Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cherchel ... - Ordbøgerne: E - érosif ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
Erregung-erschlagen Ord, som ikke findes ur
tationskuiist, rige fantasi, musikalske inderlighed og
lidenskabelige ømhed en forløber for Boieldieu, Hervé, Auber
m. fl. Især i sine sidste leveaar skrev han ogsaa med
forkjærlighed kirkemusik i streng stil.
Chéruel [senjæl], Pierre Adolphe (1809—91), fr.
historiker. Har skrevet en række fortjenstfulde arbeider
om Frankriges indre styrelse, især ^(Histoire de
l’ad-ministration monarchique en France depijis Philippe
Auguste jusqu å la mort de Louis XIV» og feHistoire de
France sous le ministere de Mazarin».
Cheru’sker, germansk folk, først omtalt af Cæsar,
boede rimeligvis nær Weser, slog under anførsel af
Arminius (s. d.) Varus i Teutoburgerskogen (9 e. Kr.) og
modstod senere Germanicus (15—16 e. Kr.). I
begyndelsen af 4 aarh. forsvinder de og er rimeligvis gaaet
op i sachserne.
Cherville/soBrfz77, Gaspard Georges, marki af
(1821—98), fr. forfatter, var først officer, men blev siden
en af den ældre Alexandre Dumas’ vigtigste medarbeidere
i dennes romaner og dramaer. Siden 1870 var han
knyttet til bladet «Le temps». I sine selvstændige
arbeider har G. fortrinsvis behandlet emner fra jagt- og
dyrelivet.
Cherwell [mwdl], bielv til Themsen (s. d.).
Chesapeakebugten [tse’sdpik-], bugt af Atlanterhavet
paa østsiden af Forenede stater, i staterne Virginia og
Maryland, 320 km. lang og indtil 50 km, bred. I bugten
munder flere store elve, Susquelianna, Potomac, James
etc., og bredderne har gode havne. Hovedsædet for
den amerikanske østersfangst. Ved kanaler forbundet
med Delawarebugten i øst og Albemarlesund i syd.
Cheselden [ise’sDlddn], William (1688—1752),
berømt eng. anatom og kirurg. Bekjendt for sine
blære-stensoperationer, men især for en bestemt øieoperation
(dannelse af en kunstig pupil), som han var den første,
der udførte.
Chesham [Ise’sdm], by i det sydøstlige England,
grevskabet Huckingham, 7245 indb. (1901). Papirfabriker.
Cheshire [tse’ud], eg. G h es ter sh i re, grevskab i
det vestlige England, 2657 km.^ med 599 070 indb.
(1901). G. er en lavslette, som gjennemstrømmes af
Weaver med dens bielve, dens altid saftige græsgange er
gunstige for kvægavlen, og chesterost sendes over hele
verden. Af mineraler udvindes kul og salt (i 1903
1 199 000 tons salt). Industrien har i den senere tid
udviklet sig betydelig, navnlig i bomuld- og
silkefabrika-tion og tilvirkning af jern- og staalvarer. Hovedstad
Ghester (s. d.).
Cheshunt [tse’sdnt], by i det sydøstlige England,
grevskabet Hertford, 22 km. n. f. London, 12 292 indb.
(1901); har et berømt seminar for huntingdonianerne.
Chesnelong/^æ/7Zo7, Pierre Gharles (1820 — 99),
fr. kjøbmand og politiker, der som medlem af
nationalforsamlingen fra 1872 var medlem af det
monarkistudvalg, som forhandlede med greven af Ghambord (s. d.).
Var ivrig klerikal og monarkist. [Hanotaux, «Histoire
de la France contemporaine». I—II.]
Chesney [ise’sni], Francis Rawdon (1789—1872),
eng. general og forskningsreisende. Han undersøgte eidet
ved Suez og viste, at det var muligt at bygge en kanal;
paa hans undersøgelser støttede senere Lesseps sig. Det
Chéruel—Cheti^ter
248
var hans livs drøm at forbinde Indien med Europa ved
jernbane, og han foretog i den anledning flere reiser,
hvorved han bl. a. viste, at Eufrat er seilbar langt op.
Hans plan strandede paa fransk og russisk modstand.
Chester /ise’s/a/ (eng.), by med volde om, slammer
fra lat. castra, leir, og er i England hyppig anvendt
som egennavn eller del af egennavn paa steder, hvor
der har været romersk leir. 1 Cumberland, Lancashire,
Yorkshire og egne syd herfor fmdes det i formen caster.
Forbindelsen med -cester (f. eks. Worcester) er uklar.
