Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Château d'Oex ... - Ordbøgerne: E - erindring ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
erkennbar—erklettern
(Geoffrey Cliaucer.
235 Chattanoogj
Ord, som ikke findes um
danner grænsen mellem denne stat og Alabama og
flyder under navnet Apalachicola (s. d.) gjennem Florida
ud i den Mexikanske golf. Længde omkr. 1000 km.
Chattanooga [tsætdnugn], by i Forenede stater,
Tennessee, ved elven Tennessee, 30 574 indb. (1904).
Universitet, noksaa stor industri, jernstøberier, møller
etc. Her seirede 22 —25 nov. 1863 unionstropperne
under Grant over de konfødererede under 13ragg.
Chatterton [isæ’tdtdn], Thomas (1752—70), eng.
digter, udmerkede sig ved ualmindelig tidlig
aands-modenhed og skrev digte, da han var 11 aar gammel.
Som skriver hos en advokat i Bristol udgav han endel
digte, ballader og andet, i gammel stil, som han paastod
at have fundet, og som skulde være forfattet af en munk
Rowley i det 15 aarh. De vidnede om en betydelig
digterisk evne, og den gamle sprogklædning var
efterlignet med stor kunst. Falskneriet blev opdaget, og den
overspændte unge mand, som blev afskediget fra sin
stilling, reiste til London^ hvor han sank ned i stor
elendighed og endte sit liv ved gift.
Chatterton-compound [tscWton kå’mpdimd], et af
guttaperka, harpiks og tjære sammensat isoleringsmiddel
for elektriske ledninger. G. anbringes i opvarmet tilstand.
Chaucer ftså’sdj, Geoffrey (1340—1400), eng. digter,
var søn af en eng. kjøbmand, men levede en
verdensmands liv. Han fulgte som
19 aars yngling Edvard IH
i hans krig mod den fr.
konge, blev taget tilfange
og sad i fangenskab et
aar. Ved sin tilbagekomst
blev han ansat ved hoffet
og sendtes 1370 — 80 ud i
diplomatiske erender, flere
af stor vigtighed. Til
belønning for sine
udmerkede tjenester fik han
indbringende embeder i
toldopkrævningen og de oiT.
arbeider, blev medlem af
parlamentet og fik senere
en aarlig pension.
Londons borgere forærede
ham et hus, og kongen en
krukke vin daglig. Under
al denne ydre lykke lærte han dog i sit familieliv at kjende
baade modgang og sorg. C.s bevægede og rastløse
tilværelse gav hans aand den vidde og rigdom og hans
livssyn den frihed og finhed, som lyser paa hver side i hans
skrifter. Han elskede naturen og kunsten, verdenslivet
som arbeidet og ensomheden. G.s første digtning bærer
præg af den herskende fransk-romantiske smag, saaledes
fortællingen «Troylus and Gr^^seyde». Men et ophold i
Italien gjorde ham fortrolig med den tidlige italienske
renaissance, med Dante og Boccaccio. Det er denne
indflydelse, som former den overlegne og fine
fortællekunst i hans store verk «Canterbury tales», som han
arbeidede paa fra 1384 til sin dod uden at kunne
fuldende det. Af de planlagte 64 fortællinger fuldførte han
kun de 24, Den plan, som forbinder dem, er følgende:
Et selskab, som afspeiler samtidens England i alle dets
-Chaumette 236
r C, maa søges under K.
forskjellige stænder og livsvilkaar, skal paa pilgrimsreise
til Thomas å Beekets grav i Canterbury. Selskabet,
som fremføres for os i den livfulde «Prologue», reiser
ud fra London og bliver enige om at korte reisen ved,
at hvert medlem skal fortælle hver sin forta^ling paa
frem- og tilbagereisen. Disse fortællinger, som dreier
sig om bedrifter, om kjærlighed, om helgeners liv, om
komiske hændelser, om religiøse emner, giver ^^pperlige
karakteristiker af samtidens engelske samfund. C. har
i «Canterbury tales» indviet den engelske poesi, og hans
stil og sprog betegner et overordentligt fremskridt fra
middelalderens ufærdige form. [Litt.: Fortrinlig udgave
af C.s verker ved Skeat (6 bd. og suppl. 1894—97) paa
grundlag af Chaueer soeiety’s publikationer.]
