, sp. V. 3.1, af omtrentlig sammensætning ^/s kalk,
^/8 ler. Raamaterialerne renses omhyggelig for alle
uvedkommende urenheder, males, blandes og fugtes
derefter lidt og presses til «briketter», som brændes i
ringovne eller schaktovne. Den brændte c. («klinkerne»)
finmales ved hjælp af kuglemøller og sigtes meget fint.
Hvad der særlig kræves af c. er, at den er
«volumbe-standig», d. e. den maa under bindingen og hærdningen
ikke i mindste maade forandre sit volum, faa sprækker
eller vise udvidelser eller krumning. Saadan «drivende»
c. er absolut ubrugelig. G.-bygverker vinder i styrke
med tiden. — G.-fabrikationen har i de sidste aartier
overalt i verden taget et ganske overordentligt
opsving, hvilket dels skyldes de forbedrede
fabrikations-metoder, dels det forøgede forbrug. Der importeredes
i 1890-aarene til Norge ^20 000 tons aarlig, i 1899 endog
33 650 tons; i de tre senere aar (1904—06) er importen
gaaet ned til 12—13 000 tons. Norge har en c.-fabrik ved
Slemmestad i Høken.
Cementering, øgning af kulindholdet i sveisjern el.
blødt Staal ved glødning i trækulpulver 8—10 dage og
langsom afkjøling. Der anvendes ogsaa kul af organisk
oprindelse (forkullet læder). Kulstoffet optages sterkest i
de ydre lag. Det erholdte staal kaldes cementstaal
el. blære- el. blemmestaal. Staalgjenstande (geværdele)
kan ved c. bibringes større haardhed paa enkelte flader,
idet de øvrige dækkes med lere under glødningen.
Cementkobber, er metallisk kobber, som afsættes
af en kobberopløsning (cementvand) paa blanke
jern-gjenstande, der neddyppes deri.
Cementstaal, se Gementering.
Cementsten. 1. En lerholdig kalksten, som danner
raamaterialet for fremstilling af cement. G. brændes
og males og er da anvendelig til hydraulisk mørtel, d. e.
mørtel, som kan hærdne under vand. G. findes bl. a.
paa Bornholm, men fabrikationen af denne sort cement
er her som andre steder opgivet, da produktet ikke er
saa godt som portlandcement (se Gemen t) og heller
Heatricc Cenci
feilagtig tillagt Guido Reni; se teksten).
-Ce^nsor 178
r c, maa søges under K. entrcfilet-entrepont
ikke billigere. — 2. P^n kunstig bygningssten fremstillet
af cementmørtel eller beton i form af mursten, tagsten
eller kvadre.
Cementvand, se G emen tkob b er.
Cenci [tsæ’ntsi], Beatrice (1577—99), rom.
adelsdame af en rig, men raa og ukultiveret slegt. Faderen,
Francesco, var en
bund-fordærv^et person, hvis
laster gik i arv til børnene
af hans to egteskaber.
B. G.s usedelighed
bevirkede, at faderen forviste
hende til en borg i
Abruz-zerne, og af hevntørst
lagde hun i forbindelse
med et par af sine brødre
planer om at myrde ham.
1598 fuldførtes dette ved
gift i B. G.s nærvær.
Familien blev fængslet, og
under processen gik B. G.
til bekjendelse, hvorpaa
hun, to brødre og hendes
stedmoder blev henrettet.
Begivenheden gjorde et
sterkt indtryk,
sagndannelsen tog fart, og snart
blev B. G. i folkets bevidsthed et uskyldigt offer. Emnet
har flere gange fristet digterne, f. eks. Shelley i tragedien
«The Genci». Ovenstaaende i Rom i utallige gjengivelser
udbredte portræt er ikke hendes.
Cendrillon [sådrijd’J (af fr. cendre, aske) er det fr. navn
paa heltinden i et meget udbredt eventyr; dette er i sin
franske form optegnet af Gharles Perrault i hans «Gontes»
(1697). G. er en ung pige, som bliver tilsidesat af sin
stedmoder og sine halvsøstre. Hun maatte udføre alt
det simpleste og tyngste arbeide, og hun likte bedst at
sidde i asken; men tilslut vinder hun kongesønnens
kjærlighed. Jfr. Askepot.
Cenere (-ri) [tUnere], Monte, en bjergryg i Schweiz,
kanton Ticino. Herover gaar veien mellem Bellinzona
og Lugano (høieste punkt 553 m.). I 1880—81
gjen-nemboredes G. af en 1673 m. lang tunnel.
Cenis, Mont [md-sønV], pas i Vestalperne, hovedvei
mellem Frankrige og Italien. Den 2098 m. høie pasvei
er anlagt af Napoleon I (1802 — 10), men benyttes ikke
mere nu, efterat jernbanen er bygget. Denne fører
fra Ghambery til Turin, er anlagt 1857—70 og
gjennem-skjærer Gol de Frejus 22 km. s.v. f. G. med en 12.2
km. lang tunnel; det høieste punkt, 1294 m. o. h., ligger
midt i tunnelen; foruden denne har banen 37 mindre
tunneler og beskyttes paa begge sider af forter.
Cennini [tsen-J, Gennino (14—15 aarh.), ital. maler,
elev af Agnolo Gaddi. Har malt fresker i Gompagnia
di S. Groce i Volterra. Mere berømt ved sit skrift om
maleriets teknik «Trattato della pittura» (udg. 1821 og 1859).
Cenomån er den underste afdeling af den øvre
kridtformation.
Ce^nsor bruges dels om de sagkyndige, som ved
eksamener bedømmer kandidatens præstationer, dels om
en af myndighederne ansat person, som ud fra moralske
entrefllet ® m, kort
redaktions-artikkel; ord mellem tankestreger;
anførte ord
entregent (f) m, belevenhed,
omgangstone.
entfeiUisé ® gitterformet.
entreissen (t) frarive; udrive,
entrelacer ® sammenslynge,
-flette.
entrelacs (?) m (pi), sammen-
slyngede baand, sirater;
gjennem-brudt arbeide; gardinsnorer,
-holdere.
entrelarder (f) spække.
entre-Hgne(s) (Dm, rum
mellem to linjer; det som skrives
mellem to linjer.
entreluire (f) lyse halvt, skinne
igjen nem.
entremeier (f) sammenblande,
forbinde, s’e. dans blande sig
(op) i.
entremets (5 & (?) m (pi)
mellemret.
entremetteur ® m,
mellemmand. Ujærlighedsagent.
entremettre (?): s’e. være
mellemmand, virke for en.
entremise (?; f, mellemkomst,
medvirkning; (tilsjøs) kravel.
entre-nerf(s) (?) m, rygfelt (paa
bøger).
entrennen ® undløbe.
entre-næud(s) (?) m, led (paa
stilk).
entre-pilastre (?) m,
rummel-lem piller.
entre-plant ® m, nj^plantet
vinstok.
entrepont (?) m, mellemdæk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
