Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Château d'Oex ... - Ordbøgerne: E - erindring ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
Chateau d’Oex—Chattahoochee
234
Ord. som ikke findes un
depart. Loire-Inférieure; 5945 indb. (1901). Jern- og
klokkestøberi. I C. udstedte Henrik II 27 juni 1551
sit religionsedikt mod de reformerte.
Chateau d’Oex [satåde’], by i Schweiz, kanton Vaud,
994 m. o. h.; 3025 indb. (1900). Bekjendt luftkursted.
Chåteaudun [saiådø’], by i Mellemfrankrige, depart.
Eure-et-Loir, 143 m. o. h.; 5562 indb. (1901). Der drives
industri i maskiner, jernvarer, uldtepper. Byen gjorde
sig bekjendt i oktober 1870 ved beboernes tapre forsvar
mod preusserne.
Chåteau-Gontier [satå-gdtje’J, by i det nordvestlige
Frankrige, depart. Mayenne, ved Mayenne, 58 m. o. h.;
7080 indb. (1901). Olje- og vinhandel; jernholdige kilder.
Chåteau-Lafitte [satå-lafit], slot i Frankrige, depart.
Gironde, eies af Rotschild. Vinbjergene, der indtager et
areal af 70 ha., giver en af de bedste røde
Bordeaux-(Medoc-)vine.
Chåteaulin [satålæ’], by i Frankrige, depart.
Fini-stére, 2786 indb. (1901); har en for store skibe
til-gjængelig havn. Laksefiskeri, handel med kvæg, smør
og korn; i nærheden skiferbrud.
Chåteau-Margaux [satå-margå’], slot i Frankrige,
depart. Gironde, n. f. Bordeaux; leverer gode rødvine.
Chåteauneuf [saiånø’f], navn paa mange byer i
Frankrige, deriblandt: 1. G.-d e-Fa on, by i depart.
Finistére, 1417 indb. (1901); skiferbrud. — 2. G.-d
e-Randon, by i depart. Lozere; her døde du Guesclin
1380 under beleiring af denne by. ~ 3. G.-sur-Gharente,
by i depart. Gharente, 1932 indb. (1901); uldspinderi. —
4. C.-sur-Loire, 2841 indb. (1901).
Chåteau-Renard [satå-rdnar], by i det s.ø.
Frankrige, depart. Bouches-du-Bhone, 3576 indb. (1901).
Bekjendt for sine grønsager og morbærplantager.
ChktediXXVOVL^ [satårii], by i Mellem-Frankrige, depart.
Indre, ved Indre, 23 738 indb. (1901). Tilvirkning af
klæder og tobak. G. har et museum, lærer- og
lærerindeseminar og et bibliotek paa 20 000 bind.
Chåteau-Salins [satå-salæ’J (t. Salzburg), by i det
tyske rigsland Elsass-Lothringen; 2 392 indb. (1905).
Landbrugsskole, tobaksfabrik.
Chateau-Thierry/sa/å-(/æn’7, by i Frankrige, depart.
Aisne, ved Marne, 7083 indb. (1901). Tilvirkning af
musikalske og matematiske instrumenter; handel med træ,
uld og vin. Her seirede Napoleon 12 feb. 1814 over
preusserne og russerne under Sacken.
ChSitel [satæl], Ferdinand Francois (1795—1857),
fr. prest, dannede efter julirevolutionen 1830 et
uafhængigt religiøst samfund, «Eglise catholique-fran^aise»,
paa rationalistisk-panteistisk grundlag. Efter en kort
blomstring døde bevægelsen hurtig hen.
Chåtelaine [sailæ’n] (fr.). 1. Borgfrue. — 2.
Kvinde-halsbaand. — 3. Et af metalled sammensat livbelte, som
kvinderne i slutningen af 16 aarh. gik med. Ved dette
hang nøgler, vifter, bønnebøger, toiletsager o. 1.
Chåteldon [satelddj, Fiankrige, badested i depart.
Puy-de-D6me, 1191 indb. (1901),’ 300 m. o. h., har fire
kulsyreholdige jernkilder. Slot fra 12 aarh.
Chåtelet [satlæ] (eg. fæstning, liden borg, kastel),
navn paa to borge (Grand G. og Petit G.), som
dækkede det gamle Paris (Gité), og hvor kongens domstol
for Paris havde sit sæde. Ghåtelet-fængslet var berygtet;
erindring—erke-
recollect, call to mind - ® se
souvenir de, se rappeler
erindring — ® Erinnerung f;
Andenken n - @ remembrance;
recolleclion, reminiscence • (gave)
keepsnke; (in) memory (of) — ®
souvenir m, mémoire f.
erinnerlich ®: es ist mir e.
jeg husker det.
erinnern ® minde (en paa).
r C, maa søges under K.
ødelagt under revolutionen. Nu navn paa et af Paris’
største teatre (3400 pladse), grundlagt 1861.
