Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cement ... - Ordbøgerne: E - entrefilet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
entreposer—entretoile
179 Censorer—Centaurea
Ord, som ikke findes undei’ C, maa søges under K.
180
Og politiske synspunkter skal give tilladelse til
offentliggjørelser af forskjellig art. Se Censur.
Censorer, to rom. embedsmænd, der besørgede
folketællingen, census, og de dermed sammenhørende
forretninger. Valgtes første gang 4-43 f. Kr. og i regelen
senere hvert 5te aar, sidste gang 50 f. Kr. Deres opgaver
var: 1. folketællingen, hvormed forbandtes fastsættelse
af skatteindtægten, indordning af folket i de forskjellige
afdelinger (klasser, centurier), prøvelse af ridder- og
senatorlisten (udstødelse eller optagelse i ridder- og
senatorstanden): 2. tilsyn med den offentlige sedelighed
(straffe for ting, som lovene ikke rammede, f. eks.
overdreven luksus, udsvævende liv, fjernelse af senat eller
ridderstand, berøvelse af stemmeret, ansættelse til høiere
skat); 3. bortforpagtning af statens indtægter og
bortlicitering af større statsopgaver (byggeforetagender o. 1.).
Til udøvelsen af census krævedes positiv enighed af
begge c. I rang stod c. mellem prætorer og ædiler (de
havde ikke imperium), men faktisk var de de mest
anseede embedsmænd, og til c. valgtes mest
forhenværende konsuler. — 1 keisertiden overtog keiseren den
censoriske myndighed.
Censur (lat. censura), eg. prøvelse, undersøgelse,
bedømmelse, var i Rom den embedsmyndighed, censorerne
(s. d., sml. Census 1) udøvede. 1 middelalderen havde
biskoperne i kraft af sin ccnsiira ecclesiasiica ret til at
ilægge straffe for forseelser mod kirken. 1 moderne tid
betyder c. sedvanligvis kun den granskning, en dertil
bemyndiget autoritet udøver ligeoverfor tryksager eller
verker, bestemt for scenisk opførelse, altsaa bog-,
aviseller skuespil-c. G. i denne betydning er omtrent ligesaa
gammel som bogtrykkerkunsten. Den udgik fra den
katolske kirke og blev første gang bragt i anvendt-Ise af
kurfyrst Berthold af Mainz i 1486. Eksemplet blev
snart fulgt af andre fyrster og navnlig af paverne.
Kirkemødet i Trident (1545) forbod under trudsel om strenge
straffe ikke blot at udgive, men ogsaa at trykke og
læse «kjetterske» skrifter og gav stødet til istandbringelse
af den fortegnelse over forbudte bøger, index librorum
prohibitorum, som stedse senere, og endnu i 1907, er
blevet suppleret. Ved siden af denne kirkelige c. blev
der snart ogsaa indført og har der i de fleste
kulturstater indtil den nyeste tid bestaaet en af
statsmyndighederne udøvet og af politiske hensyn opretholdt c.
Denne verdslige c. vakte imidlertid tidlig sterk modstand
og er efterhvert i næsten alle lande blevet først mildnet
og tilslut ophævet. Dette skede i det Britiske rige
allerede 1695, men gjenindførtes her 1737 af Robert
Walpole for dramatiske arbeider. Denne teater-c.
be-staar den dag idag. Mod denne rest af c. er der
gjennem en offentlig protestudtalelse af 29 okt. 1907
aabnet et felttog af Englands dramatiske forfattere.
1 de Forenede stater blev trykkefriheden fastslaaet i
menneskerettighedernes erklæring af 1776. I Frankrige
var c. i Ludvig den XV’s tid mildnet, og den
forsvandt ganske i forfatningen af 1791, gjenindførtes
1814 og var i den følgende tid snart i fuld udøvelse,
snart praktisk sat ud af virksomhed, indtil den helt
blev ophævet 1881. 1 Belgien er c. undertrykt ved
forfatningen af 1831. 1 videst udstrækning har c. været
udøvet i det Russiske rige, men dog med nogen lempning
efter manifestet af 30 okt. 1905. I Tyskland blev c. i
ældre tid udøvet af et rigs-bogkommissariat i Frankfurt,
men keiserne i det Romerske rige formaaede kun daarlig
at haandhæve institutionen. Efter det Tyske forbunds
oprettelse blev c., særlig for at mestre dagspressen, i 1819
paabudt for dettes omraade, en ordning, som ialfald i
navnet stod ved magt indtil 1848, og som senere kun
ved undtagelseslove paany er blevet sat i virksomhed
(1878 — 90 ’mod socialisterne). 1 Sverige blev c. afskaffet
1765, undtagen for religiøse skrifter og kritik af
grundlovene, men indførtes atter under Gustaf IH, som
navnlig lagde kapsun ogsaa paa pressen ved 1785 at bestemme,
at intet avisforetagende maatte sættes igang uden efter
kgl. privilegium; i regjeringsformen af 1809 fik dog
trykkefriheden atter hjemmel, hvilket stadfæstedes i den
endnu gjældende presselov af 1812. 1 Danmark, og
under foreningstiden ogsaa i Norge indtil 1814, blev c.
