Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chantepie de la Saussaye ... - Ordbøgerne: E - éradicatif ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 Carpet-bagger—Carreno de Miranda
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.
126
éradicatif- Erbe
Chantepie de la Saussaye [såipi’-do-la-såsæ’J,
Pierre Daniel (1848—), holl. teolog og
religionshistoriker, 1878 professor i teologi i Amsterdam, 1899 i
Leiden. Hans hovedverk er hans udmeriiede «Lehrbuch
der Religionsgeschichte» (2 bd., 1887—89; 3 udg. 1905),
den forste ndførlige fremstilling af hele religionshistorien;
desuden «The religion of the Teutons» (1902). G. søger
at forene positiv kristendom med streng historisk
metode, er derfor ogsaa optraadt som prædikant og religiøs
forfatter: «Zekerheid en Twijfel» (1893), der omhandler
den religiøse vished.
Chantilly [MtijV], by i det nordvestlige Frankrige,
depart. Oise, 41 km. n. f. Paris; 4463 indb. (1901).
Industri i nid, knapper og naale. I mai, september og
oktober finder der 8 veddeløb sted (bl. a. «Prix du
jockey club»). Det store slot, Condés Versailles, blev
ødelagt under revolutionen 1793, men er nu restaureret.
Hertugen af Aumale testamenterede det i 188G til Institute
de France. Slottet, der indeholder værdifulde
kunstsamlinger, er omgivet af prægtige parkanlæg.
Chantre [såtr], Ernest (1843—), fr. arkæolog, har
behandlet Frankriges ældste metaltid i verket «Age du
bronze» og det sydøstlige Frankriges forhist. arkæologi i
«Études paléoéthnologiques» (6 bd.); har desuden
foretaget omfattende antropologiske undersøgelser i Kaukasien,
Lilleasien og Ægypten.
Chantrey [ts’antri], Sir Francis Legatt (1781 —
1842), eng. billedhugger. Statuer i London af ham er
Georg IV’s rytterstatue paa Trafalgar Square, William
Pitt paa Hannover Square og den kolossale rytterstatue
af Wellington foran Englands bank (hesten er udført
efter hans død af en anden).
Chant royal [så-rwaja’l], en i 14 og 15 aarh. i
Frankrige 3aidet digtform, der nærmest er en videre udvikling
af chanson. Sedvanlig 5 strofer i 11 verslinjer. Første
strofes sidste verslinje gjenlages som omkvæd efter hver
af de senere strofer; sluttes af et «envoi» paa 5 linjer.
G. r. er altid alvorlig, besynger sedvanlig jomfru Maria.
Chanzy [såzV], Antoine Eugene Alfred (1823
—83), fr. general. Gjorde 1843—59 tjeneste i Alger;
deltog 1859 i den ital. krig, derpaa atter i Afrika. Den
nationale forsvarsregjering overdrog ham i dec. 1870
kommandoen over vesthæren, som han førte tappert og
dygtig, men uden held. Som medlem af
nationalforsamlingen stemte han mod freden 1871. Var 1879
Grévys modkandidat til præsidentstillingen. 1880—81
gesandt i St. Petersburg.
Chaonerne, et folk i oldtidens Epeiros, beboede opr.
hele Epeiros, senere kun kyststrækningen; i Italien
fandtes i ældgammel tid ogsaa c. el. choner i det senere
Lukanien.
Chåos, i den græske mytologi det tomme uendelige
rum, hvoraf verden opstod. Af c. fremkom Nyx (nat)
og Erebos (mørke), som avlede Aither (l^^s) og Hemera
dag. Se ogsaa Kaos.
Chapelain [Mplæ’J, Jean (1595—1674), fr. digter.
Richelieu benyttede ham som hjælper ved sine egne
digte og ved indretningen af det franske akademi. C.,
der var en litterær autoritet for sin tids forfattere, skal
have formuleret teorien om dramaets tre enheder (tid,
sted og handling). Han har skrevet større digte, som
«La Pucelle d’Orléans», men er uden digterisk fantasi
og kunstnerisk stil. Boileau kritiserede ham med
bidende ironi.
Chapelle [sapæ’l], Claude Emanuel Lhuillier
(1626—86), fr. digter, stod i venskabsforhold til Racine.
Moliére og Boileau. Han har skrevet digte og en
underholdende reiseskildring «Voyage en Provence et en
Languedoc».
Chaperon [sapro’J (fr.), hovedplag, hætte; i
arkitekturen: murkrone. — Ogsaa anstandsdame, se Duenna.
