Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chambord ... - Ordbøgerne: E - épouvantail ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
épurer—équignon
195 211
ChamoVro—Champignon
Ord, som ikke findes
depart. Haiite-Sovoie, strækker sig 22 km. i s.v. retning
fra det 2204 m. h. Gol de Balme, idet den mod n.ø.
begrænses af bjergkjederne Aiguilles-Rouges og Brévent
(2600—2900 m.), mod s.v. af Montblancgruppen med
dens 3200—4810 m. høie toppe. Dalen, som
gjennem-strømmes af Arve, er 24 km. lang og 1 — 3 km. bred;
dalbunden ligger 1050 m. o. h. og er opfyldt af enge og
græsgange. Klimaet er strengt om vinteren, høst og vaar
hersker der voldsomme storme, og sommeren liar ofte
store temperaturforandringer. Besøges aarlig af ca. 15 000
turister. Udgangspunkt for trafiken til Montblanc etc.
Chamo^rro^ beboerne af Marianerne (s. d.).
Chamotte [samå’t], et knust og brændt ildfast ler,
hvoraf man fremstiller c.-sten til ovne og andre lervarer.
Chamouny [samuni’], se Chamonix.
Champ de Mars [så-cU-må’rs], plads i Paris,
oprindelig en eksercerplads. Brugt til folkefester og revner.
VerdensudstiUingerne 1867, 78, 89 og 1900. Eiffeltaarnet.
Se ogsaa Paris.
Champagne [såpa’n], landskab og tidligere provins
i det nordlige Frankrige, grænser i n. til Belgien, i ø.
til Lothringen og Franche-Comte, i s. til Bourgogne og
i v. til Orléanais og Ile-de-France. Det var paa
revolutionens tid 25 900 km.^ med 1 200 000 indb. og deltes i det
egentlige C. med hovedstaden Trøyes, Basse-C., Haute-C.
og Brie Champenoise. — C. var i romertiden en del af
Gallia Lugdunensis og Belgica. Fra det 10 aarh. stj^redes
det af grever under fransk overhøihed, indtil det i 1284
kom til Frankrige ved kong Filip IV’s giftermaal med
Johanna, arving til Navarra.
Champagne [sampdnjej, vine (baade røde og hvide)
fra den gamle fr. provins C., især depart. Marne.
Almindelig tænker man ved navnet c. paa en mousserende
vin, idet den ikke-mousserende c. næsten ikke udføres,
skjønt der produceres det dobbelte kvantum af den.
Den ikke-mousserende c. kræver lang lagring (indtil
10 aar). Den mousserende c. fremstilles almindelig af
en blanding af blaa og hvide druer; mosten ligger
vinteren over paa fade og tappes saa paa flasker, idet der
tilsættes en opløsning af sukker i vin og konjak («likør»),
flaskerne korkes omhyggelig, henlægges med korken
paa-skraa nedad i et lunt rum (19 (>.) og vendes i længere
tid daglig. Naar gjæringen er naaet til et vist punkt,
fjernes korken, saa gjær og bundfald slynges ud, flasken
efterfyldes med «likør», og en ny kork sættes i. Den
«likør», som sættes paa c., er bestemrnende for vinens
karakter, saa den derefter ^bliver tør, halvtør eller sød.
Den vin, som spildes ved omkorkningen («degorgeringen»)
eller ved sprængning af flaskerne, opsamles i fade og
benyttes igjen. C. fremstilles i tre mousseringsgrader,
crémant med svagt skum, mousseux med sterkere og
grand mousseux med meget sterkt, men hurtig faldende
skum. — Den tyske sekt (Schaumwein) er hyppigst
kun en hvid vin præpareret med kulsyre som selters
og med tilsætning af sukker og frugtæter; den sælges
meget under franske etiketter. Ogsaa i Amerika og
Rusland fremstilles c.-lignende vine.
Champagny [såpani’]. 1. Jean Baptiste
Nom-pére de C., hertug af Cadore (1756—1834), fr.
statsmand. Medlem af nationalforsamlingen 1789. I
rædsels-tiden arresteret, men løsladt efter Robespierres fald.
c, maa søges under K.
1804 indenrigs-, 1807 udenrigsminister. Tog ivrig del i
underhandlingerne med det spanske hof 1807 og 1808.
1808 af Napoleon udnævnt til hertug af Cadore (by i
Italien (Venetien), Tizians fødeby). Sluttede sig i de
100 dage til Napoleon, derfor efter 1815 længe i unaade
hos Bourbonerne. — 2. Francois Joseph Nompére
de C. (1804—82), fr. forfatter, særlig af historiske
arbeider vedrørende den romerske keisertid. 1869 medlem
af akademiet.