Chaudes-Aigues [sådzæ’g]. Frankrige, by i depart.
Cantal, 1645 indb. (1901), 650 m. o. h.; berømte hede
kilder (57 — 81 ’ ), der indeholder kulsurt natron, og som
benyttes til badning (mod reumatisme og neuralgi) og
til opvarmning af husene.
Chaudet [lådæ], Antoine Denis (1763—1810), fr.
billedhugger. Napoleons yndling og fremragende
repræsentant for klassicismen under det første keiserdømme.
Verker: «Amor med sommerfugl» og «Gjæteren Forbas
med den lille Ødipus», begge i Louvre, den første ogsaa
i Glyptoteket i Kjøbenhavn; flere statuer af Napoleon I
(deriblandt ogsaa den, der stod paa Vendome-søilen og
nedstyrtedes i 1814).
Chaudiére [sådjær], sydlig bielv til St. Lorenselven,
Canada, falder ud ret overfor Quebec. Lige før udløbet
er der en 30 m. høi fos.
Chauker, gammel folkestamme i Nordhannover,
tilhørte den angelsachsisk-frisiske dialektgruppe.
Slamme-navnet, der vistnok betyder «de høie», gjenfindes hos
kelterne. C. gaar siden 4 aarh. op i sachserne og
angel-sachserne.
Chauliac [sålja’k], Guy de (f. omkr. 1300), berømt
fransk kirurgisk forfatter i middelalderen. Hans «Store
kirurgi» var i flere aarh. en meget brugt haandbog.
Døde som pavelig livlæge i Avignon.
Chaulieu [såljø’], Guillaume Amfrye de (1639
—1720), fr. digter. Som lærer og ven af prinsen af
Vendome, Henrik IV’s uegte søn, førte han sammen
med denne et udsvævende og ødselt liv. Han var en
fin og følelsesfuld lyriker, og navnlig har han skrevet
skjønne digte til sin elskede mile. Launay.
Chaulmoograolje [isålmugra-J, en ved almindelig
temperatur fast, fed olje, udvundet ved kold udpresning
af frøet af gijnocardia odorata, hjemmehørende i
Bag-Indien; dette indeholder omtrent 50 pct. fed olje og
ca. 18 pct. gynocardiasyre. Saavel oljen som froet
benyttes i Indien mod lepra og andre hudsygdomme.
Barken af træet benyttes som febermiddel. Frugtkjødet
siges at finde anvendelse som fiskegift og efter udkogning
som næringsmiddel.
Chaumette [såmæt], Pierre Caspar (1763—94),
fr. revolutionsmand, vakte opmerksomhed ved sin
fanatisme i septemberdagene 1792, talsmand for oprettelse
af revolutionsdomstolen 1793, ivrig for fornuftdyrkelsen,
iverksatte festen i Notre-Dame 10 nov. 1793, hvor en
bogtrykkers unge hustru fremstillede guddommen.
Guillotineret i april 1794.
Erkenntnis ® n, l^jendelse,
dom; erkjendelse, kundskab.
Erkennung®f, er-,
gjenkjen-delse Erkennungswortn, losen.
Erker ® m, karnap.
erkiesen ® udsoge, udkaare,
-vælge.
erkjende (indromme. tilstaa)
- ® erkennen; gestehen - (e)
acknowledge, own, admit — (?)
reconnaitre; admettre. Se ogs.
indse, fatte.
erkjendelse — ® i:rkenntnis
f - (e) acknowledgement,
admittance: (det at indse) apprehension,
compreliension; consciousness (of
one’s si ns) - (fj reconnaissance f;
(det at indse) connaissance f.
erkjendtlig(hed) se
taknem-melig(hed).
erklarbar ® forklarlig,
erklaren ® forkUre, udtyde,
fortolke, oplvse; erklære
erklarlich (t) forklarlig.
Erklarung (t) f, forklaring,
fortolkning; erklæring.
erklecklich -t) klækkelig,
be-tydel.g,
erklettern, erklimmen (t)
klatre op paa.
xirchange m. erkehertug — (t)
Erztierzog m — archduke — (f)
archiduc m.
erkennbar (er)iijendelig,
fattelig.
erkennen ® (er-, gjen)kjende;
indse, forstaa, fatte; fælde’ dom,
ikjende; kreditere (en) for.
erkenntlich ® taknemmelig,
erkjendtlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