Chåtelet [satlæ], by i Belgien, prov. Hennegau, ved
Sambre. lige overfor Ghåtelineau, 12 688 indb. (1904).
Kulgruber, lervarefabriker, naal- og knivfabriker.
Chåtelet-Lomont/saf/æ-/å77io7, Gabrielle Emilie,
markise du, se Du G hå tel et.
Chåtelguyon [satælgijo’]. F’rankrige, badested i depart.
Puy-de-Dome, 1470 indb. (1901); 25 kulsyreholdige
jernkilder, to badeanstalter; slotsruiner.
Chåtelineau [satlinå’], by i Belgien, prov. Hennegau,
ved Sambre, 14 319 indb. (1905). Kulgruber, storartet
jernindustri.
Chåtellerault [satelrå’J, by i Frankrige, depart. Vienne,
ved Vienne, 17 962 indb.; er ved en 144 m. lang stenbro
forbundet med forstaden Ghåteauneuf. I G. findes en
vaabenfabrik, der eies af staten og beskjæftiger ca.
5000 arbeidere.
Chatham [tsæidm], William Pitt, jarl af, se Pitt.
Chatham [tsætJrn]. 1. Befæstet by i England, grevsk.
Kent, 17 km. fra Medway’s munding, har 38 504 indb.
(1901). G. er flaadestation, har dokker, der kan optage
de største panserskibe, store skibsverfter og magasiner
til krigsskibenes bygning og udrustning, samt et stort
marinehospital. G. befæstedes allerede under dronning
Elisabeth. I slutningen af forrige aarh. er en del af
verkerne blevet moderniseret, og flere nye befæstninger
er anlagt. 1667 ødelagde admiral Buyter verft erne. —
2. By i (Canada, prov. Ontario, paa halvøen mellem
Huron- og Eriesjø, 9068 indb. (1900). — 3. Havneby i
(Canada, prov. New Brunswick, omtr. 5000 indb.; sæde
for en katolsk biskop; norsk vicekonsulat under
generalkonsulatet i Montreal.
Chathamøerne [tscéUvn-], brit. øgruppe i Stillehavet
øst for Ny Seeland, 43° 50’ s. br. og 117° v. 1., 971
km ^ med 399 indb. (1906), hvoraf 197 europæere og
resten maorier. Befolkningen lever af fiskeri og fædrift,
der findes 66 000 sauer og 450 kjør paa øerne. —
Opdaget 1791 af Broughton, deraf ofte navnet
Broughton-øerne. Efter den største ø Varekauri ofte Varekauriøerne.
Chatlb (arab.), betegnelse for den, som ved den
muhammedanske fredagsgudstjeneste foredrager den
saa-kaldte chutba (s. d.); det er ikke nødvendigt, at han
er imam (officiel leder af bønnen i en moské).
Chåtillon [salijoj, navn paa tiere byer i Frankrige,
bl. a. G.-sur-Seine [satijo-sijr-sæn], by i det østlige
Frankrige, depart. Gote-d’Or, 4807 indb. (1901);
jernstøberier og handel med slibestene og litografiske stene.
Chat Moss [tsæt mås], en torvmyr i England,
grevskabet Lancaster, v. f. Manchester. Ved bygningen af
jernbanen mellem Manchester og Liverpool i 1829
beredte denne myr Stephenson meget besvær. Den er nu
for en del opdyrket.
Chatrian /satrjå], Alexandre, se E r c k m a n n-G.
Chatsworth [Uætswdp], herresæde i England, grevsk.
Derby, tilhorer hertugen af Devonshire. Slottet, som
ligger midt i storartede parkanlæg, indeholder kostbare
samlinger af malerier og skulptur og en prægtig vinterhave.
I det gamle slot sad Maria Stuart fangen 1570—84.
Chattahoochee [tsæltdhulM], elv i Forenede stater,
begynder paa det S3^dlige af Alleghanyfjeldene i Georgia,
erkalten (t) kjølne
erkalten ® afkjøle. sich e.
forkjøle sig
Erkaltung ® f, afkjøling.
Erkaltung ® f, forkjølelse,
erkampfen (t) tilkjæmpe sig.
erkaufen ® kjøbe; underkjøbe,
bestikke.
erkauflich ® tilkjøbs; bestik-
kelig. Erkauflichkeit f,
bestikken ghed,
erke- - ® erz-, Erz- - ©
ar-rant, the veriest; arch- — ® arch(i)-,
fieffé. erkebiskop - ®
Erz-bischof m - (e) archbishop - (f)
archevéque m. erkedum — ®
erzdumm — @ amazingly stupid
- ® archibéte. erkeengel
Erzengel m - © archangel - ®
have (noget) at udsætte, indvende,
sich e. huske, mindes.
Erinnerung ® f, hukommelse;
paamindelse, lormaning:
indvending Erinnerungskraft f,
•vermogen n, hukommelse.
éristique (F) som er gjenstand
for drøftelse, strids-.
erjagen (t)opjage; erholde, op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
