Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chemnitz ... - Ordbøgerne: E - Erlösung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
Ord, som ikke fmd
Chemnitz—Cheops
ler C, maa søges
242
Erlosung—ernahren
formelen» (1577). Af hans mange skrifter kan særlig
nævnes: «De duabus naturis in Ghristo» (1570), i hvilket
han udvikler grundtrækkene af den senere ortodokse
kristologi. og «Examen coneilii Tridentini» (1565—1573),
et lærd stridsskrift mod romerkirken.
Chemnitz, by i kongeriget Sachsen, ved elven G.,
307 m. o. h., paa 50 ° 50 ’ n. br. og 12 ° 55 ’ 1. v. f. Grw.,
er en af Tysklands vigtigste byer og Sachsens største
industriby; 244 927 indb. (1905). Af ældre bygninger merkes
et raadhus med et høit taarn, den gotiske St.
Jakobs-kirke, af nyeie et teater, raadhus, handelsinstitut og
talrige industrielle læreanstalter. I 1902 var der 90
metalfabriker med omtr. 20 000 arbeidere, deraf 5000 i
Såchsische Maschinenfabrik, antallet af arbeidere i
spinderierne var 3000 og i væverierne 5000. Af
tekstilprodukter er især strømpe- og trikotvarer berømte,
desuden forekommer tilvirkning af læder, kemikalier,
voksdug, tapeter og øl. Byen er knudepunkt for 11
jernbanelinjer. C. opstod under navnet Kaminizi
omkring et kloster, der hyggedes 1136, fik
handelsrettigheder 1143 og kom 1330 til Meisen, hvis fornemste
fabrikby den blev. Det er dog først i 19 aarh, at den
har taget det store opsving.
Che^mnitzer, Ivan Ivanovitsj (1745—84), den
betydeligste rus. fabeldigter før Krylow. Af hans 91
fabler er ca. oversættelser af Lafontaine m. fl. og de
øvrige 60 originale. Disse sidste udmerker sig ved et
naivt, ofte bidende indhold i en let, forstaaelig stil.
Chemosis (græ.), en opsvulmen af øiets bindehinde,
der alm. skyldes bylder i øielaaget eller bag øiet eller
betændelse i bindehinden.
Chemota’xis, seKemotaksis.
Chemulpo, se Tsjemulpo.
Chenavard [snavdrj, Paul Marc Joseph (1808—
95), fr. maler. Elev af Hersent, Delacroix og Ingres.
Malte store historiske kompositioner i noget tør,
farveløs klassicistisk stil. Bedst repræsenteret i sin fødeby
Lyon. Hovedverk: «Divina tragedia>, der forestiller
religionens undergang (i Luxembourg-museet).
Chénedollé [sændålé], Charles JulienLioultde
(1769—1833), fr. digter. Emigrerede 1791 og var med i
første koalitionskrig mod Frankrige, opholdt sig derpaa
i Tyskland og Schweiz, kom senere tilbage til Frankrige
og blev 1812 undervisningsinspektør først i
akademikredsen Caen, senere for det hele land. Han har skrevet
et større digt: «Génie de Thomme» og «Étude poétique».
Chénée [sæné], fabrikby i Belgien, prov. Liége, 8986
indb. (1904); har store zinkhytter, der tilhører
aktieselskabet Vieille Montagne, kobberverker og glasfabriker.
Chengalpa’t (Chingleput), by og distrikt i Forindien,
præsidentskabet Madras, ved den Bengalske bugt s. for
Madras. Byen ligger lidt inde i landet 50 km. s. for
Madras og har ca. 10 000 indb.; den var før en vigtig
fæstning, en af nøglerne til Madras. Distriktet er 7360
km.^ og har over 1 300 000 indb.
Chémer [senjé]. 1. A ndré M ari e de C. (1762-94), fr.
digter. Hans fader var fr. generalkonsul i Konstantinopel,
hans moder en fornem grækerinde. C. forsøgte først den
militære og senere den diplomatiske bane, men hans
kjærlighed til poesi og kunst, som næredes ved en reise
i Italien, bragte ham til at vie sig til digtekunsten.