Champaign [tsæmpen], by i de Forenede stater,
Illinois, 200 km. s. for Chicago, 9098 indb. (1900).
Liererindeseminar.
Champaigne [såpæ’n], Philippe de (1602—74),
flamsk-fr. maler. Elev af Bouillon, Bourdeaux og
Fou-quiéres. Malte historiske billeder, men især portræter.
Til hans bedste arbeider hører portræterne af kardinal
Richelieu, af Ludvig XIII og kunstnerens datter som
nonne, alle i Louvre.
Champerico, havneby ved Stillehavet, Centralamerika,
rep. Guatemala, ca. 1600 indb. Udførsel af kaffe,
kaut-schuk, huder og kakao.
Champfleury [såfløri’J, Jules F1 e u r y H u s s o n
(1829—89), fr. forfatter, var direktør for Theatre des
Funambules (linedansernes teater), for hvilket han skrev
en række groteske pantomimer. Har ogsaa skrevet
mange romaner i satirisk-realistisk retning, som
«Bourgeois de Molinchart», «Les excentriques» og «Les amis
de la nature», «La petite rose» o. fl. Han har endvidere
skrevet en række historisk litterære arbeider, som «Histoire
générale de la caricature», «Histoire de la littérature et
de l’årt».
Champignon [sampinjong] (psalliota), slegt af
skive-soppene. Omfatter flere spiselige arter, hvoraf de mest
bekjendte er den mørke c. (p. campestris) og den lyse
c. (p. arvensis). De er let kjendelige paa de
chokoladebrune lameller paa hattens underside og paa den
omkring foden siddende ring. Desuden antager saavel
hattens som stokkens hvide kjød en rødlig farve, naar
soppen brækkes over. Som ung, naar lamellerne er
lyst kjodrøde, kan den let forveksles med den giftige,
hvide fluesop, men dennes lameller vedbliver ogsaa som
ældre at være hvide. Begge de nævnte arter findes hos
os, den første mest paa enge og marker, som har været
gjødslet med hestegjødning, den anden art træffes i
sivoge og i haver med god jord. I jordens øvre lag
lever myceliet i form af hvide, sammenfiltrede, loddent
udseende traade og fra disse vokser frugtlegemerne (den
spiselige del af soppen) frem; som smaa hvide,
kuglerunde legemer viser de sig først over jorden, efterhaanden
strækker disse sig i længden og antager efter kort tids
forløb sin endelige form. — C.-d r k n i n g (væsentlig af
p. campestris) foregaar i flere lande i Europa og i
Amerika, i størst maalestok i England og Frankrige. Særlig
bekjendt er den gjennem aarh. drevne c.-dyrkning i
nærheden af Paris. Den foregaar i underjordiske gruber
i stenbruddene. Man kan faa et begreb om disse
«sop-havers» størrelse og labyrintagtige forgrening, naar man
hører, at eieren af en saadan en gang gik sig vild der
og ikke blev fundet igjen før om tre dage. I Frankrige
var den samlede produktion af c. i 1901 omtr. 10 mill.
pund. C. formeres i kultur ved m^xeliet, da dette nemlig
épurer (?) rense,
equability @ jevnhed,
ligelighed. equable jevn, ligelig.
equal (e) ligelig, jevn, upartisk;
ligemand; være lig, kunne maale
sig med.
equality © lig(estillet)hed,
jevnhed, ligeberettigelse.
equalize © udjevne, fordele
ligelig, stille paa lige fod.
equanimity @ sindsligevegt,
jevnt sind.
équarrir (f) tilhugge firkantet,
tilpasse; oprydde, udvide; ilaa og
partere.
equate @ udjevne, reducere til
et middeltal.
équateur (?) m, equator ©
ækvator, république de l’E.
® Ecuador i Sydamerika.
equation équation (?) f,
ligning.
équerrage ® m, vinkel, kant.
équerre (?) f, vinkel (redskab);
knæ paa rørledning.
equerry @ (hofjstaldmester.
équestre (?), equestrian ©
ridder-, rytter-: ride , ridende.
equestrianism ©ridning,
ridekunst. équestrienne beriderske.
équiangle®, equiangular(t
retvinklet.
équidifPérence (?) f, ligesto
indbyrdes forskjel, aritmetisk pro
portion.
équidistance (?) f, lige afstan(
indbyrdes, equidistant ©, équi
distant (?) i lige afstand.
équignon (g m, jernbeslag pa;
træakse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
