Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chetubim ... - Ordbøgerne: E - erschleichen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251 Chevsurer
Ersparnis-erstehen Ord, som ikke findes unde
Chevsurer, blandingsfolk (omkr. 6000) af georgier,
osseter og kister, som bebor dalstrøgene i Nordkaiikasien.
De er opr. et krigerfolli og udmerker sig ved mange
eiendommeligheder af meget gammelt præg. De kalder
sig kristne, men deres religion er en blanding af
kristendom, jødedom, Islam og liedenskab. [Litt.: O. Lange,
«C.» i «Naturen og mennesket», 1894.1
Chevsur-kvinde. Cheyeniie.
Cheyenne [siénj, algonkinstamme, der tidlig blev
skilt fra sine stammefrænder ø. f. øvre iMississippi og
mellem fiendtlige folk trængt frem til det vestlige
Syd-Dakota, senere til Wj^oming og Colorado. C. lever nu
samlet paa reservationer i Syd-Dakota, Montana og
Indianerterritoriet.
Cheyenne [sién], by i de Forenede stater, hovedstad
i Wyoming, ligger ved loden a f Rocky Mountains, ved
indgangen til Evanspasset, hvorover jernbanen er ført; 14 087
indb (1900); stor handel med kvæg.
Cheyne [sænj, John (1777—1886), eng. læge, professor
i medicin i Dublin. Litterær virksomhed sæ^rlig angaaende
barnesygdomme. Bekjendt for den af ham i forening
med Slokes beskrevne C. Stokes respirationstype
(intermitterende, periodisk respiration).
Cheyne [scén], Thomas K e 11 ey (1841—), eng. teolog.
1885 oriel prof. i eksegese i Oxford og canon af Roche.ster.
Han er forfatter af en række arbeider vedrørende
fortolkningen af det gamle testamente, i hvilke han har
indført den kritiske metode i den gammeltestamentlige
forskning i England.
Chiabréra [kja-], Gab ri ell o (1552—1638), ital.
digter. Efter at have faaet en ndmerket opdragelse i
Rom traadte han i kardinal Gornaros tjeneste, men
maatte i 1572 paa grund af en hevnhandling paa en
adelsmand flygte til sin fødeby Savona. Her dyrkede
han sin videnskab og digtning, som vandt ham de
toskanske storhertugers og pave Urban VII I’s gunst.
Han vilde dog ikke knytte sig til deres hof. C. har
forsøgt sig i de forskjelligste digtarter, men det er særlig
sine lyriske digte i pindarsk og anakreontisk form, som
han skylder sit ry. 1 disse har han givet den italienske
verskunst nyt liv og ny form. Hans samlede digte
udkom første gang i Rom 1718 under titelen «Rime».
Chiåna [kja-], elv i Mellemitalien i den s.ø.-lige del
-Chibcha 252
’ C, maa soges uiidei- K.
af Toscana. Paa grund af sit ringe fald havde den
forvandlet dalen til en usund og ufrugtbar sump, og
først 1823 lykkedes det at skaffe afløb mod n. til Arno
og mod s. til Tiberns bielv Faglia, saa dalen nu er
forvandlet til en yderst frugtbar, vel dyrket og tæt befolket
egn, navjilig bekjendt for sin gode vin, Montepulciano.
Chianti [kja-j, bjerglandskab i Mellemitalien, prov.
Siena, bekjendt for sin oliven- og morbæravl, men
fornemmelig for sin vin, der ligner rød Bordeauxvin. Den
beste sort udføres fra Broglio.
Chiapas [tsdpasj, den sydøstligste stat i Mexico,
grænser lil Guatemala og Stillehavet, 70 500 km,’^ med
360 799 indb. (1900). Den nordlige del er et lavland,
men den midtre og sydlige del er et fjeldland, som
skraaner brat ned til en lav strand ved Stillehavet.
F’lere af fjeldene er vulkanske, deriblandt den høieste
top Tacana, 4260 m. Indb3^gerne er for det meste
kristne indianere med eget sprog (majaind. ca. 150 000
o. fl.). I det tropiske klima trives kakao, kaffe, tobak,
kautschuk og vanilje. Paa tjeldene meget skog. Ruiner
af gamle pragtbygninger vidner om en tidligere kultur.