Erlosung ® f, befrielse,
forløsning. frelse.
erlugen ® lyve, opdigtes,
erlægge — ©erlegen,
entrich-ten — (e) pay down, disburse —
® payer, acquitter.
ermachtigen ® bemyndige,
sich e. bemægtige sig.
Er-m^chtigung f, bemyndigelse,
fuldmagt.
ermahnen ® formane, advare,
ermangeln (t) mangle;
forsømme. undlade. Ermangelung f:
in E. (m. gen ) i mangel af
erniannen ® opmande,
ermassigen (t) nedsætte,
moderere formindske. Ermassigung
f, nedsættelse, moderation,
ermatten ® udmatte(s).
I Paris, til hvilken by han vendte tilbage 1790, sluttede
han sig til de maadeholdne republikanere og angreb
heftig jakobinerne i «Journal de Paris». Disses
fiend-skab tvang ham til at holde sig skjult i Versailles, men
da han 1794 vovede sig tilbage til Paris, blev han
fængslet og guillotineret 25 juli s. a., tre dage før Robespierre
styrtedes. Som digter er C. sterkt paavirket af oldtidens
græske og romerske hyrdedigtere og elegikere. Hans
skjønneste digte er hans oder til «Fanny», hans elskede
i Versailles, til «Charlotte Gorday», «La jeune captive».
Den dybe følelsesfuldhed i disse er i slegt med den
kommende romantik. — 2. M a r i e J o s e p h d e G. (1764
—1801), foreg.s broder, dramatisk digter. Hans første
tragedie «Charles IX» var fyldt af revolutionær lidenskab
og vandt bifald ikke mindst ved den store skuespiller
Talmas udførelse af titelrollen. Hans senere tragedier
«Henri VIII», «Galas», «Gracchus» o. fl. gjorde mindre
lykke. C. var medlem af konventet, senere af de 500’s
raad og tribunatet. Under Napoleon blev han
generalinspektør for undervisningsvæsenet. Han skrev i denne
tid flere nye tragedier: «Cyrus», «Tibére», «Oedipe».
Enkelte af disse mishagede keiseren, og G. maatte tage
afsked fra sit embede. Hans tragedier og oder mangler
naturlighed og følelse; derimod var han fortræffelig som
satirisk forfatter, saaledes i «Epitre å Voltaire». Hans
«Ghant du départ» er blevet en folkesang.
Chenille [sdnif], blød, lodden snor af silke, uld el.
bomuld med lang luv strittende til alle sider. Anvendes
til sjaler og possementarbeider.
Chenonceaux [snoså’J, slot i renaissancestil i
Mellem-Frankrige, paa en liden ø i Gher. Paabegyndtes under
Frans I og har tilhørt Diana af Poitiers. Fuldførtes
af Katharina af Medici under medvirken af Philibert
Delorme, Jean Goujon og Benevenuto Cellini.
Restaureret 1870-88^
Chenopodiåceæ, se Meldefamilien.
Chenopodium, se Melde.
Chenzy’ny, by i Polen, guv. Kielzy, 100 km. n.ø. f.
Krakau, 8910 indb. (1901). I omegnen bly- og
sølvgruber samt marmorbrud.
ChéopS (Ghufu), gammel-ægypt. konge, tilhørende det
fjerde dynasti (første halvdel af tredje aartusen f. Kr.).
Fra ham stammer den største af pyramiderne i
nærheden af Kairo, ved landsbyen Gise, paa vestsiden af Nilen.
Cheops-pyramiden i gjennemsnit.
ermessen (t) udmaale, vurdere,
bedømme; skjønne, indse.
Ermessen n, skjøn.
ermine @ røskat;
liermelin-(skind).
ermitage (f) m, ei-emitbolig;
afsides landsted.
ermite @ m, eneboer,
ermitteln (f) udfinde, opdage,
ermoglichen ® muliggjøre.
ermorden ® myrde.
Er-mordung f, mord.
ermiiden ® trætte{s).
Er-miidung f. udmattelse, træthed.
^ermuntern ® opmuntre, vække,
sich e. vajigne, morgne sig.
ermut(h)igen ® sætte mod i,
Ermut(h)igung f, opmuntring.
ernahren ® underholde,
ernære. Ernahrer m, forsørger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
