Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chieri ... - Ordbøgerne: E - erwähnen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
érysipélateux—es
259 Childers-Chile
Ord, som ikke findes und
paa tronen, udraabt til skyggekonge af Pipin den lille
743, afsat og sendt i kloster 751.
ChildersHugh GuIling Eardley(1827
—96), eng. og australsk statsmand, udvandrede som ung
til Australien, i Victoria blev han undervisningsinspektør
og generalauditør, 1850 — 57 medlem af koloniens
regjering, vendte hjem til England 1857, blev
parlamentsmedlem og civil admiralitetslord under Palmerston, sad
i Gladstones ministerier som første admiralitetslord
1868—71, som krigsminister 1880—82, 1882—85
skatkammerkansler og var 1886 indenrigsminister i
Gladstones korte tredje ministerium.
Chile [tsile] (Republica de Chile), republik paa
vestkysten af Sydamerika mellem 17° 47’ og 55" 59’ s. br.,
er saaledes 4297 km. lang, men har i gjennemsnit kun
en bredde af 140 km.; bredest er landet i provinsen
Antofagasta, under den sydlige vendekreds, hvor bredden
er 400 km. Grænserne er i vest det Stille hav, i nord
Peru, i øst Bolivia og Argentina. Grænsestridighederne
mellem G. og Argentina bilagdes 20 nov. 1902 ved den
engelske konges mægling. Det blev bestemt, at Ildlandet
v. f. 68 ° 34 ’ v. 1., øerne søndenfor dette, kyststrækningen
paa begge sider af Magellansstrædet samt Patagonien
s. f. 52 ° s. br. og v. f. 70 ° 1. v. f. Grw. skulde tilhøre G.
Til G. hører ogsaa Juan Fernandez-øerne, Paaskeøen
o. fl. øer i det Stille hav. Størrelsen er 757 366 km.^
(efter en ny planimetrisk beregning 759 000 km.^) med
3 205 992 indb. (1903). G. er et udpræget bjergland,
der naturlig kan deles i tre parallele zoner, som med
vekslende bredder strækker sig fra nord mod syd, nemlig
Åndernes høie hovedkjede, en lavere kystkjede og en
mellemliggende længdedal. I det nordlige G. gaar langs
kysten indtil 27 ° s. br. en lav bjergkjede, Gordillera
de la Gosta, der bestaar af krystalinske skifre, sandstene
og gamle eruptivmasser. Østenfor denne strækker sig
G.s længdedal; det er imidlertid kun de nordlige Vs,
der ligger over havfladen, idet den fra Ghacaokanalen
er undersjøisk og danner sundene og fjordene mellem
fastlandet og fjeldenes fortsættelse som øer. Åndernes
hovedkjede gaar i det nordlige langt fra k^^sten,
mellemrummet mellem Ånderne og kystfjeldene optages her af
ørkenen Atacama (s. d.) og dens fortsættelse Pampa de
Tamarugal. S. f. 27 ° s. br. nærmer Ånderne sig mere
og mere kysten og efterlader et smalt helte mellem sig
og havet. Dette belte er ved forgreninger fra fjeldene
opdelt i flere smaa sletter. Søndenfor 42 ° s. br. gaar
en vestlig arm af Ånderne ud i havet og gjør denne
kyststrækning til en af jordens mest udprægede
skjær-gaardskyster. Af øer kan nævnes Ghiloé, Ghonosøerne,
Gampana, Wellington, Madre de Dios, Chatham, Hannover,
Dronning Adelaides øer, St. Ines samt de syd for
Ildlandet liggende store øer Hoste, Navarin og Wallaston.
Ånderne har mere end 50 toppe, som er over 2000 m.,
Mercenario 6798 m., Tupungato 6710 m., Llullaillaco
6620 m., Antofalla 6370 m., Maipo 5315 m., Descabezado
3888 m. og Villarica 2840 m. Snegrænsen ligger øst for
Atacama paa 4500—5000 m., ved Santiago 3300 m., syd
for Goncepcion 2000 m. og paa Ildlandet 1100 m. Det
laveste pas, der fører over fjeldene, er Barilochepasset
(41 ° 20’ s. br.), 840 m., andre er Perez Rosalespasset
(1980 m.), Planchonpasset (2507 m.), Gomo Gaballa
260
r C, maa søges under K.
(4356 m.) og Tacorapasset (4170 m.). Mange af Åndernes
toppe er vulkaner, derfor er jordskjælv meget hyppige.
