Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chieri ... - Ordbøgerne: E - erwähnen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
Ord, som ikke findes i
Chiéri [kje-], by i Nord-Italien, prov. Turin, 12 336
indb. (1901). Silke- og bomuldsspindei ier, linnedvæveri
og vermutfabrik.
Chiers [sjær], elv i det nordøstlige Frankrige^
udspringer i storhertugdømmet Luxemburg (kaldes her
Korn) og munder ud i Meuse s.ø. f. Sedan. Den er 142
km. lang, men seilbar kun 10 km.
Chiesa [kje-] cattolica riformåta d’Italia (C. catt.
italiana, C. catt. nazionale), et lidet gammelkatolsk, af
romerkirken uafhængigt samfund i Italien, stiftet af den
tidligere domherre ved Peterskirken i Rom grev Enrico
di Gampello, som 1881 traadte ud af romerkirken.
Senere sluttede han sig til gammelkatolikerne og modtog
bispevielsen af den gammelkatolske biskop Herzog i
Schweiz. Det tæller 9 større og en del mindre
menigheder rundt om i Italien.
Chiesa [kje-] evangelica italia’na (G. libera), «den
evangeliske italienske kirke», et ital. kirkesamfund, som
dannedes 1870 i Milano, idet 23 evangeliske menigheder
sluttede sig sammen og udarbeidede en trosbekjendelse
i 8 hovedartikler. Generalforsamlingen i det følgende
aar i Florens gav en forfatning i 21 hovedartikler.
Kirken styres af en evangelisationskomité paa 5
medlemmer. Ved kgl. resol. af 2 juli 1891 blev kirken
aner-kjendt af staten.
Chiese [kje-], elv i Italien, prov. Brescia, kommer
fra Ortleralperne og falder i Oglio ved Ganneto; 140
km. lang.
Chieti [kje-]. 1. Prov. i Syd-Italien ved
Adriaterhavet, kaldtes før 1871 Abruzzo citer i ore; 2947
km.’ med 376 824 indb. (1905). I de store ekeskoge
holdes en mængde svin, og der dyrkes hvede, ris og
belgfrugter. — 2. Hovedstad i prov., ligger ved Pescara,
12 km. fra Adriaterhavet; 24 384 indb. (1901).
Fabrikation af hatte, glas, fyrstikker samt handel med vin,
korn og olje. G. hed i oldtiden Theate Marrucinorum.
Chievitz /7c/-7, Poul (1817—54), d. forfatter. Hans
debutarbeide «Nytaarsgave for forlovede. Saaledes
forholder det sig, original fortælling af Annette P . . .» (1845),
der er sterkt paavirket af samtidig fransk litteratur
(P. de Kock, Musset), er et kraftigt angreb paa det
kjøbenhavnske selskab, navnlig i moralsk henseende.
Ligesaa hans følgende fortællinger, «Fra gaden» og
«Japhet, der søger sig en hustru
Chiffer, se Siffer, Gode.
Chigi [ki’dzi], Agostino (d. 1512), ital. bankier og
mæcen, som i Rom bl. a. lod Rafael smykke Villa
Far-nesina med fresker. Fra ham stammer G.s rige slegt,
af hvilken Fabio blev pave (Alexander VII). G.-paladset
i Rom med dets værdifulde kunstsamling er endnu i
slegtens eie.
Chignon [sind] (fr.), nakke, nakkehaar, en særlig
opsætning af nakkehaaret i en aflang pung, valk (ofte
fremmed haar), som med en kam fastgjøres til issen.
Chihuahua [tsiua’ua]. 1. Stat i Mexico, støder i n.
til de Forenede stater, 233 094 km.^ med 327 784 indb.
(1900). Den vestlige del er et fjeldland opfyldt af kjeder,
som løber fra n.v. til s.ø, Sierra Madre og Sierra
Tara-humare (henimod 3000 m. h.). Øst for fjeldene er
landet en høislette, 12—1600 m. o. h., tør og steppeagtig
af udseende. Sommeren er hed, vinteren er kold og
Chiéri—Chi’lderik 258
der C, maa søges under K. erwahnen-erysipelas
nedbøren ringe, derfor maa der kunstig vanding til. I
n. streifer der vilde indianere omkring (apacher), i
fjeldene bor der akerdyrkende indianere (tarahumarer), som
i navnet er kristne; de er godt kjendt gjennem Garl
Lumholtz’s reiser («Blandt Mexicos indianere» Kra. 1903).
Den øvrige befolkning dannes af kreoler og mestitser.
Der dyrkes hvede, mais, poteter, frugt, vin, bomuld etc.
I fjeldene findes guld, sølv, kobber og bly. — 2.