Hovedstad San Gristobal, 2000 m. o. h. — G. tilhørte
Guatemala til 1821, men sluttede sig efter revolutionen
til Mexico.
Chiaramonte [kja-] Gulfi, by paa Sicilien, prov.
Siracusa. 10 460 indb. (1901); har et gammelt slot og
vi navl.
Chiari [kja-], by i Norditalien, prov. Brescia, 4171
indb. (1901). Silke-, bomuld-, kemikalieindustri. Her
beseirede østerrigerne under prins Eugen den 2 sep.
1701 franskmændene og spanierne under Velleroi.
Chiarini [kja-], Giuseppe (1833—), ital. digter, har
skrevet lyriske digte, et bind kritiske digte og oversat
Heines «Atta Troll». Han var en intim ven af Garducci,
for hvis digtning han nærede stor beundring. G. var i
længere tid ansat i undervisningsministeriet i Turin og
har skrevet flere artikler om undervisningsspørsmaal.
Chiaroscuro, se Glairobscur.
Chia^sme (græ.), «stilling overkors», krydsning i
ordstillingen af ord, som svarer til hinanden, f. eks. manden
er dvgtig, dygtigere er hiistruen.
Chiasso [kja-], landsby i Schweiz, kanton Ticino,
kun 5 km. n.v. f. Gomosjøen; 3710 indb. (1900).
Silkeindustri og tobaksfabrikation.
Chiavacci, Vi n cen z (1847—), østerr. forfatter, skrev
under merket «Frau Sop heri», «en kvinde af stand»,
humoristiske ugerevuer i bladene i wienerdialekt. Disse
og lignende skildringer fra wienerlivet er udkommet i
en række bind.
Chiavari [kja-], by i Norditalien, prov. Genua, malerisk
beliggende ved Rapallobugten; 10 290 indb. (1900). Har
flere vakre kirker, en navigationsskole. Tilvirkning af
møbler, sardelfiskeri; handel med vin, olje og ost.
Chiavenna [kja-], by i Norditalien, prov. Sondrio, i
en frugtbar af snefjelde omgiven dal; 3211 indb. (1901).
Industri i bomuld, silke og papir; handel med frugt og
vin. Fra C. gaar der alpeveie over Septimer, Spliigen
og Maloja. 1902 aabnedes elektrisk jernbane til Lecco
og Sondrio.
Chibcha el. m u i s c a, sydamer, folkestamme i Golumbia,
paa Østkordiljernes høisletter mellem Tunja og Bogota.
Ersparnis ® f(n), sparepenge;
besparelse.
Ersparung ® f, besparelse,
opspMring.
erspielen (t) spille sig til,
erhverve ved spil.
erspriessen ® spire frem;
nytte, gavne.
erspriesslich ® nyUig,
gavnlig.
erspiiren ® opspore,
erst (t) (i) fbrst(ningen); blot,
bare.
erstarken ® blive sterk,
erstkrken ® styrke,
erstarren ® stivne, isne.
erstatning - (t) Ersatz m,
Ver-giitung f - © compensation,
in-demnificaiion. (skades-) damages
- (f) remplacement m; reparation;
compensation; restitution f;
(skades-) dédummagement m,
indem-nité f; (en) retour, (en) revanche.
erstatte — © erstatten.
er-setzen, verguten — (é) replace (the
want of), compensate, make good,
make up for; (holde skadesløs)
indemnify - (fjremplacer; reparer;
(opveie) compenser; (holde
skadesløs) dédommager; rembourser.
erstatten ® give tilbage,
er-staUe, betale; aflægge.
Erstat-tung f, erstatning; aflæggelse.
erstaunen (t) forbause(s),
overraske, studse.
Erstaunen (g n, forbauselse,
erstechen ® stikke ihjel,
erstehen (t) opstaa; udholde;
kjøbe (ved auktion). Erstehung
opstandelse; kjøb (ved auktion).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>