udøvet af universitetet med hjemmel i kirkeordinansen
af 14 juni 1539 «for Danmarks og Norges riger». Den
her længe meget strenge c. slappedes noget i enevældets
senere tid; betydeligere videnskabsmænd fik tilladelse
til at udgive sine bøger uden c.; avis-c. blev 1701
henlagt under kancelliet, 1738 under generalpostdirektørerne,
1765 under en egen avis-censor. Den af Struensee ved
forordningen af 14 sep. 1770 indførte fuldstændige
trykkefrihed begrænsedes atter noget allerede a a ret efter og
ophævedes i alt væsentligt 1799. Trykkefrihed under
ansvar for domstolene fik Danmark først 1849, og endnu
bibeholdes c. ligeoverfor teaterverker, variétenummere og
kinematografbilleder. G.s indskriden ligeoverfor
skuespillet «Isåren Borneman» af Hjalmar Bergstrøm (opført
første gang i Kristiania 12 nov. 1907) gav høsten 1907
anledning til et bittert pressefelttog mod c. — Norge
erholdt en usedvanlig udstrakt trykkefrihed ved grl.
1814 § 100, som ophævede al c. Forbrydelser i trykt
skrift har senere kun været underlagt stratTeloven. De
mest kjendte tilfælde af strafferetslig forfølgelse i
anledning trykt skrift er den Harro Harring’ske sag (se
Harring) og søgsmaalet mod Hans Jæger (s. d.) for
offentliggjørelsen af romanen «Fra Kristiania bohemen»
(1885). Sml. Trykkefrihed.
Ce’nsus (lat.). 1. Se Censorer. — 2. Ogsaa i moderne
tid har udøvelsen af borgerlige rettigheder som regel
været bundet til c., d. v. s. til iligning af en vis formue
eller indtægt, saaledes i England (efter Represcntation of
the people aet af 6 dec. 1884) eiendomsret til hus eller
tomt eller en aarlig husleie af mindst 10 £. Hos os var
indtil grundlovsforandringen af 30 april 1898 (grl. § 50)
stemmeretten bundet til besiddelse af fast eiendom af
en vis minimumsskyld paa landet, en vis
minimumsindtægt i byerne (se Valgret). I England og
Nordamerika er c. ogsaa den officielle betegnelse for den hvert
10de aar foretagne folketælling (s. d.).
Cent (af lat. centum, hundrede), forkort, c., ct., fl.cts.
1. Amer, skillemynt = ^/loo dollar == 3.7 øre; 2. Nederl.
skillemynt " ^ 100 gulden 1.5 øre.
Centa! [séntdl], eng. vegt 100 pund avoirdupois
(s. d.), svarende til 45.359 kg.
Centau’r, se Kentaur.
Centaurea, knopurt, slegt af de kurvblomstrede,
urter med store, af tokjønnede, rørformede blomster
entreposer (?) oplægge (varer),
entreposeur (f) m, en som har
varer paa oplag, oplagslbrvalter.
entrepot (f) m, lager;
kreditoplag; oplag, udsalg af
monopolvarer; mellemhandels-, stapelplads.
entreprenant Ci) virksom,
driftijj.
entreprendre (D paa-, over-,
foretage (sig at udføre noget).
entreprenør - ®
Unterneh-mer m — @ enterpriser,
under-taker; contractor — (?)
entrepre-neur m.
entreprise (?) f. foretagende;
(arbeides, leverances) overtagelse,
mettre (donner) å Fe.
bort-licitere.
entrer (?) gaa, komme, rykke,
trænge ind; bringe ind, i hus;
indføre (i bog).
entre-regarder (f) kaste et
stjaalent biik paa.
entre-sabords (f) m, rum
mellem stykporte.
entresol & ® m,
mezzaninetage.
entre-sourclls (f) m, rum
mellem øienbrynene.
entre-taillure (^ f, saar en
liest tilføier sig ved at strvge
skank.
entretenir (|) holde vedlige;
underholde; samtale med.
entretien (f) m, underhold,
vedligeholdelse;^ samtale,
underholdning.
entretoile (?) f, kniplings
mel-lemverk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
