Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chardonnets ... - Ordbøgerne: E - erbreitern ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
Ord, som ikke findes un(
malere i det 18 aarh. Watteaus idealiserende poesi og
Fragonards rokoko-pikanteri er hos ham afløst af jevn
borgerlighed, uden spor af sentimentalitet som hos Greuze.
Bedst repræsenteret i Louvre, Stockholm (9 billeder),
Lieehtensteingalleriet i Wien og Erimitagen i Petersburg.
Chardonnets [sardåne’s] silke el. k o 11 o d i u
m-silke, se Kunstsilke.
Charente [sarå’tj. 1. Depart. i sydvestlige
Frankrige med hovedstad Angouléme, 5792 km.^ med 350 305
indb. (1901). Er mod n. optyldt af granit, i s. dannes
overfladen af kridt og jurakalk. Gjennemstrømmes af
elven G. med dens bielve. Klimaet er mildt og sundt,
og akerbrug er den vigtigste næringsvei.
Bjergverks-driften er ikke betydelig; derimod er industrien i glas,
konjak og papir anseelig.
Handelen fremmes ved ca. 310 km.
jernbane, seilbare elve og
kanaler. — 2. Elv i samme depart.,
er 361 km. lang og udspringer
i Limousinbjergene, 319 m. o. h.
Charente-Inférieure [sarå’t
æfcrjø’r], depart. i det vestlige
Frankrige med hovedstad La
Rochelle, 7232 km.’ med 452 149
indb. (1901). Hovedelven er den
seilbare Charente med dens
bielve. Klimaet er i det hele mildt
og sundt og C. er en af
Frankriges bedste akerbrugsegne;
ogsaa kvægavlen er betydelig.
Industrien beskjæftiger sig tor uden
med saltvinding ogsaa med
skibs-og maskinbyggerier. C. har ca.
400 km. jernbane og 29 havne.
Charenton-le-Pont
paråto’-Id-po’J, by i det n.v. Frankrige,
depart. Seine, 2 km. s.ø. f. Paris,
17 758 indb. (1901). Har en
veterinærskole, teglbrænderier, stor
handel med vin og tømmer.
Chåres. 1. Atheniensisk
feltherre i det 4 aarh. f. Kr., som
ved mindre fine midler skaffede
sig indflj^delse og kommandoer;
kjæmpede bl. a. mod Filip af
Makedonien ved Ghæronea, senere
mod Alexander den store i persisk tjeneste. — 2.
Billedhugger fra Rhodos, elev af Lysippos, udførte omkr. 300
f. Kr. «Kolossen paa Rhodos», en kolossal broncestatue
af solguden (35 m. høi; stod kun omkr. 60 aar).
Charesm, middelalderligt navn for Ghiva.
Charette de la Contrie [Mræt-dd-la-kotri’],
Francois Athanase (1763-—96), fr. officer, royalist;
emigrerede 1791 til Koblenz, hvor han bortspillede sin
formue. Vendte 1792 tilbage til Frankrige og var fra
1793 fører for royalistiske bander i Vendée. Berygtet
for grusomhed mod republikanerne. Efter Ludvig XVIl’s
død 1795 lod C. sine tropper udraabe Ludvig XVIII til
konge. Blev 1796 fanget og skudt.
Chargé, el (el Chargeh), Nordøst-Afrika, eg. «den
ytre oase», oldtidens «store oase», gammelægj^pt. Kenem,
Chardonnets—CharTsius 222
■ C, maa søges under K. erbreitern-erdicht
den største af Ægyptens 5 oaser. Ligger ca. 150 km.
s.v. f. Girgeh ved Nilen i en dyb indsænkning i det 4 å
500 m. høie ørkenplateau, kun 68 m. o. h. Oasen,
som er ca. 150 km. lang og i gjennemsnit 5 km. bred,
har omtr. 220 kilder, hvoraf kun 70 bruges. Her bor
i en mængde landsbyer ca. 6 å 7000 indb. (blandinger),
som dv^rker korn, bomuld, sydfrugter og vin. C.s
kulturland vil uden tvil let kunne udvides ved boring af
artesiske brønde; sikkert nok er det, at oasen var
frugtbarere og tættere befolket i oldtiden, derpaa tyder de
mange gammel-ægypt., græske og romerske by g verker.
