Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chartister ... - Ordbøgerne: E - ergoter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
Ord, som ikke finde!
korntolden og for frihandel. 1848 indtræder krisen under
paavirkning af februarrevolutionen og udbredt
arbeids-ledighed; i Glasgow, Edinbur.i;h og Manchester kommer
det til opløb, og i London forberedes vældige
demonstrationer, som dog slagberedte tropper og et frivilligt
polili-vern paa 170 000 mand holdt stangen. Dermed var
bevægelsen brudt, begeistringen for den dæmpedes snart,
og de socialt høitgaaende bølger lagde sig efterhaanden.
E^erhaanden er flere af c.s krav gjennemført. [Litt.:
Carlyle, «On Ghartism» (London 1839); Gammage,
«Histr)ry of the chartist moxement» (London 1854); J.
L. Tildsle}^ «Chartistenbewegung» (Jena 1895); B.
Disraelis roman «Sibyl» har c. som baggrund.]
Charti’ster, et konstitutionelt, moderat parti i
Portugal, der holdt paa den af Dom Pedro 1826 givne
forfatning (carta de lei). Denne blev ophævet 1827 af Dom
Miguel og c. fordrevet. 1834 fik c. atter magten og
carta de lei gjenindførtes, men de maatte idelig kjæmpe
med septembristerne (tilhængere af den mere frisindede
forfatning af sep. 1822) om magten. C.s vigtigste førere
var Villatlor, Palmella og Costa Cabral (s. d.). Jfr. Charta.
Chartres [surtij, Robert Philippe Louis
Eugene Ferdinand, hertug af (1840—), sønnesøn af
Ludvig Filip. Deltog i den nordamer. borgerkrig og skrev
derom et verk i 7 bind. Efter keiserdømmets fald 1870
traadte han ind i den franske hær, men blev 1886 (efter
loven om prinsernes udvisning) strøget af hærens lister.
Chartres [sartr], by i det nordvestlige Frankrige,
depart. Eure-et-Loir, s.v. f. Paris; 19 232 indb. (1901).
Paa det høieste punkt staar Frankriges
største og smukkeste domkirke i gotisk stil med
5 skibe; den b^^ggedes 1020 og gjenopførtes
efter en brand H94—1260. er 130 5 m. lang,
har en stor imponerende fas’ade med 3 porte
og en mængde statuer og to herlige 106 og
115 m. høie taarne; desuden en krypt, der
er den største i landet. 1 C. findes flere
kirker, et lyceum, et bibliotek paa 80 000
bd. og en botanisk have. Byen har en del
Cliartres: Domkirken.
industri i læder, maskiner og er berømt for sine
aker-hønsposteier og pepperkager; tillige er der handel med
korn, kvæg, heste, træ og uld. — C. kaldtes i
romertiden Autricum og var da karnuternes hovedstad,
hvorfor den fik navnet Carnutum. Af Ludvig XIV blev C.
og dens omegn ophøiet til hertugdømme for huset
Orléans, hvis ældste son førte titel af Hertug af C.
Nu (1907) bæres denne titel af Ludvig Filips sønnesøn
Robert, f. 9 nov. 1840.
Charti^ster—Chasles 230
• c. maa søges under K. ergoter-erheblich
Chartreuse [sartrø’z]. 1. Urtelikør, indeholdende
omkr. 40 pet. alkohol, opr. tilberedt af munkene i La
grande C. (s. d.). — 2. Bagt form, beklædt med
grønsager og fyldt med kogte eller stegte kjødvarer; skal
være opfundet af munkene i La grande C.
Chartreuse, L a g r a n d e [la gråt sartrø’z],
Kartheuser-ordenens ældste og betydeligste kloster i nærheden af
Grenoble. Den store bygning med kirke og bibliotek
skriver sig fra 15—17 aarh. Munkene førte et strengt
asketisk liv, med hyppig faste og nattevaagen. Dog lagdes
der ogsaa vegt paa det legemlige arbeide (haandverk,
akerbrug, kvægavl, tilberedelsen af den berømte c.-likør
o. s. V.). 1903 blev ordenen udvist af Frankrige.
Chartulåria, bøger, hvori klostre, kirker og stiftelser
lod optegne afskrifter af sine skjoder, gavebreve o. 1.