Chester [tsd’std]. 1. Grevskab i England, se
Cheshire. 2. By i det vestlige England, grevskabet G.,
ligger 25 km. s.s.ø. f. Liverpool ved Dee, 13 km. fra
dens munding; 38 309 indb. (1901). G., som er en af
Englands ældste byer, kaldtes af romerne Deva;
intetsteds i England findes saa mange spor efter romerne
som her. Den gamle romerske mur danner nu en 2.35
km. lang spadservei rundt byen, og selve byens anlæg
gjenspeiler den romerske leir, de to gamle, lodret paa
hinanden staaende, hovedgader er de gamle leirgader;
af Vilhelm Erobrerens gamle borg er kun faa rester
tilbage. G. er en sjøhavn, men kun smaa kystbaade
kan naa byens havn, og selv Ellesmerekanalen, der
fører til Ellesmere Port er kun tilgjængelig for smaa
skibe. Handel med chesterost, salt, bly, kul og irsk
lærred. Udenfor byen ligger veddeløbsbanen Rodee og
6 km. mod s. hertugen af Westminsters store gods,
Eaton Hall. Mod ø. ligger Hawarden, Gladstones gods.
Chesterfield [tse’siofTIdJ, P h i 1 i p D o m er S ta n h o p e,
jarl af (1694—1773), eng. politiker, medlem af
parlamentet, 1742 udsendt som diplomat til Holland, 1744
statholder i Irland, 1747—48 statssekretær. Var en
ud-merket taler og en i alle henseender fuldendt
verdensmand med store evner og grundige kundskaber, men uden
høiere idealer. Sin livsbetragtning har han fremstillet
elegant i den endnu meget læste bog «Letters to his son».
Chesterfield [tse’stdfTld], by i Mellem-England,
grevskabet Derby, 36 km. n. f. Derby; 27 185 indb.
0901)-Har en smuk kirke med et 70 m. høit, snoet taarn;
jern- og messingstøberi. I nærheden jern-, kul- og
bly-gruber. I St. Trinity church hviler George Stephenson.
Chesterfieldøerne [ise’stdfTld-], fr. øgruppe i
Stillehavet v. for Ny Kaledonien, 20 ^ s. br., omtr. 1 km.^
Koraløer, rige paa fugleguano.
Chestev-XeStreet [tse’std-li-strit], by i England,
grevskabet Durham, vedWear; 11 753 indb. (1901). Kulgruber
og jernverker.
Chesterost [tse’sid-], eng. ost, lavet i Gheshire.
Chesvan (marchesvan), hos jøderne den 2den maaned
i det borgerlige aar, den 8de i festaaret, svarende til
oktober— november.
Cheti’ter (hetiter). 1. Et folk (ægyptisk: cheta,
assyrisk: chatti), som i 15 aarh. f. Kr. fra Kappadokien
trængte sydover ind i Syrien, hvor det i 13 aarh. stødte
fiendtlig sammen med ægypterne under Ramses II;
omsider sluttedes fredelig o\’erenskomst (det ældste hidtil
kjendte eksempel; en kopi i templet i Karnak), hvorved
grænsen fastsattes. Ghatti-riget fik senere en brat ende,
bl. a. som følge af den aramæiske folkevandring; kun i
Karkemisch ved Eufrat eksisterede en chatti-slat, indtil
den i 717 f. Kr. blev assyrisk provins. — 2. Fra dette
Erregung (t) f, ophidselse;
bevægelse: oprør.
erreichbar ® opnaaelig.
erreichen ® (op)naa.
Er-reichung f. opnaaelse.
errettbar @ til at redde,
er-retten redde, frelse Erretter
m, redningsmand, frelser.
erreur (?) m, error ©
vildfarelse, feiltagelse, (feil)greb.
errichten (t) oprette, opføre,
(oppreise.
erringen ® tilfejæmpe sig
erroné (f), erroneous © feil-
agtig.
errot(h)en (t) rødme.
Errungenschaft® f,
Ulkjæm-pelse fordel, erhvervelse, erobring.
Ersatz ® m, erstatning,
godtgjørelse; rekrutering. Ersatz-
mann m, stedfortræder,
suppleant. Ersatzmittel n. surrogat,
ersaufen (t) drukne,
ersaufen ® (tr.) drukne,
erschachern (t) tilsjakre sig.
erschaffen ® skabe,
erschallen ® bde
erschau(d)ern (tj gyse,
forfærdes.
erschauen ® skue, faa øie
paa.
erscheinen ® komme tilsyne,
vise sig; indfinde sig møde; synes,
forekomme; udkomme (avis bog).
Erscheinung (|) f,
(til)syn(e-komst); 1 remtoning, fænomen.
erschiessen ® skyde itijel.
erschlaften ® slappe(s).
erschlagen ® slaa ihjel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