Særlig udmerker sig et af Dareios 1 paa begyndt, af
Dareios II fuldført Ammon-tempel ved sin rige arkitektur
og sine farvede hieroglyftekster. Besøgtes af Poncet
1690, af Caillaud 1818, af Rohlfs
og Schweinfurth 1874, af Brugsch
1875.
ChdiVge[sarz], benyttes
undertiden militært istedetfor grad.
Chargé d’affaires [hirzé
dajfærj, se Ambassadør.
Chargere [sarse’re] (fr.),
belaste; lade (til skydning);
beskyde; gjøre rytteriangreb med
blanke vaaben; overlæsse,
overdrive. — C h a r g e r i n g kaldtes
tidligere (salve-)skydning med
geværer og kanoner; ligeledes
gammelt navn for den
ammuni-tionsmængde, som skulde findes
til hver kanon og hvert gevær.
Chargeurs réunis [sarzø’r
reyni’J, fr. dampskibsselskab med
40 dampere (150 732 tons); har
fart paa Brasilien, La Plata,
Canada, Vest-Afrika og Bagindien.
Charing Cross [tsæ’riij krås],
se London.
Chåris (græ. mytol.) i «Iliaden»
Hefaistos^ hustru; efter den alm.
forestilling var der tre Char iter:
Eufrosyne, Thaleia og Aglaia,
gudinder for skjønhed, ynde og glæde,
døtre af Zeus; dyrkedes særlig
i Orchomenos i Boiotien;
fremstilledes som tre unge piger, opr.
staaende bag hinanden i lange klædebon, fra 5 aarh. i
gruppe holdende hinanden i hænderne, fra det 3 aarh.
nøgne. — Romerne optog forestillingen om Chariterne og
kaldte dem Gratierne.
Charisi, Juda ben Salomo, jødisk digter i 13
aarh. Han har dels oversat Hariri’s, Moses Maimonides’
og andre arabiske forfatteres verker paa hebraisk og dels
selv skrevet hebraiske digte, f. eks. verket «Tachkemoni».
Charisius, F1 a v i u s S o s i p a t e r, rom. grammatiker
fra slutningen af 4 aarh. f. Kr.: hans «Ars grammatica»
er omtrent fuldstændig bevaret (indeholder mange vigtige
citater af ældre forfattere).
Charisius, Jonas (1571—1619), d. statsmand; 1603
dr. juris. 1599 ledsagede C. Kristian IV paa hans reise
til Norge, 1600 og 1602 førte han forhandlinger med
J. B. S. Chardin: Bordbønnen.
(Efter Timottiy Coles træsnit efter franske mestere.)
erbreitern ® <^iøre bredere,
udvide.
erbringen ® tilveiebringe
Erbschaft (t) f, arv,
efterladenskab. Erbschaftsmasse f,
dødsbo. Erbschaftspfleger m,
kurator i dødsbo. Erbschaftssteiier
f, arveafgiit.
Erbschaftst(h)ei-lung f. skifte.
Erbschafts-verwalter m, eksekutor.
Erbschleicher ® m,
testa-mentjæger.
Erbse (t) f, ert.
Erbsetzer ® m, testator.
Erbtum (t) n, arvelod.
Erbzins (t) m, arvelig afgift.
Erdapfel ® m. potet.
Erd-ball m, jordklode. Erdbeben n,
jordskjælv. Erdbeere f, jordbær.
Erdboden m, jordoverflade: jords-
Erde (t) f, jor^. zu ebner E.
i stueetagen. Erdenrund n,
jordens kreds. Erdetiwallen n,
jordevandring. erdfahl gusten.
Erdfall m, jordskred erdfleckig
jordslaaet. Érdgeschoss n,
stueetage. Erdgiirtel m, jordbelle,
zone. Erdkugel f, globus. Erd-
kunde f, geografi. Erdiil n,
petroleum. Erdpech n, asfalt.
Erd-schildkrote f, landskildpadde
Erdteii m. verdensdel.
Erd-zunge f, landtunge.
erdehnen (t): sich e.
udstrække sig.
erdenken (t) udtænke, udfinde
erdenklich ® optænkelig,
erdicht (t) Jordagtig = erdig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