Chaplain [saplæ’J, Jules Glément (1839—), fr.
medaljør. Fra 1860-aarene begyndte i Frankrige en
reaktion mod den tørre, klassicistiske medaljestil henimod
en friere, naturfrisk, fin og poetisk behandling. En af
de ledende kunstnere i denne bevægelse var G. Hans
talrige portrætmedaljer (se billedet til Berthelot,
M. P. E.), leilighedsmedaljer med allegorier, er kraftige
og smukke. [Litt.: R. Marx, «Médailleurs fran^ais», 1897 ;
«Art et décoration» VII, 97.]
Chaplin [tsæplin], Gharles (1825—91), fr. maler
og raderer. Hans blege, rokokoagtige portræter fra den
elegante dameverden paa keiserinde Eugenies tid er det
samme for hin tid som Boldinis dameportræter for vor.
Chaplin [tsæ’plin], Henry (1840—), eng. politiker,
var 1868—1906 medlem af parlamentet, 1885 minister
uden portefølje i Salisburys kabinet, 1889
landbrugsminister, 1895 —1900 indenrigsminister, ivrig tilhænger
af Ghamberlains politik.
Chapman [tja’pman], Fredrik Henrik af (1721 —
1808), SV. admiral og skibskonstruktør. Efter studier i
udlandet ansat ved skibsbyggeriet, hvor han ved sin
store dygtighed svang sig i veiret. Som chef for
orlogs-værftet i Karlskrona indførte G. mange forbedringer.
Chapman [tsæ’pmæn], G eorge (1559—1634), eng.
digter, har skrevet tragedier med emner dels fra den
samtidige franske historie som «Bussy d’Ambois», dels
fra oldtiden som «Gæsar and Pompey», dels komedier
som «All fools», «The widow’s tears». Han har ogsaa
oversat Homers «Iliade» og «Odyssee» i sin tids romantiske
smag, men med stor kraft og friskhed.
Chappe [sap], GI au de (1763—1805), fr. opfinder,
abbed, udtænkte et system for optisk telegraf, hvorefter
den fr. stat 1793—94 byggede en linje mellem Paris og
Lille og senere en række andre; regjeringen oprettede
en telegrafstyrelse bestaaende af G. og to af hans brødre.
Den ene af disse, Ignace Urbain Jean G. (1760—
1828), som før revolutionen var ansat i finansministeriet,
vedblev som telegrafdirektør indtil 1823.
Chapra, by i Forindien, prov. Behar i Bengalen;
45 392 indb. (1901). Udfører indigo og salpeter og har
stor handel tilsjøs og med jernbane.
Chaptal [sapta’l], Jean Antoine Glaude, greve
af Ghanteloup (1756—1832), fr. kemiker og politiker,
studerede medicin og kemi, blev professor i kemi i
Montpellier og praktiserede samtidig som læge; var 1800
—04 indenrigsminister; atter 1815 minister i de 100
dage, 1819 pair af Frankrige. Er særlig fortjent af den
anvendte kemi; han opfandt den saakaldt
chaptalisering, en metode til at formindske syreindhold i
vinmost ved tilsætning af kridt og sukker, indførte
farvning med tyrkiskrødt og har skrevet flere verker, hvor-
éradicatif eradicative ©
(med.) udryddende, radikal.
eradication éradication
(f) F, oprykkelse; udryddelse.
érafler ® skrabe, gjøre ujevn,
éraflure f, rift, skrabnlng.
éraillement ® m, fordreining,
krængning (af øielaag).
érailler (^ forskyde traade.
yeux (m pi) eraillés rødstribede,
blodsprængte, med krænget øielaag.
erarbeiten ® tjene ved arbeide,
oparbeide.
erase © (ud)radere, -slette,
eraser raderer; raderkniv;
rader-gummi.
erasement, erasion,
era-sure © radering, (ud)slettelse.
érater ® skjære milten ud.
s’é. løbe veiret af sig.
Erb- (t) arve-,
erbangen ® blive bange,
erbarmen ® gjere (en) ondt.
Sich e. forbarme sig over.
Erbarmen ® n, medynk,
barmhjertighed.
erbarmlich ® vnkværdig,
elendig. Erbarmlickkeit f,
ynkelighed, elendighed.
Erbarmung ® f,
barmhjertighed.
erbauen (t) (op)bygge; trøste,
styrke.
Erbauer ® m, opbygger,
bygmester.
erbaulich (t) opbyggelig.
Erbauung ® f, bygning,
opbyggelse.
Erbe ® m, arving.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