1751 blev den gamle by Goncepcion begravet i havet,
1822 ødelagdes Valparaiso delvis, 1835 det nye
Goncepcion. Heftige jordskjælv hjemsøgte 16—22 aug. 1906 G.s
kystland og ødelagde Valparaiso og flere smaabyer i
omegnen. Flere hundrede mennesker omkom. Paa
grund af vandskillets ringe afstand fra kysten er elvene
korte. I nord er de vandfattige, i det sydlige
vandrige, hurtigstrømmende, danner ofte store fosser og
er kun seilbare et par km. De vigtigste er Rio Loa,
den betydeligste i det nordlige G., Rio de Gopiapo,
Choapa og Maipo, som gjennemstrømmer Santiagodalen,
Biobio, der har en længde af 370 km., udmunder paa
37 ° s. br. og er landets længste elv, samt Rio de Valdivia
med sin udmerkede havn. Sjøerne er uanseelige; de
største findes i syd, bl. a. Llanquihue, Ranco, Huanhue.
Klima. Der er med hensyn til klima stor forskjel
paa de nordlige tropiske og de sydlige tempererede
egne og mellem den milde kyst og de evig snedækkede
Ander. Landets almindelige struktur tvinger vindene til
at antage en nordlig el. sydlig retning. Om vaaren og
sommeren er de sydlige, polare vinde fremherskende og
bidrager til at formindske heden, om vinteren formilder
de nordlige, ækvatoriale vinde temperaturen.
Gjennem-gaaende er G.s klima sundt og i Mellem-C., landets
egentlige kjerne, er det overordentlig gunstigt for
aker-bruget. Fra n. til s. gjennemløber landet følgende
facer: I Nord-C. er den største eiendommelighed en
stadig herskende regnmangel; at dette ikke altid har
været tilfældet, fremgaar af de talrige fund af store
træstammer. En overordentlig vigtig rolle for den
sparsomme plantevekst spiller den saakaldte garuga, en tæt
taage, som dannes om morgenen, idet sjøbrisen stryger
ind og møder den kolde nattevind. Da taagen ikke
naar høiere end ca. 400 m., har de høiere liggende
steder en varmere gjennemsnitstemperatur end de lave
kystegne. For Gopiapo (27° 23’ s. br., 400 m. o. h.)
er middeltemperaturen for de to forskjelligste maaneder,
januar og juli, henholdsvis 31 ° og 7.5 og
aarsmiddel-temperaturen 14.6°, regnmængden kan anslaaes til 80
mm., og det regner én, høiest to gange om aaret. I
Mellem-G. er klimaet meget behageligt, de varmeste
maaneders temperatur er som en mild mellemeuropæisk
sommerdags, medens vintertemperaturen ikke synker
ned under Syd-Italiens; uveir og storme er sjeldne,
enkelte voldsomme regnskyl kan dog anrette ødelæggelser.
For Santiago (33 ° 26’ s. br., 570 m. o. h.) er
aars-middeltemperaturen 12.75° og regnmængden 419 mm.
fordelt paa 21 dage. I Syd-C. er sommeren kjølig og
vinteren mild, men sludfuld og regnet jevnt fordelt over
hele aaret. Paa Ghiloé er der 3400 mm. nedbør fordelt
paa 194 dage. — Planteveksten staar i nøie
sammenhæng med nedbørmængden. I s. er skogene sterkt
udviklet, de naar saa langt n. som til Valparaiso, længer
mod n. bliver de fattigere, og høisletterne mellem
An-derhe er øde stepper. Den eneste palme (jiibaea
specta-bilis) naar 35° s. br. — Dyreverdenen er meget rig.
Man finder puma, vildkat, stinkdyr, tre hjortearter,
sumpbæver, ræv, vicuna, guanaco, lama, alpaka, 135
arter fugle som kondoren, papegøier, kolibrier og sjø-
érysipélateux (f),
erysipela-tous @ (med.) rosenagtig.
erythrean (e): the E. Sea
det Røde hav.
erythrocyte © rødt slof i
blodet.
Erz ® n, erts, malm; metal,
bronce.
erz-, Erz- ® erke-.
erzahlbar ® som lader sig
fortælle, erzahlen fortælle.
Er-zahlung f. fortælling
erzeigen ® vise, bevise,
erzen (t) tiltale med «han»,
erzen ® erts , malm-,
erzeugen ® avle, frembringe
Erzeuger m, producent; fader
Erzeugnis n, produkt,
frembringelse. Erzeugung f, avling,
frembringelse, produkt.
erziehen ® opdrage, -tugte,
-drætte. Erziehung f,
opdragelse,
erzielen (t) tilsigte, opnaa;
avle, frembringe. Erzielung f,
opnaaelse.
erzittern (t) ryste, skjæl ve,
breve.
Erzpriester (t) m,
yppersteprest.
erziirnen (t) fortørne, opirre
vredes.
Erzvater ® m, patriark,
erzwingen ® tiltvinge sig,
fremtvinge.
es - (J) Assn - © (ikort)ace;
(mus.) E flat - (f) (i kort) as m;
(mus.) mi bémol (m).
es: være i sit es — (t) in
seinem Elemente sein — © be in
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