Hovedstad i staten, 1400 m. o. h., 30 405 indb.; domkirke,
regjeringsbygning, mynt etc.
Chikane [zi^ (fr.), rænker, tovtrækkeri,
ondskabsfuldt drilleri, smaalig forfølgelse. Ghikanere, udøve c.
Chilambaram, by i Forindien, præsidentskabet
Madras, nogle km. fra kysten af den Bengalske bugt,
200 km. s. f. Madras, 19 900 indb. (1901). Byens templer
hører til de helligste og mest berømte i hele Sydindien,
og den besøges hvert aar i dec. af 60 000 pilgrimme.
Child [tsaild], Francis James (1825—97), amer.
litteraturhistoriker og digter, død som professor ved
Harvard universitet. Hans hovedverk er «The English
and Scottish popular ballads», et samlerverk af
folkeviser efter Grundtvigs eksempel.
Child [tsaild], Sir Jo si ah (1630—99), eng.
administrator og økonomisk forfatter. Ved kjøbmandskab
erhvervede i ung alder en stor formue. 1674 blev
han direktør i det eng.-ostindiske kompani, hvis øverste
leder han var fra 1681 af. I denne høie stilling
støttedes han af broderen Sir John G. (d. 1690), som 1686
blev hans efterfølger. Ved brødrene G.s kraftige og
kloge, men hensynsløse styre blev Englands magt i
Indien grundfæstet. G. var forfatter af en række
historisk interessante afhandlinger, indeholdende bidrag
til diskussionen af samtidens brændende økonomiske
spørsmaal; de forfegter en maadeholden merkantilisme
og gjør G. til en af den økonomiske videnskabs
betydeligere forgjængere.
Child [tsaild], Lydia Maria, f. Francis (1802—80),
nordamer, forfatterinde, skrev en række romaner,
barnebøger og digte, var den første, som behandlede
slave-spørsmaalet («Appeal for that class of Americans called
African», 1833), og deltog med sin mand, David Lee G.
(1794—1874), i redaktionen af «The national antislavery
standard».
Chi^ldebert, konger af Merovinger-ætten. — G. I
(d. 558) fik efter sin fader Ghlodvig aar 511 landet nær
Paris, øgede siden sin lod ved mord og svig, deltog i
Burgunds erobring 532, kjæmpede med vestgoterne 531
og 542, døde sønneløs. — G. 11 (550—96), søn af
Sige-bert og Brunehild, herskede i Austrasien efter sin faders
mord (576), under stridigheder med sine stormænd og
med de merovingiske nabofyrster; arvede 593 Burgund.
G, sveg 585 keiser Mauricius i kamp mod longobarderne,
med hvem han selv kjæmpede uheldig 588 og 590; til
hjælp mod tyske folk ved Elben indkaldte han slaviske
horder 595.
Chi^lderik, konger af Merovinger-ætten. — G. I (d. 481),
hedensk konge i Nord-Gallien, hjalp Rom mod vestgoter
og sachser og stod i godt forhold til sine romerske
under-saatter. Hans grav opdagedes 1653 i Tournai. — G. 11
(d. 673) herskede først i Austrasien, siden i hele
Frankrige, myrdedes af stormænd. — G. III, sidste Merovinger
erwahnen ® nævne, omtale.
Erwahnung f, omtale,
erwarmen ® (op)varme.
erwarten ® vente (paa),
oppebie.
Erwartung (t) f, forventning.
erwecken ® (op)vække, gjøre
Vaagen.
erwehren (t): sich e. verge
sig imod, afverge; bare sig for,
afholde sig fra.
erweichen (t) gjøre blød; røre,
formilde.
Erweis (t) m, bevis,
erweisen ® (ud-, be)vise,
godtgjøre. erweislich bevislig,
erweitern ® udvide.
Erwerb (J)m, erhverv;
nærings-vel.
Erwerbnis (t) n, erhvervelse
Erwerbung ® f, erhvervelse
erwidern (t) giengiælde, (be)
svare. Erwiderung f, gjengjæl
delse, (be)svar(else).
erwinden (t): sich. e. vaag(
sig til.
erwirken (t) udvirke,
erwischen © gribe, fange, fa:
fat paa.
Erworbenschaft (t) f,
erhvervelse.
erwiihlen ® rode, grave op.
erwUnschen (t) ønske.
er-wiinscht (for)ønsket, ønskelig,
kjærkommen
erwiirgen ® kvæie(s), dræbe(s).
ErwUrgung f, kvælning, drab.
erysipelas (e), érysipéle (?)
m, (med.) rosen.
9 — Illustreret norsk kon
ati(
sleksikon. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