Chary’bdis, hos Homer et havuhyre, som tre gange
daglig indsuger og igjen udspyr havvandet; senere tænkte
man sig C. sammen med Skylla (s. d.) i Messinastrædet.
Ordsprog: «den, som vil undgaa Skylla, falder ofte i C.»,
d. e. fra den ene yderlighed eller fare glider man ofte
over i den anden.
Chåsan (hebr.), forbederen i en israelitisk menighed.
Chasårer, tyrkisk folk, der i middelalderen fra øst
trængte ind i Syd-Rusland, underkastede sig en række
slaviske stammer og i det 9 aarh. beherskede landet
mellem Uralelven^ det Sorte hav, Dnjepr og Bug.
Allerede ved aar 1000 blev deres magt imidlertid atter brudt,
og de gik efterhvert op i de sydrussiske folk. Endnu
mener man dog at kunne paavise c. i enkelte strøg af
russisk Polen.
Chase [tses], Salomon Portland (1808—73),
nordamer, statsmand af gammel puritansk slegt.
Op-traadte fra 1837 som de flygtende slavers forsvarer, var
1855 med at stifte det republikanske parti, 1861
finansminister under Lincoln, men maatte 1864 gaa af, da han
lod udstede for mange papirpenge; understøttede
proklamationen om slaveriets ophævelse 1 jan. 1863, dec.
1864 formand for Unionens høitsteret, modarbeidede de
altfor ivrige republikanere, som vilde udelukke
sydstaternes oprørere fra borgerlige rettigheder.
Chasidæer (chassidlm, d. e. «de fromme»), et parti
i jødefolket, som dannede sig for at forsvare den fædrene
religion mod de selevkidiske kongers forsøg paa at
paatvinge folket den græske kultur i 2 aarh. f. Kr. I presten
Mattatija fra Modeim fik de en tapper fører, som
organiserede dem til en guerillakamp mod syrerne. Efter
hans død (167 f. Kr.) fortsatte hans sønner, sæ^rlig Juda
Makkabams, frihedskampen (se M a k k a b æ e r).
Chaskoi, by i Østrumelien, 25 km. s.v. f. Silistria.
14 966 indb. (1900).
Chasles [sal], Michel (1793 — 1880), fr. matematiker,
blev 1847 den første professor i den høiere geometri i
Paris, idet han var den egentlige grundlægger af denne
videnskabsgren, som er grundigt paa studiet af oldtidens
matematikere. Ogsaa paa det matematisk-historiske
omraade var han en meget betydelig .forsker. Ogsaa til
fvsik og astronomi udstrakte han sine studier.
’ Chasles [Ml], Philaréte (1798—1873), fr. forfatter
af en mængde historiske og kritiske arbeider (Englands
historie, Frankriges litteratur, især i 16 aarh., romaner
og noveller, overordentlig interessante memoirer). Har
ergrimmen @ blive forbitret,
ergriibeln, ergriinden ®
udgrunde, -forske.
ergrunen ® grønnes.
Erguss ® m, udgydelse,
erhaben (t) (op)høi et), iiber
etw. e. hæ et over.
Erhaben-heit f, ophøiethed, forhøining.
erhaiten ® vedligeholde,
bevare: underholde; modtage.
Erhalter ® m, opholder,
forsorger
eVhaltlich ® erholdelig.
Erhaltung ® f. opholdelse,
frelse; underhold.
Erhaltungs-trieb m, selvopholdelsesdrift.
erhandeln ® tilforhandle sig,
kjobe
erhången ® tr , bæ-nge.
erharren ® oppebie, afvente.
erharten ® hærdes, størkne,
erharten ® bevise, godtgjøre,
stadfæste.
erhaschen ® snappe, fange,
gribe.
erheben ® løfte op, bæve,
reise: begynde; opløfte.
erheblich ® vigtig, betydelig.
Erheblichkeit f, vigtigbed,
betydning.
ergoter ® kuppe visne grene;
være ciisputersyg.
ergotisme ® m, meldroiesyge.
ergotzen ® forlyste, more.
er-gOtzlich morsom, kostelig,
ergrauen ® graane.
ergrau(s)en ® grue, gyse.
ergreifen ® gribe, tage fat.
Ergreifung f, pnagribelse,
bemægtigelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
