- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
181-182

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Centauren ... - Ordbøgerne: E - entretoise ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

181

Centau’ren—Centralbanken for Norge

182

Ord, som ikke fmde!

Cciitaurea: Kornblomst.

dannede kurve, fra hvis
rand de langt større, golde
blomster udstraaler. Hos os
6 arter, hvoraf c sea bio sa
og jacea har sin væsentlige
udbredelse paa Østlandet,
c. nigra derimod i
kyst-egnene i det
søndenfjeld-ske; samtlige har fioletrøde
blomster. Herhen hører
ogsaa den blaa kornblomst,
c. cyanns, der forekommer
som ugræs i åkrene og
desuden almindelig dyrkes i
haver under flere former
med forskjellige farver.
Andre dyrkede arter af
denne slegt er f. eks. c.
americana med røde, c.
babylonica med mørkegule
og c. moschata med vellugtende blomster; c. candidissima
dyrkes mest paa grund af de smukke, sølvhvide blade.

Centau^ren, stjernebillede paa sydhimmelen ved
Vandslangens halespids, næsten skjult under vor horisont;
indeslutter den fiksstjerne, a af Iste størrelse, som staar
vort solsystem nærmest, men som først begynder at
komme tilsyne s. f. Nildeltaet. Til at gjennemløbe
afstanden fra stjernen, vel 4 billioner mil, bruger lyset
3^/2 aar.

Centåvo el. e e n t e s i m o ’ (sml. Gen t), skillemynt i
forskjellige sydamer, stater = peso el. boliviano.

Centenaar [-næj, den gamle holl. centner === 100 gl.
ponden = 49.4090 kg.

Centerbord, eng. centerboard, «sænkekjøl», bredt
bord af træ eller (oftest) metal, som fires ned gjennem
en aabning i midten af baadens hund; c. tjener til at
hindre baadens afdrift og bruges særlig paa mindre,
grunde lyst-seilbaade; lidet brugt i Norge.

Centesimål betegner en deling i hundrede dele. Ved
c. cirkeldeling deles cirkelkvadranten i 100 grader å
100 minutter å 100 sekunder, altsaa hele cirkelen i 400
grader. — G.-vegt, brovegt, hvor lodderne veier \ 100 af
lasten. Se Vegt.

Centesimo [tsen-J (af lat. eentesimiis, den hundrede),
ital. skillemynt = \/ioo lire — omkr. 0.7 øre. Sml. Gen ta vo.

Cent-gardes [så ga’rd], Les, navnet paa en
livgardeafdeling paa 100 mand, som de franske konger fra Ludvig
XI til Ludvig XV og senere keiser Napoleon III holdt.

Centi- (af lat. centum, hundrede) bruges i
metersystemet (s. d.) for at danne navn paa enheden —= ^’loo
af grundenheden, f. eks. centigram = Vioo gram.

Centime [såtim] (af lat. centum, hundrede),
skillemynt i Frankrige, Belgien og Schweiz = \/ioo franc =
omkr. 0.7 øre.

Centimo, sp. skillemynt = V 100 peseta = omkr. 0.7
øre Sml. Gen time.

Ce’ntner, vegt i mange lande, oftest lig 100 af landets
pund. Det danske, svenske, tyske og schweiziske c. er
nu fastslaaet til 50 kg, den østerrigske (meter-c.) til
100 kg. Se Gentenaar, Gental, Kintal, Kintar,
Kanta r, Hundredweight, Quintal.

entretoise ® f, tvertømmer,
-bolt, -træ.

entre-voie ® f, rum mellem
skinnerne: gruslag paa banen
entrevoir ® se uklart, skimte.

entrevous (f) m, rum mellem
bjelker; murverk meliem stolper,
fylding i døre. entrevoQter
mure, fylde mellem bjelkerne.

entrevue (f) f, sammenkomst,
møde.

entr’hiver ® m. vinterpløining.
entr’hiverner pløie om vinteren.
Entrich ® m, andestegg
entrichten ® udrede betale;
præstere; overbringe, aflægge,
Ent-richtung f, udredelse, betaling.

entriegeln (t) slaa skaaten fra,
aabne.

r C, maa søges under K entretoise—entrure

CentO [tse’ntå], by i Nord-Italien, prov. Ferrara, ved
Renoelven og den til Po di Voiano førende Ganale di G.
(55.5 km. lang); ca 5000 indb. (1901). G., der er
biskopsæde, har en teknisk skole og er maleren Barbieris
(kaldt Guercino) fødested.

Cento (lat., dragt, sammensyet af pjalter) kaldte man
en art digte, som dannedes af vers eller versstumper
af kjendte digte, saa der fremkom nyt indhold; opstaaet
hos grækerne og romerne i slutningen af oldtide’n; græske
centoner navnlig efter Homer, latinske efter Vergil

Cento novelle antiche [isenlo nove’lle anii’ke] el.
«Il novellino» er en ital. novellesamling fra omkr. 1300,
vistnok af flere forfattere. Det er et af de ældste itaL
prosaverker og har betydning som forløber for Boccaccio
og de senere novellister.

Centor’bi [tse-], se Genturipe.

Centovalli [tse-], en dal i Schweiz, kanton Tessin;
berømt for sin naturskjønhed.

Centradenia, af familien melasiomacea\ De to
dyrkede, i Amerika hjemmehørende arter, c. floribunda og
rosea er lave planter med rødlige stængler og blade,
som er farvede paa undersiden. De lyserøde blomster
fremkommer om vinteren og tidlig om vaaren.

Central (lat.), hvad der ligger i, hører til midten, danner
midtpunktet; det væsentligste, øverste. — Gen tr a
liser e, forene i samme midtpunkt; jfr. Koncentrere.

Centrålalper kaldtes tidligere den østligste del af
Vestalperne; de mest bekjendte af disse var Adula-,
Tessiner-, Glarneralperne.

Centralamerika, se M e 11 e m a m e r i k a.

Centrålantændelse har de patroner, hvor
tænd-midlet, i regelen en fænghætte, sidder midt i hylstrets
bund, i modsætning til randantændelse, hvor tændsatsen
er anbragt i omkredsen.

Centralasien, et til forskjellige tider meget
forskjellig opfattet geografisk begreb. Efter F. v. Richthofen
defineres G. nu som en del af det østasiatiske høiland,
der i den sidste geologiske periode ikke har havt atløb
til havet. Grænserne bliver da mod n. Altai", mod 0.
Ghinganbjergene og vandskillet for de kinesiske elve
Jang-tse-kiang og Hoangho, mod s. Tibets høiland og
mod v. Pamir. Det indre af G. bestaar af talrige
saltsjøer, der periodisk udtørres, og paa grund af det tørre
klima er steppe- og ørkennaturen næsten overalt
fremherskende.

Centralbanken for Norge, Norges største private
aktiebank, konstitueredes 20 nov. 1899 som en efter
initiativ af bankchef N. Kielland-Torkildsen (s. d.)
foretagen sammenslutning af et større antal udenbys banker
til oprettelse af et sterkt og selvstændigt pengeinstitut i
Kra. I dette indgik ogsaa straks efter bankfirmaerne
Ths. Joh. Heftye & søn og Sev. Ghr. Andersen, der
likvideredes som selvstændige forretninger, og hvis chefer
indtraadte i den nye banks direktion. I G. f. N. blev
som aktiekapital af 44 norske banker, 6 udenlandske
bankinstituter og de to nævnte kristianiahuse indskudt
tils. 10.5 mill. kr. Banken, der begyndte sin virksomhed
15 feb. 1900, fik en overordentlig rask vekst. Dens
samlede omsætning, der 1900 var G86.4 mill. kr., var
1906 steget til 1713.4 mill. kr. Overskuddet var i dette
sidste aar 570 295 kr.

entring - ® Enterung f - (e)
boarding - ® abordage m
entringen ® fravriste,
entrinnen ® rinde bort;
undløbe.

entrollen ® rulle bort;
oprulle, udfolde.

entr’ouverture ® f, hal va
åbning, aabning paa gløt.

entr’ouvrir (|) gjøre aabning i,
aabne paa gløt.

entriicken ® bortrykke,
unddrage; henrykke.

entrunzeln ® tage rynkerne
bort, glatte.

entrusten ® opirre, bringe i
harnisk entriistet opbragt.
Ent-rustung f. harme.

entrure (f) f, plogfures dybde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free